REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan sager vedrørende sædelighed, der årligt registreres med et undersøgelsesnummer, fordeler sig på kriminalitetsformer og politikredse, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. august 2015

Politikontoret

Rebekka Schjellerup

2015-0030-3610

1672977

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2015. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvordan sager vedrørende sædelighed, der årligt registreres med et undersøgelsesnummer, fordeler sig på kriminalitetsformer og politikredse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke oplysninger kan ministeren, i forlængelse af ministe-

rens tilsagn under samrådet om voldtægtssager den 7. april

2015 om at kortlægge hvad de 2000 undersøgelsesnumre dæk-

ker over, på nuværende tidspunkt give om, hvordan disse sager

vedrørende sædelighed, der årligt registreres med et undersø-

gelsesnummer, fordeler sig på kriminalitetsformer og politi-

kredse samt på anmeldelser, sigtelser mv.?”

Svar:

Justitsministeriet skal indledningsvist henvise til besvarelsen af 23. ja-

nuar 2015 af spørgsmål nr. 264 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg for

så vidt angår en nærmere beskrivelse af politiets registrering af hændelses-

sager, undersøgelsessager og skarpe sager.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af Justitsministeriets

anmodning oplyse, at det ikke er muligt ud fra et undersøgel-

sesnummer at identificere sagens gerningsindhold. Det er såle-

des først, når en sag tildeles et ”skarpt” journalnummer, at det

ud fra journalnummeret er muligt at identificere indholdet af

sagen.

Rigspolitiet kan i den forbindelse henvise til Rigspolitiets tidli-

gere bidrag til brug for Justitsministeriets besvarelse af 23. ja-

nuar 2015 af spørgsmål 264 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg, hvoraf bl.a. fremgår, at det ikke systemmæssigt er mu-

ligt at opgøre, hvor mange undersøgelsessager der efterfølgen-

de er tildelt et ”skarpt” journalnummer.

Rigspolitiet har således med henblik på nærmere at kortlægge,

hvad de ca. 2.000 undersøgelsessager dækker over, foretaget

en analyse, der belyser sammenfald mellem personer registre-

ret på henholdsvis undersøgelsesnumre og ”skarpe” journal-

numre vedrørende sædelighed. Det er Rigspolitiets vurdering,

at resultatet af denne analyse kan give en umiddelbar indikati-

on af, hvor mange af de omkring 2.000 undersøgelsessager, der

efterfølgende er tildelt et ”skarpt” journalnummer og således

kan give et indblik i, hvad sagerne omhandler.

Rigspolitiet skal i forlængelse heraf gøre opmærksom på, at

analysen således ikke omfatter alle tilfælde, hvor et undersø-

gelsesnummer har resulteret i et ”skarpt” journalnummer, her-

under eksempelvis de tilfælde, hvor der ikke har været registre-

ret en person på undersøgelsesnummeret, men hvor der allige-

vel efterfølgende er oprettet et ”skarpt” journalnummer.

Det fremgår af analysen, at der i 2014 blev oprettet 781 ”skar-

pe” journalnumre på baggrund af 550 undersøgelsesnumre.

Heraf vedrørte 205 af de ”skarpe” journalnumre voldtægt. Det

skal i den forbindelse bemærkes, at efterforskningen i den en-

kelte undersøgelsessag kan afdække flere strafbare forhold,

hvorfor ét undersøgelsesnummer kan resultere i flere ”skarpe”

journalnumre.

Analysen er baseret på data fra politiets sagsstyringssystem,

POLSAS, der er trukket pr. 1. april 2015. I nedenstående tabel

er de 550 undersøgelsesnumre og de 781 ”skarpe” journalnum-

re fordelt på politikredsene:

Politikreds

Københavns Politi

Københavns Vestegns Politi

Nordsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Sydsjælland og Lolland-

Falsters Politi

Bornholms Politi

Fyns Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Østjyllands Politi

Nordjyllands Politi

I alt

Undersøgelses-

sag

”skarpt” j.nr.

550

781

Rigspolitiet skal i forlængelse heraf bemærke, at der er tale om

dynamiske tal, og at der efter den 1. april 2015 fortsat kan op-

rettes ”skarpe” journalnumre på baggrund af undersøgelses-

numre oprettet i 2014.

For så vidt angår fordelingen af de 781 ”skarpe” journalnumre

på de forskellige kriminalitetsformer inden for sædelighed

henvises til bilag 1.

Rigspolitiet kan i forhold til antallet af anmeldelser, der relate-

rer sig til de omkring 2.000 undersøgelsesnumre, oplyse, at

samtlige undersøgelsesnumre er oprettet som følge af en an-

meldelse. Det bemærkes i den forbindelse, at også politiet selv

kan være registreret som anmelder på et undersøgelsesnum-

mer.

Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at der ikke kan til-

knyttes en sigtelse til et undersøgelsesnummer, hvorfor Rigs-

politiet ikke kan oplyse, i hvilket omfang undersøgelsessager

har resulteret i en efterfølgende sigtelse.”

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at Statsrevisorerne den 20. maj

2015 har afgivet en beretning til Folketinget om politiets henlæggelse af

straffesager.

Rigsrevisionen har til brug for beretningen undersøgt politiets behandling

af et mindre antal sager, herunder undersøgelsessager vedrørende sædelig-

hed og skarpe sager vedrørende voldtægt.

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at sagsgennemgangen viser, at

politiet har behandlet de gennemgåede undersøgelsessager og skarpe sager

ensartet, idet det dog anføres af Rigsrevisionen, at politiet i en del af un-

dersøgelsessagerne ikke har orienteret den forurettede tilstrækkeligt. Det er

således Rigsrevisionens vurdering, at anvendelsen af undersøgelsessager

og skarpe sager ikke har nogen indflydelse på, hvordan politiet efterforsk-

ningsmæssigt håndterer en anmeldelse.

Det kan hertil oplyses, at Rigsadvokaten og Rigspolitiet på baggrund af

Rigsrevisionens undersøgelse vil iværksætte en række initiativer, der skal

sikre klare retningslinjer for, hvornår politiet skal registrere anmeldelser på

henholdsvis undersøgelsessager og skarpe sager, og hvornår en undersø-

gelsessag skal konverteres til en skarp sag. Rigsadvokaten og Rigspolitiet

vil desuden tage initiativ til at sikre, at forurettede bliver orienteret til-

strækkeligt og mere ensartet.