SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren vil fremsende et notat, der belyser afgørelserne fra maj 2015 fra Højesteret i Schweiz 2010-2014 om dobbeltbeskatningsaftalen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

9. oktober 2015

J.nr. 15-2719471

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 118 af 17. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren vil fremsende et notat, der belyser afgørelserne fra maj 2015 fra Højesteret i Schweiz 2010-2014 om dobbeltbeskatningsaftalen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes fremsende et notat, der belyser afgørelserne fra maj 2015 fra Højesteret

i Schweiz, der tiltrådte, at de schweiziske skattemyndigheder havde nægtet refusion efter

reglerne i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Schweiz af udbytteskat betalt i

Schweiz på udbytte fra schweiziske aktier til to danske banker (Nordea og SEB), samt

oversende udvalget en kopi af dommene med dansk oversættelse, når de foreligger.

Svar

Højesteret i Schweiz har afsagt to afgørelser vedrørende retmæssig ejer (beneficial owner)

og kildebeskatning af udbytter efter den dagældende bestemmelse i den dansk-

schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst i forbindelse med dels total return swap-

aftaler og dels futurekontrakter. Skatteministeriet er ikke i besiddelse af de to domme. Det

fremgår af en pressemeddelelse af 5. maj 2015 fra Tribunal Fédéral, at dommene vil blive

tilgængelige på

www.tribunal-federal.ch,

hvilket imidlertid ikke ses at være sket endnu.

Beskrivelsen neden for er baseret på en artikel i Deloitte World Tax Advisor, 22. maj

2015.

Efter den dagældende bestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Schweiz

og Danmark kunne kildelandet ikke opkræve kildeskat, hvis ejeren af udbyttet var hjem-

mehørende i det andet land. Kravet om, at ejeren skulle være retmæssig ejer af udbyttebe-

talingen, fremgik ikke direkte af overenskomstens ordlyd, men blev i tråd med kommen-

tarerne til OECD’s modeloverenskomst indfortolket i bestemmelsen.

Der var blevet indeholdt 35 pct. i kildeskat i Schweiz på udbyttebetalingerne. De to afgø-

relser vedrører eventuel refusion af disse schweiziske kildeskatter til to danske banker.

I den ene sag havde en dansk bank indgået en række total return swap aftaler. En total

return swap er en finansiel kontrakt, hvor parterne er enige om at udveksle afkastet (ud-

bytter og gevinster/tab) af de underliggende aktiver mod et fastsat beløb. De underlig-

gende aktiver i aftalerne var schweiziske aktier. Aftalerne medførte, at banken var forplig-

tet til at aflevere afkastet fra aktierne til aftaleparterne. Til gengæld fik banken en rentebe-

taling. Banken havde til afdækning af swap-positionen købt et tilsvarende antal af de un-

derliggende aktier. Sagen vedrørte kildeskatten, der var indeholdt på udbytterne på disse

aktier, der var købt til afdækning.

Banken ønskede refusion af de schweiziske kildeskatter. De schweiziske skattemyndighe-

der nægtede refusion, idet bankerne ikke blev anset for at være retmæssig ejer af udbyt-

terne som følge af de indgåede swap-aftaler. Bankerne appellerede til den føderale admi-

nistrative domstol, som gav bankerne medhold.

Den Føderale Højesteret har imidlertid givet de schweiziske skattemyndigheder medhold.

Højesteret konkluderede, at den danske bank var forpligtet til at videresende udbytterne

til aftaleparterne. Denne forpligtelse var uløseligt forbundet til udbytteuddelingerne på de

underliggende aktier. Banken påtog sig således ingen risiko ved transaktionen og kunne

som konsekvens heraf ikke anses for at være retmæssig ejer af udbyttet.

Side 2 af 3

I den anden sag havde en dansk bank solgt futurekontrakter. En futurekontrakt er en

finansiel kontrakt, hvor parterne har aftalt købet af et underliggende aktiv for en forud

fastsat pris, hvor afregningen sker i fremtiden. Kontrakterne var baseret på et schweizisk

aktieindeks. Banken havde med henblik på at afdække positionen i futurekontrakterne

købt schweiziske aktier svarende til de underliggende aktier i futurekontrakterne. Ved

udløbet af kontrakterne havde banken tilbagekøbt futurekontrakterne og solgt de schwei-

ziske aktier, der var anvendt som afdækning. Sagen vedrørte de kildeskatter, der var inde-

holdt på udbytterne på aktierne, der var erhvervet til afdækning.

Banken ønskede refusion af de schweiziske kildeskatter. De schweiziske skattemyndighe-

der anså imidlertid ikke banken for at være retmæssig ejer af udbyttebetalingerne, idet

banken var kontraktligt forpligtet til at videresende udbytter til aftaleparterne på future-

kontrakterne. Der var endvidere en formodning om, at køberne af futurekontrakterne og

sælgerne af aktierne var identiske, og at hele transaktionen var arrangeret med det ene

formål at opnå beskyttelse under den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverens-

komst og dermed fritagelse fra kildebeskatning i Schweiz. Herudover var bankens anskaf-

felse af aktierne lånefinansieret af bankens moderselskab, og det var ikke godtgjort, at

rentebetalingerne ikke var afhængige af de modtagne udbytter. Banken appellerede til den

føderale administrative domstol, hvor banken fik medhold.

Den føderale Højesteret i Schweiz har også i denne sag givet de schweiziske skattemyn-

digheder medhold, idet banken ikke blev anset for at være retmæssig ejer af udbyttebeta-

lingerne. Højesteret fandt, at de faktiske forhold viste, at transaktionerne var arrangeret

på forhånd. Endvidere havde banken fuldt ud afdækket positionen og bar ikke nogen

risiko. Desuden var der før-skat ingen økonomisk begrundelse for at indgå transaktioner-

ne.

Opsummerende kan det konstateres, at den føderale Højesteret i Schweiz har fastslået, at

de to danske banker ikke var beskyttet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Schweiz og Danmark, idet bankerne som følge af de indgående finansielle kontrakter ikke

kunne anses for at være retmæssig ejer af udbyttebetalingerne. Bankerne kunne derfor

ikke få refusion af den indeholdte kildeskat i Schweiz.

Side 3 af 3