SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvordan udviklingen i udbetaling af negativ moms har været for årene 2010-14 og for 1. halvår af 2015, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

23. november 2015

J.nr. 15-2816833

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvordan udviklingen i udbetaling af negativ moms har været for årene 2010-14 og for 1. halvår af 2015, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvordan har udviklingen i udbetaling af negativ moms været for årene 2010-14 og for 1.

halvår af 2015 fordelt på følgende grupper:

- Månedsafregnende virksomheder?

- Kvartalsafregnende virksomheder?

- Halvårsafregnende virksomheder?

Hvor meget udgør disse beløb i forhold til den tilsvarende indbetaling af moms fra de

pågældende grupper i de pågældende perioder?

Svar

Der er i besvarelsen lagt til grund, at der med negativ moms menes det beløb, som opstår,

når momsen på en virksomheds køb af varer og tjenester overstiger momsen på virksom-

hedens salg, hvilket betyder, at virksomheden har penge til gode hos SKAT.

Negativ moms kan ikke afgrænses entydigt. Det skyldes bl.a., at visse typer af køb og salg

behandles forskelligt på de momsangivelser, som virksomhederne indsender. Hertil

kommer, at momsangivelserne også indeholder fradrag for energiafgifter, samt at de kon-

krete udbetalinger, der finder sted, ikke nødvendigvis er knyttet til den enkelte momsan-

givelse. Blandt andet derfor kan ”negativ” moms opgøres på flere forskellige måder. Be-

svarelsen tager udgangspunkt i den tilgang, der anvendes ved fordelingen af det samlede

momsprovenu på indtægtslisterne, som er tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside,

jf.

tabel 1.

Det er vigtigt at understrege, at udviklingen i ”negativ” moms set i forhold til ”positiv”

moms ikke kan benyttes som indikator på svigtende regelefterlevelse, og i øvrigt skal

fortolkes med forsigtighed.

I statsregnskabet opdeles momsindtægterne på § 38.21 ikke i positiv og negativ moms, idet der kun fremgår de samlede

momsindtægter. Årsagen til dette er blandt andet, at virksomhedernes momsindbetalinger eller momsudbetalinger også

afspejler korrektioner af angivelser fra tidligere perioder mv., samt at en del af de negative angivelser ikke bliver udbetalt

men derimod modregnet i andre statslige krav. Det er derfor ikke muligt at lave en entydigt afgrænset opgørelse af udbeta-

lingerne af negativ moms. På indtægtslisterne, der er tilgængelige på Skatteministeriets hjemmeside, fremgår en approksi-

mativ underopdeling af momsindtægterne, som blandt andet er baseret på de oplysninger, SKAT modtager via virksom-

hedernes indberetning af moms (angivelsesoplysninger). Underopdelingen indeholder flere metodiske valg, og de derved

opgjorte tal svarer ikke til de faktiske udbetalinger af momstilgodehavender.

Side 2 af 5

Tabel 1. Momsprovenu fordelt på baggrund af angivelsesoplysninger.

1 halvår

- 2015

2010

mio. kr.

Momsprovenu § 38.21.10

171.220

2011

2012

2013

2014*

176.022

179.523

183.164

176.029

94.888

Heraf skønnet fordeling

mio. kr.

Positiv ang.

304.589

328.376

358.897

376.245

352.053

186.608

Negativ ang. -177.289 -198.640 -226.823 -240.426

-237.147

-128.917

Månedsafregning Negativ ang.

som andel af

58,21

60,49

63,20

63,90

67,36

69,08

positiv ang.

(pct.)

Positiv ang.

Negativ ang.

Kvartalsafregning Negativ ang.

som andel af

positiv ang.

(pct.)

52.014

-12.333

23,71

58.975

-15.327

25,99

57.685

-13.766

23,86

55.375

-13.550

24,47

64.767

-16.063

24,80

35.532

-8.399

23,64

Positiv ang.

Halvårsafregning

Negativ ang.

som andel af

positiv ang.

(pct.)

7.130

-2.620

36,75

6.400

-2.332

36,44

8.170

-3.229

39,52

8.198

-2.694

32,86

16.203

-3.861

23,83

12.436

-2.435

19,58

Beløb der ikke er fordelt i

ovenstående kategorier**

Kilde: Indtægtslisterne.

