Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1558217_0001.png
22. oktober 2015
J.nr. 15-2839265
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 150 af 24. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Paulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om at redegøre for, hvor stor en procentdel af henholdsvis håndværkere, folkeskolelærere og sygeplejersker der betalte topskat i 2014, 2013 og 2012, til skatteministeren
1558217_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en procentdel af henholdsvis håndværkere, folke-
skolelærere og sygeplejersker der betalte topskat i 2014, 2013 og 2012?
Svar
I 2012 var topskattegrænsen 402.800 kr. (2015-niveau). I 2013 blev den som led i 2012-
skattereformen forøget til 434.900 kr. og i 2014 til 455.700 kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Topskattegrænse 2012-2014
2015-niveau
2012
2013
2014
Topskattegrænse (kr.)
402.800
434.900
455.700
Spørgsmålet opfattes således, at når det bl.a. ønskes belyst, hvor mange sygeplejersker,
der betaler topskat, skal det omfatte personer, der både er uddannet som sygeplejersker
og som arbejder som sygeplejersker. Det vil sige, at uddannede sygeplejersker, der fx har
en helt anden jobfunktion eller ikke er i beskæftigelse, ikke medtages. Det betyder også, at
personer, der har en arbejdsfunktion som håndværker, men ikke er uddannet som hånd-
værker, ligeledes ikke medtages.
For at opnå en afgrænsning, der opfylder dette, er der kigget på en kombination af hen-
holdsvis uddannelse, arbejdsfunktion og branche. Med udgangspunkt heri skønnes, at ca.
20 pct. af sygeplejerskerne betalte topskat i 2012. I 2013 var andelen faldet til ca. 13 pct.
og i 2014 til ca. 8 pct.,
jf. tabel 2.
Endvidere skønnes, at ca. 41 pct. af folkeskolelærerne i
2012 betalte topskat. I 2013 var andelen faldet til 17 pct. i 2013 og i 2014 til 11 pct. Stort
set hele reduktionen i andelen af topskatteydere vurderes at kunne henføres til forhøjel-
serne af topskattegrænsen.
Mht. opgørelsen for håndværkere findes der ikke en enkel afgrænsning. Betragtes fx er-
hvervsfaglige uddannelser, omfatter det meget andet end hvad der traditionelt opfattes
som håndværk, fx visse kontoruddannelser. Tilsvarende er der ansatte i bygge- og anlægs-
branchen, der ikke har en håndværksmæssig uddannelse.
I det følgende er håndværkere afgrænset til personer med en erhvervsfaglig uddannelse
inden for bygge- og anlæg, og som er ansat i bygge- og anlægsbranchen. Denne afgræns-
ning er forholdsvis snæver, men det vurderes, at den giver et godt sammenligningsgrund-
lag med sygeplejersker og folkeskolelærere.
Med udgangspunkt heri skønnes, at ca. 15 pct. af de ansatte inden for bygge- og anlægs-
branchen, og som samtidig havde en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og an-
læg, betalte topskat i 2012. I 2013 skønnes andelen faldet til 10 pct. og i 2014 til 8 pct.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om at redegøre for, hvor stor en procentdel af henholdsvis håndværkere, folkeskolelærere og sygeplejersker der betalte topskat i 2014, 2013 og 2012, til skatteministeren
1558217_0003.png
Tabel 2. Andel topskatteydere for udvalgte brancher
Faglærte mv. i
bygge- og anlægs
branchen
Andel
topskatte-
ydere
(pct.)
15
10
8
Sygeplejersker
Andel
topskatte-
ydere
(pct.)
20
13
8
Folkeskolelærere
Andel
topskatte-
ydere
(pct.)
41
17
11
Antal
i alt
2012
2013
2014
56.000
57.000
57.000
Antal
i alt
72.000
72.000
72.000
Antal
i alt
75.000
74.000
76.000
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Tallene for 2012 er baseret på indkomstdata fra
2012. Tallene for 2013 og 2014 er baseret på indkomstdata for 2013. 2014-tallene er således baseret på indkomster fra
2013 fremskrevet til 2014 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2015.
Side 3 af 3