Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1555090_0001.png
2. oktober 2015
J.nr. 15-2719471
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 119 af 17. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om ministeren vil redegøre for konsekvenserne for den danske beskatning af, at de schweiziske skattemyndigheder har nægtet refusion af udbytteskatten på udbytte fra schweiziske aktier, til skatteministeren
1555090_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne for den danske beskatning af, at de
schweiziske skattemyndigheder har nægtet refusion af udbytteskatten på udbytte fra
schweiziske aktier. Kan ministeren herunder bekræfte, at de pågældende banker nu ikke
kan få credit i danske selskabsskat for de til Schweiz betalte, ikke refunderede, udbytte-
skatter samt oplyse, hvordan SKAT kontrollerer, at dette ikke allerede er sket eller vil ske?
Svar
Jeg kan ikke kommentere skattemæssige forhold i relation til konkrete skatteydere. Jeg
kan derfor ikke kommentere de to konkrete sager.
Overordnet kan det oplyses, at et dansk selskab alene vil have adgang til creditlempelse
for udenlandske skatter, hvis selskabet er skattepligtig af den pågældende indtægt både i
kildelandet og i Danmark, og den udenlandske beskatning er i overensstemmelse med en
evt. dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Den første betingelse vil være, at det danske selskab er skattesubjektet efter kildelandets
regler.
Den anden betingelse vil være, at det danske selskab ved den danske indkomstopgørelse
anses for skattepligtig af udbyttebetalingen. Hvis det danske selskab anses for at være
skattepligtigt af fx renteindtægten i den finansielle kontrakt, vil selskabet ikke kunne få
lempelse for en kildeskat på udbyttebetalingen. Det beror på en konkret vurdering af
sagens omstændigheder, om det danske selskab er skattepligtigt af udbyttebetalingen eller
af renteindtægten i den finansielle kontrakt.
Den tredje betingelse vil være, at Danmark skal være enig i, at det danske selskab ikke er
retmæssig ejer af udbyttebetalingen. Hvis Danmark måtte anse det danske selskab for at
være retmæssige ejer, vil kildelandets beskatning ikke være i overensstemmelse med dob-
beltbeskatningsoverenskomst, hvorfor der ikke vil kunne opnås lempelse, hverken efter
overenskomsten eller ligningslovens § 33.
Hvis de tre betingelser er opfyldte, vil Danmark være forpligtet efter dobbeltbeskatnings-
overenskomsten (og ligningslovens § 33) til at give creditlempelse for betalte kildeskatter.
For så vidt angår kontrol, kan jeg henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra
SKAT:
”Der henvises til beskrivelsen af SKATs kontrol af bankerne i svaret på spørgsmål 115.
Det kan derudover oplyses, at alle relevante afgørelser fra domstolene, landsskatteretten
og Skatterådet indgår som en sædvanlig del af risikovurderingen af bankerne. Dette gæl-
der også for relevant information i medierne.”
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om ministeren vil redegøre for konsekvenserne for den danske beskatning af, at de schweiziske skattemyndigheder har nægtet refusion af udbytteskatten på udbytte fra schweiziske aktier, til skatteministeren
1555090_0003.png
Side 3 af 3