Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1571842_0001.png
23. november 2015
J.nr. 15-2816833
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 136 af 23. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om baggrunden for, at udbetalinger af negativ moms for de større virksomheder (månedsafregnende) er steget fra 119 mia. kr. til 128 mia. kr. for 1. halvår i henholdsvis 2014 og 2015, til skatteministeren
1571842_0002.png
Spørgsmål
Hvad er baggrunden for, at udbetalinger af negativ moms for de større virksomheder
(månedsafregnende) er steget fra 119 mia. kr. til 128 mia. kr. for 1. halvår i henholdsvis
2014 og 2015, jf. indtægtslisten for juni 2015 omdelt som SAU (2014-15, 2. samling) alm.
del – bilag 40?
Svar
Indledningsvist bemærkes, at underopdelingen af momsindtægterne på indtægtslisten er
udtryk for en approksimativ fordeling af regnskabstal på baggrund af blandt andet de
oplysninger, SKAT modtager via virksomhedernes indberetning af moms (angivelsesop-
lysninger). Underopdelingen indeholder flere metodiske valg, og de derved opgjorte tal
svarer ikke til de faktiske udbetalinger af momstilgodehavender. De faktiske udbetalinger
af momstilgodehavender er ikke alene knyttet til negative angivelser, men afhænger også
af de positive angivelser, virksomhedernes refusion af energiafgifter via momssystemet,
modregning i andre statslige krav mv. Dette er nærmere uddybet i svar på SAU alm. del
spørgsmål 133, hvortil der henvises.
I 1. halvår 2013 blev negativ moms for de større virksomheder på indtægtslisten opgjort
til ca. 126 mia. kr., mens tilsvarende opgørelse for 1. halvår 2014 og 1. halvår for 2015
viste henholdsvis 119 mia. kr. og 128 mia. kr. Hertil bemærkes, at man skal være varsom
med at tolke på udsving af denne størrelse, da udsvingene fx kan skyldes ændringer i,
hvornår en mindre gruppe af virksomheder foretager indkøb og investeringer. Adskillige
andre faktorer påvirker desuden de opgjorte beløb af negativ moms, hvilket der er rede-
gjort for i svaret på SAU alm. del spørgsmål 133.
Side 2 af 2