-271

-1.430

-1.412

*Momsregnskabet for 2014 er påvirket af ændrede momsafregningsregler og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere

år.

**Indeholder blandt andet behandling af foreløbige fastsættelser mfl.

Momsregnskabet for bl.a. nye virksomheder samt virksomheder med periodevist store

indkøb og investeringer vil således eksempelvis, som følge af fradrag for købsmoms, ofte

resultere i negativ moms. Udover investeringer og andre indkøb vil udsving i eksporten

også påvirke niveauet for negativ moms, idet der normalt ikke pålægges moms ved ek-

sport. Efter den finansielle krise steg investeringerne i perioden 2010-2014 fra 328 mia.

kr. i 2010 til 359 mia. kr. i 2014, mens eksporten i samme periode steg fra 894 mia. kr. til

1.031 mia. kr.

., hvilket isoleret set tilsiger en forøgelse af de negative momsangivelser.

Kilde: Danmarks Statistik – nationalregnskabet.

Side 3 af 5

Herudover er den såkaldte eksportordning i perioden 2010-2014 løbende blevet mere

udbredt. Eksportordningen indebærer, at produktionsvirksomheder udskiller deres ek-

sportenhed i en særlig momsregistrering, som har fradrag for moms på køb af varer og

tjenester, mens der ikke skal betales moms af virksomhedens salg, idet salget sker til ek-

sport. Den del af virksomheden, der er under eksportordningen, har derfor negativt

momstilsvar. En vækst i brugen af eksportordningen medfører derfor isoleret set, at de

negative momsangivelser stiger. Denne stigning modsvares dog af tilsvarende højere posi-

tive angivelser, fordi den negative moms vedrørende eksport, nu ikke længere modregnes

i virksomhedernes samlede momsangivelse. Udbredelsen af eksportordningen har således

ingen betydning for det samlede momstilsvar, dvs. summen af positive og negative

momsangivelser, men medfører en samlet forøgelse af positive og negative angivelser.

Et yderligere eksempel er behandlingen af moms ved køb fra EU-medlemslande. I praksis

angiver den danske virksomhed ved køb af fx en vare i et andet EU-land både den fra-

dragsberettigede moms af købet samt moms af salget (normalt angives moms af salget af

sælger). Den fradragsberettigede moms af købet fra andre EU-medlemslande indgår i den

samlede opgjorte købsmoms for virksomhedens samlede indkøb, mens den afregnede

salgsmoms vedrørende køb fra andre EU-medlemslande har en særlig rubrik på angivel-

sesblanketten. På indtægtslisten opgøres EU køb således, at moms af købet samt moms af

salget behandles uafhængigt af hinanden for den enkelte virksomhed, hvilket medfører, at

de opgjorte beløb på indtægtslisten for henholdsvis positiv og negativ moms øges ved EU

køb, selvom begge størrelser afregnes af samme virksomhed, og der derfor reelt aldrig er

en udbetaling fra statskassen. Stigende køb i andre EU-lande vil således medføre en vækst

i den opgjorte negative moms, som modsvares af en tilsvarende vækst i absolut størrelse

ved den opgjorte positive moms.

Overordnet set må det samlede momsprovenu forventes at følge udviklingen i BNP og

særligt privat forbrug. I

tabel 2

er vist nationalregnskabets momsprovenu opgjort i forhold

til BNP og privat forbrug. Begge serier er ganske stabile, hvilket overordnet svarer til

forventningen, idet momsreglerne har været stort set uændrede i perioden.

Side 4 af 5

Tabel 2. Momsprovenu som andel af BNP og husholdningernes forbrugsudgift

2010

mio. kr.

Moms

171.583

176.448

181.618

181.759

186.204

2011

2012

2013

2014

BNP

Husholdningernes for-

brugsudgifter

1.798.649

833.895

1.833.404

855.137

1.866.779

881.361

1.886.393

890.163

1.921.498

903.632

Moms/BNP

Moms/husholdningernes

forbrugsudgifter

9,54

9,62

9,73

9,64

9,69

20,58

20,63

20,61

20,42

20,61

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Anm. Momsprovenuet opgjort ud fra aktivitetstidspunktet, er i modsætning til momsprovenuet opgjort ud fra de faktiske

betalinger, ikke påvirket af de ændrede afregningsregler.

Side 5 af 5