SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en tabel, der viser betalingen af ejendomsskat pr. husstand (grundskyld) for henholdsvis par og enlige, og efter indkomstinterval, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

9. oktober 2015

J.nr. 15-2042744

Registeranalyse og

Lovmodel

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 1. af 3. juli 2015 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Karsten Lauritzen

/ Mikkel Baadsgaard

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en tabel, der viser betalingen af ejendomsskat pr. husstand (grundskyld) for henholdsvis par og enlige, og efter indkomstinterval, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oversende en tabel, der viser betalingen af ejendomsskat pr. husstand

(grundskyld) for henholdsvis par og enlige, og efter indkomstinterval, idet landmænd og

andre ejere af ”produktionsjord” bedes frasorteret i tabelopstillingen? Vil ministeren

oversende en tilsvarende tabel, der kun omfatter boligejere?

Svar

Det er lagt til grund, at spørgeren ønsker to opgørelser, hvor den første indeholder ejen-

domsskat pr. husstand for både boligejere, lejere og husstande i andelsboliger, mens den

anden kun omfatter boligejere.

Opgørelser af ejendomsskat for husstande, der enten bor til leje eller bor i en andels-

boligforening, kræver en række beregningstekniske antagelser. Det skyldes, at ejendoms-

skatten påhviler ejeren af ejendommen (fx en andelsboligforening eller almen boligafde-

ling) – og ikke de enkelte husstande direkte. Det er i denne opgørelse valgt at fordele

ejendomsskatten efter et beboerprincip – hvor det som udgangspunkt er beboerne, der

tildeles grundskylden – uanset ejerskabet af beboelsesejendommen.

Anvendelse af beboerprincippet ved fordeling af grundskyld til lejere og andelshavere

indebærer, at det implicit forudsættes, at grundskylden nedvæltes i huslejen/boligafgiften

ud fra lejemålets/boligens relative arealmæssige størrelse. Med denne tilgang kan ejen-

domsskattebetalinger for leje- og andelsboliger også fordeles på husstande,

jf. tabel 1.

I 2013 var det samlede provenu fra grundskylden 22,6 mia. kr. Anvendes beboer-

princippet ovenfor, kan 19,4 mia. fordeles på husstande. De resterende 3,2 mia. vedrører

grundskyld til ejendomme, der hverken er beboet eller ejet af private.

I beregningerne er der ikke taget højde for, at muligheden for boligstøtte reducerer den

effektive betydning af ejendomsskatten på rådighedsbeløbet for lejere. Dertil kommer, at

eventuelle ændringer i grundskylden som udgangspunkt kapitaliseres i grundpriserne, jf.

også svaret på SAU alm. del spm. 6. Dermed påvirkes ejere og lejere forskelligt.

Side 2 af 3

Tabel 1. Gennemsnitlig grundskyld i kroner i 2013 pr. hustand i 2013-priser

Alle husstande

Bruttoindkomst pr. voksen

Under 100.000 kr.

100.000 - 200.000 kr.

200.000 - 300.000 kr.

300.000 - 400.000 kr.

400.000 - 500.000 kr.

500.000 - 750.000 kr.

750.000 - 1 mio. kr.

Over 1 mio. kr.

Alle

Enlige

2.000

3.200

4.100

4.800

6.100

8.100

11.000

18.900

4.300

Par

4.900

6.300

7.200

8.400

11.000

15.000

21.300

30.800

9.000

Kun boligejere

Enlige

7.300

6.400

7.000

6.900

8.000

10.000

13.000

21.900

7.800

Par

9.500

8.100

8.500

9.000

11.500

15.500

21.700

31.200

10.500

Anm.: Grundskyld omfatter almindelig og stuehus grundskyld, men ikke grundskyld for produktionsjord. Grundskyld for

fritidshuse indgår i opgørelsen. Den gennemsnitlige grundskyld pr. husstand er afrundet til nærmeste 100 kr.

Ejere er defineret som familier, der bor i en bolig, som mindst et medlem af familien har en ejerandel af.

Par omfatter gifte, registrerede, samlevende (par med fællesbørn) eller samboende (par uden fælles børn).

1: Bruttoindkomsten udgøres af den personlige indkomst før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv netto-

kapitalindkomst og positiv aktieindkomst. For par er bruttoindkomsten opgjort som gennemsnitsindkomsten af de to voksne

i hustanden. Indkomsten for hjemmeboende børn over 18 år er ikke medregnet. Opgørelsen er baseret på en række be-

regningstekniske antagelser.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen.

Side 3 af 3