SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, hvor stort et provenu det giver til de offentlige finanser på langt sigt, hvis grundskyldsopkrævningen hæves med 10 procent, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

28. oktober 2015

J.nr. 15-2771362

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 21. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, hvor stort et provenu det giver til de offentlige finanser på langt sigt, hvis grundskyldsopkrævningen hæves med 10 procent, til skatteministeren

Spørgsmål 131

Hvis grundskyldsopkrævningen hæves med 10 procent, hvor stort et provenu giver det så

til de offentlige finanser på langt sigt, når man indregner skattestigningens effekt på

grundpriserne?

Svar

En permanent forhøjelse af den gennemsnitlige grundskyldpromille forøger grundskyl-

den, men må samtidig forventes at medføre en reduktion af grund- og ejendomsværdier-

ne. Det trækker isoleret set i retning af at mindske merprovenuet, i det omfang faldet i

værdierne slår igennem i lavere offentlige grund- og ejendomsvurderinger. I øjeblikket er

de offentlige vurderinger overvejende 2011-vurderinger, som videreføres frem til 2017,

ligesom der er ejendomsværdiskattestop. En stigning i grundskyldspromillen vil derfor

ikke på kort sigt påvirke grundlaget for grundskyld og ejendomsværdiskat i særligt om-

fang.

Med henblik på at illustrere effekten af kapitalisering er det i det følgende beregningstek-

nisk lagt til grund, at ejendoms- og grundvurderingerne følger udviklingen i markedsvær-

dierne, ligesom der ses bort fra virkningen af ejendomsværdiskattestoppet og stigningsbe-

grænsningsreglen. Der er således tale om en modelberegning, som kan illustrerer nogle

overordnede mere langsigtede mekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Langsigtet virkning på de offentlige finanser ved at øge den gennemsnitlige grundskyld-

promille for ejerboliger med 10 pct. Mia. kr. (2016-niveau)

Kapitalisering, pct.

Mia. kr. (2016-niveau)

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter kapitalisering og ændret formue

- heraf grundskyld

- heraf ejendomsværdiskat

- heraf skat af nettokapitalindkomst af ændret formue

Merprovenu efter kapitalisering, ændret formue og tilbageløb

100

2,0

1,2

0,8

-0,2

0,6

0,9

2,0

1,3

1,0

-0,2

0,5

1,1

2,0

0,0

1,5

Anm.: Der er antaget en inflation på 1,75 pct., nominel rente på 4,5 pct., marginal skattesats af personlig nettokapitalind-

komst på 30 pct., effektiv ejendomsværdiskattesats på 0,5 pct., gennemsnitlig grundskyldpromille på 25,5 og en tilbage-

løbssats på 24,5 pct. Tilbageløb beregnes af den varige virkning, dvs. efter korrektion for at der gradvist opbygges yderlige-

re finansiel formue svarende til reduktionen af grundpriserne.

Der tages udgangspunkt i to scenarier for kapitaliseringsgraden, nemlig 100 henholdsvis

80 pct. Desuden er vist effekten uden kapitalisering som et sammenligningsgrundlag

Det fremgår, at det langsigtede umiddelbare merprovenu ved permanent at hæve den

gennemsnitlige grundskyldpromille for ejerboliger med 10 pct. skønnes til ca. 2 mia. kr.

I tilfældet med fuld kapitalisering er der taget udgangspunktet i, at grundværdierne er bestemt af grundskyld, ejendoms-

værdiskat og grundrente. Grundrenten er et udtryk for afkastet af en grund i form af byggeret, beliggenhedsværdi, brugs-

værdi af have mv. Grundrenten beregnes ved at antage, at grundpriserne tilpasser sig på en sådan måde, at afkastet efter

skatter af at investere i en grund svarer til afkastet efter skat af at investere i en obligation.

Side 2 af 3

Ved en antagelse om fuld kapitalisering falder grundværdierne i beregningen med knap

5�½ pct. Fuld kapitalisering betyder, at de samlede brugeromkostninger ved at eje boligen

er uændret for nye boligkøbere. Merprovenuet fra grundskylden falder herved til ca. 0,8

mia. kr., idet grundlaget for betaling af grundskyld antages at svare til grundværdien. De

faldende grundværdier indebærer også, at provenuet fra ejendomsværdiskatten falder med

ca. 0,2 mia. kr., idet det beregningsteknisk forudsættes, at grundlaget for ejendomsværdis-

katten følger ejendomsværdierne efter 2020 (dvs. ejendomsværdiskattestoppet antages

ikke at være gældende).

Det er i beregningen lagt til grund, at den samlede formue udgør en fast andel af den

disponible indkomst. Faldet i grundværdierne betyder derfor, at nye boligejere alt andet

lige skal optage mindre gæld for at købe huset, eller at de får flere midler til placering i

andre finansielle aktiver. Det medfører, under de anvendte beregningstekniske antagelser,

at skat af nettokapitalindkomst øges med ca. 0,6 mia. kr.

Merprovenuet efter kapitalisering og ændret formuesammensætning skønnes således til

ca. 1,2 mia. kr., svarende til ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb.

Graden af kapitalisering er forbundet med en vis usikkerhed. I de områder af landet, hvor

udbuddet af grunde er nogenlunde fast, kapitaliseres skattestigningen stort set fuldt ud i

grundpriserne. Uden for disse områder kan der være tale om mindre end fuld kapitalise-

ring. I tabel 1 er derfor også vist et eksempel, hvor kapitalisering er på 80 pct. af fuld

kapitalisering. Her skønnes merprovenuet efter kapitalisering og ændret formue til ca. 1,3

mia. kr., svarende til ca. 1,1 mia. kr. efter tilbageløb.

Ved beregningerne er der som nævnt ikke taget hensyn til virkningerne af skattestoppet

for ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld (grundskatte-

loftet). Grundskatteloftet indebærer, at grundlaget for grundskylden maksimalt kan stige

med 7 pct. om året, hvilket betyder, at skattegrundlaget for grundskyld for mange bolig-

ejere aktuelt ligger under grundværdien. Hertil kommer som nævnt, at de offentlige

grund- og ejendomsvurderinger overvejende er videreførte 2011-vurderinger. Reduktio-

nen af grundværdierne, som følge af kapitaliseringen, vil derfor først slå fuldt igennem på

grundskylden på lidt længere sigt. Provenuvirkningen af grundskyldsforhøjelsen vil derfor

på kort sigt være højere end de angivne tal.

Hvis en ændring af grundskyldpromillen i stedet er – og forventes at være – midlertidig,

reduceres virkningerne på grundværdierne også betydeligt.

Side 3 af 3