Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1546141_0001.png
15. september 2015
J.nr. 15-2350161
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 18. august 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karsten Lauritzen
/ Thomas Monefeldt
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: MFU spm. om at kommentere artiklen: "Toldere savner indsats mod smuglercigaretter" bragt i Berlingske den 26. juli 2015, til skattteministeren
1546141_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artiklen "Toldere savner indsats mod smuglercigaretter"
bragt i Berlingske den 26. juli 2015 og herunder besvare følgende spørgsmål:
Vil ministeren øge mandskabsstyrken af toldere med henblik på at øge den fysiske kon-
trol, idet eksemplet med toldhunden Luna klart viser, at den fysiske kontrol giver gevinst?
Hvor stort skønnes omfanget og værdien af indsmuglede ulovlige effekter, der har tolde-
rens bevågenhed, at have, og er det ministerens opfattelse, at en øget bemanding af tol-
dere vil kunne føre til flere opdagelser af forsøg på indsmugling af ulovlige varer?
Vil ministeren overveje at udskille tolddelen fra SKAT, så indsats og resultater bliver syn-
lige, og samtidig give tolddelen mulighed for at følge/køre toldsagerne helt igennem til
retsforfølgelse ved domstolene modsat i dag, hvor sagerne overdrages til politiet?
Af Aftaler om Finansloven for 2008, marts 2008, fremgår det af s. 39-40, at der er afsat
10 mio. kr. til at etablere permanente kontrolfaciliteter ved Frøslev grænseovergang. Kan
ministeren bekræfte/afkræfte, at pengene hertil oprindeligt kommer fra en bevilling fra
Europa-Kommissionen, fordi tolderne tidligere havde præsteret gode resultater med af-
sløring af indsmugling af cigaretter?
Svar
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen gennemføre en markant styrkelse
af kontrollen i grænseområderne med henblik på at give politi og toldvæsenet bedre mu-
ligheder for at gribe ind over for grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring.
Det er min opfattelse, at en styrkelse af området kan ske på flere måder, hvor den mest
effektive ressourceanvendelse vil være at sikre, at tolderne har de rette kompetencer og
det rette materiel til rådighed. Jeg ser derfor frem til kommende drøftelser med Folketin-
gets partier om, hvordan vi sammen kan sikre en styrkelse af politi og toldvæsenet.
Vedrørende det konkrete spørgsmål om, hvor stort omfanget og værdien af indsmuglede
ulovlige effekter skønnes at være, kan jeg henholde mig til følgende, som jeg har modta-
get fra SKAT:
”SKAT opgør eller beregner ikke værdier af indsmuglede ulovlige effekter, men kun be-
slaglagte varer, det vil sige, hvor der fastlægges et told- og afgiftskrav mod smugleren.
SKATs indsatser er prioriteret i projekter, som beskriver risici, mål og indsatsmetoden i
relation til de illegale varegrupper. SKAT sætter ind mod ulovlige varer, hvor effekten
vurderes størst. Der henvises til Gennemsigtighedsrapporten side 32 og 33 samt til afrap-
portering om narkotikabeslaglæggelse i andet halvår 2014 SAU alm. del Bilag 145.”
Til spørgsmålet om at udskille tolddelen fra SKAT, så indsats og resultater bliver synlige,
og samtidig giver tolddelen mulighed for at følge/køre toldsager helt igennem til retsfor-
følgelse ved domstolene modsat i dag, hvor sagerne overdrages til politiet, kan jeg oplyse,
at det er et mål for SKAT at skabe gennemsigtighed og åbenhed om SKATs kontrolakti-
viteter. Dette gælder også toldindsatsen, som i dag er synlig og gennemsigtig både i for-
hold til de konkrete indsatsaktiviteter og de deraf afledte resultater. Det er min vurdering,
at vi har et velfungerende system med toldkontrollen som en integreret del af SKAT,
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: MFU spm. om at kommentere artiklen: "Toldere savner indsats mod smuglercigaretter" bragt i Berlingske den 26. juli 2015, til skattteministeren
1546141_0003.png
hvor toldsager til retsforfølgelse ved domstolene overdrages til Politiet, som har de rette
kompetencer til at efterforske de pågældende sager. SKATs toldindsats er nært tilknyttet
øvrige indsatsaktiviteter i SKAT, og jeg mener derfor ikke, at udskillelsen af tolddelen fra
SKAT nødvendigvis vil give bedre toldkontrol. Toldområdet i SKAT er netop blevet
samlet under ét samlet underdirektørområde, så der sikres bedre sammenhæng i alle
SKATs toldaktiviteter.
Vedrørende bevillingen på 10 mio. kr. i aftaler om Finansloven for 2008 til etablering af
permanente kontrolfaciliteter ved Frøslev grænseovergang kan jeg afkræfte, at disse op-
rindeligt kommer fra en bevilling fra Europa-Kommissionen. Bevillingen på 10 mio. kr. i
aftaler om Finansloven for 2008 til etablering af permanente kontrolfaciliteter ved Frøslev
grænseovergang var oprindeligt finansieret som følge af en aftale, som Danmark sammen
med de fleste af EU's medlemslande har indgået med fire af verdens største tobaksfabri-
kanter. Aftalerne indebærer, at tobaksfabrikanterne betaler et givent beløb til EU og afta-
lelandene som kompensation for den illegale handel med cigaretter. De beløb, Danmark
modtager som følge af aftalen, er ikke øremærkede til fx toldområdet, idet det er op til de
enkelte lande at prioritere, hvor pengene anvendes. Beløbene varierer fra år til år, da belø-
bets størrelse afhænger af de konkrete beslaglæggelser af illegale cigaretter fra de fire om-
fattede virksomheder for det givne år. De 10 mio. kr., som spørgeren henviser til, dækker
et samlet beløb for årene 2004, 2005 og til dels 2006. I 2014 var beløbet 1,2 mio. kr. Belø-
bene, som SKAT modtager som følge af aftalen, fremgår af SKATs årsrapporter.
Side 3 af 3