Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1555104_0001.png
9. oktober 2015
J.nr. 15-2719471
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 122 af 17. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren vil redegøre for finansielle virksomheders regnskabsmæssige behandling af aktielån og udloddet udbytte på udlånte/lånte aktier, til skatteministeren
1555104_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for finansielle virksomheders regnskabsmæssige behandling af
aktielån og udloddet udbytte på udlånte/lånte aktier, samt oplyse, om de skattemæssige
regler afviger herfra, og hvorledes det i givet fald er kontrolleret, at de pågældende penge-
institutter foretager den fornødne konvertering ved udarbejdelse af indkomstopgørelsen.
Svar
Jeg har af erhvervs- og vækstministeren fået oplyst følgende om den regnskabsmæssige
behandling af aktielån:
”Finansielle virksomheder er i henhold til lov om finansiel virksomhed pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsik-
ringsselskaber. Disse virksomheder følger de internationale regnskabsstandarder (IFRS)
eller regler forenelige med IFRS i deres regnskabsaflæggelse.
I henhold til disse regler skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer,
at den overdragende virksomhed i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til
afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen hos den overdra-
gende virksomhed (långiver). Dette gælder også for aktieudlån.
Ved aktieudlån indtægtsføres det honorar, der modtages fra låntager hos långiver, og
låntager indtægtsfører som udgangspunkt udloddet udbytte i låneperioden. Det afhænger
dog af den konkrete indgåede lånaftale, hvordan den regnskabsmæssige behandling skal
ske hos begge parter.”
I relation til den skattemæssige behandling af aktielån, kan jeg hertil oplyse, at i en aktie-
lånsaftale - hvor låntager ikke har videresolgt aktierne til tredjemand - vil långiver, fordi
der er tale om et udlån af aktierne til låntager, stadig skattemæssigt være den retmæssige
ejer (”beneficial
owner”)
af aktierne og dermed også af udbyttet.
Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så
vidt angår avanceopgørelsen. Der sker således ikke afståelsesbeskatning af långiver.
Med tredjemands erhvervelse af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid retmæs-
sig ejer af udbyttet. Udbyttet beskattes således i disse situationer hos tredjemand.
Den skattemæssige behandling af udbytter i forbindelse med aktielån afhænger således af,
hvem der efter dansk ret skattemæssigt anses som retmæssig ejer af udbyttet.
For så vidt angår kontrollen af de pågældende pengeinstitutter, kan jeg henholde mig til
følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Af ”Svar på early warning i forbindelse med aktielån” af 23. september 2015 (Skatteud-
valget 2014-15 (2. samling) SAU alm. del Bilag 48) fremgår det, at SKAT har gjort op-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren vil redegøre for finansielle virksomheders regnskabsmæssige behandling af aktielån og udloddet udbytte på udlånte/lånte aktier, til skatteministeren
1555104_0003.png
mærksom på forskellen mellem den civilretlige registrering og den skattemæssige behand-
ling af aktielån samt SKATs adgang til oplysninger herom.
Som det fremgår af svaret, vil området kræve en yderligere manuel kontrol for at kunne
efterprøve det retmæssige ejerforhold (”beneficial owner”) evt. via undersøgelser af ejer-
forhold fra offentlige registre for derigennem at få fastslået, hvem den tilbagesøgningsbe-
rettigede part er, da der primært er tale om et kontrolmæssigt problem.
I forbindelse med SKATs specialeprojekt ”Finansielle virksomheder” vil de største ban-
ker blive udsøgt og undersøgt herom, idet disse muligvis ikke har foretaget en korrekt
skattemæssig behandling heraf.
Allerede i forbindelse med Tax Governance samarbejdet med nogle af de største banker
har SKAT forespurgt til, hvorvidt aktielån forekommer, og hvordan disse behandles.”
Side 3 af 3