Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1558151_0001.png
21. oktober 2015
J.nr. 15-2830663
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 143 af 23. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om hvor stor en skattelettelse de 1.000 danskere med højest indkomst vil få i antal kr. om året i gennemsnit, hvis man sænker topskatten med 5 procentpoint, til skatteministeren
1558151_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en skattelettelse de 1.000 danskere med højest indkomst
vil få i antal kr. om året i gennemsnit, hvis man sænker topskatten med 5 procentpoint,
som det er ønsket i regeringsgrundlaget?
Svar
Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtløn-
net arbejde bliver større, og har også en ambition om at sænke skatten i toppen, så flere
vil arbejde mere, jf. regeringsgrundlaget.
Derudover skal det understreges, at en eventuel nedsættelse af topskatten skal ses i sam-
menhæng med de positive dynamiske effekter, som sådan en nedsættelse kan have. Det
kan fx styrke arbejdsudbuddet og produktiviteten, ligesom det kan gøre det mere attrak-
tivt at uddanne sig. Disse fordele skal afvejes overfor fordelingspolitiske hensyn. Det
bemærkes, at regeringen endnu ikke har taget stilling til indholdet i den kommende skatte-
reform.
Topskattesatsen er 15 pct. Dog medfører det skrå skatteloft et nedslag, således at topskat-
tesatsen i en gennemsnitskommune er 14,97 pct.
1
Topskattegrænsen er 459.200 kr. i 2015.
I 2016 øges den til 461.100 kr., og frem mod 2022 øges den til 482.500 kr. (2015-niveau).
Med udgangspunkt i indkomstoplysninger fra 2013 skønnes, at de 1.000 danskere med de
højeste indkomster vil få en gennemsnitlig skattenedsættelse på ca. 309.000 kr. i 2016
(2015-niveau) og ca. 304.000 kr. i 2022 (2015-niveau), hvis topskattesatsen og det skrå
skatteloft reduceres med 5 pct.-point. Det skal ses i relation til, at denne gruppe i gen-
nemsnit betaler ca. 8 mio. kr. kr. i personlige indkomstskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag
og ekskl. kirkeskat (2016-regler i 2015-niveau). Desuden vil effekten afhænge af, hvordan
skattenedsættelsen finansieres.
Til skønnet skal bemærkes, at der er stor årlig udskiftning i gruppen af personer med de
højeste indkomster. Det vil således ikke være den samme personkreds, der år efter år
opnår en gennemsnitlig skattenedsættelse på det nævnte niveau.
Tabel 1. Gennemsnitlig ændring i skattebetaling for de 1.000 personer med de højeste indkomster
ved en reduktion af topskattesatsen med 5 pct.-point
Kr. (2015-niveau)
Personlig indkomstskat, gældende regler
Personlig indkomstskat, reduktion af topskattesats med 5 pct.
Forskel
2016
7.949.000
7.640.000
-309.000
2022
8.209.000
7.905.000
-304.000
Anm: Forudsat parallel reduktion af det skrå skatteloft. Inkl. arbejdsmarkedsbidrag, ekskl. kirkeskat. I indkomstgrundlaget er der indlagt en
forøgelse af positiv henholdsvis negativ nettokapitalindkomst fra 2015 til senere år i overensstemmelse med forudsætningerne i Konvergens-
program 2015, hvilket medfører, at de samlede skattebetalinger i 2022 bliver større end i 2016.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data for 2013 fremskrevet til 2015.
1
Den gennemsnitlige skattenedsættelse af topskatten som følge af det skrå skatteloft er beregnet ud fra den gennemsnitlige
kommunale skattesats, dvs. de kommunale skattesatser vægtet med det kommunale udskrivningsgrundlag.
Side 2 af 2