Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1545326_0001.png
10. september 2015
J.nr. 15-2645888
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 13. august 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om SKATs sagsbehandlingstid i sager, hvor SKAT har indefrosset borgerens værdier, til skatteministeren
1545326_0002.png
Spørgsmål
Hvad er SKATs sagsbehandlingstid i sager, hvor SKAT har indefrosset borgerens værdier
og faste ejendom for at have sikkerhed for eventuel skattebetaling.
Svar
Jeg går ud fra, at spørgsmålet knytter sig til den problemstilling, som Dennis Flydtkjær
har rejst ved spørgsmål nr. S 46 af 13. august 2015, og at der derfor spørges uddybende til
sagsbehandlingstider for de underliggende skattesager.
Sagsbehandlingstiden vil bl.a. afhænge af sagens kompleksitet, og hvor mange instanser
sagen gennemgår, inden den endelige afgørelse foreligger. Som jeg ligeledes oplyste i mit
svar på spørgsmål nr. S 46 af 13. august 2015, vil den samlede sagsbehandlingstid, særligt
hvis der er tale om tunge og komplicerede sager, kunne strække sig over flere år.
Arrest for skattekrav foretages allerede inden betalingsfristens udløb og vil typisk strække
sig indtil den dag, hvor arresten afløses af en eventuel sikkerhedsstillelse i forbindelse
med, at skatteyderen indrømmes henstand ved indgivelse af klage. Sikkerhedsstillelsen vil
som udgangspunkt blive opretholdt, indtil sagen er endeligt afsluttet i klage- og domstols-
systemet.
SKAT har oplyst, at der ikke føres statistik, der kan belyse perioden, fra arresten er fore-
taget, til en eventuel klage er indgivet, idet det bemærkes, at arrest kan indgå i alle typer
ansættelsessager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager behandlet i et skatte-
ankenævn, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten var i 2014 henholdsvis10,6 mdr., 4,5
mdr. og 8,5 mdr., jf. årsrapporten for Skatteankestyrelsen. Hertil kommer den tid, der
eventuelt medgår til sagens behandling ved domstolene.
Arrest og krav om sikkerhedsstillelse er et indgribende skridt i forhold til de berørte bor-
gere. Det er derfor vigtigt at sikre, at sagerne afklares hurtigst muligt, og at der er den
rette balance mellem de magtmidler, staten tager i brug, og hensynet til skatteopkrævnin-
gen, jf. også mit svar på spørgsmål nr. S 46. Jeg lægger derfor vægt på, at sagsbehandlings-
tiderne i SKAT og Skatteankestyrelsen bidrager til at forkorte det samlede sagsbehand-
lingsforløb, indtil sagerne er endeligt afklaret i enten klage- eller domstolssystemet.
Side 2 af 2