Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1544936_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. september 2015
Politikontoret
Vita Horneman
2015-0030-3683
1701462
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om indsatsen mod f.eks. ulovlig cabotagekørsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 67 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Forestiller ministeren sig, at indsatsen mod f.eks. ulovlig ca-
botagekørsel kan udføres effektivt som en tidsmæssig og geo-
grafisk begrænset indsats, henset til lastbiltransportens natur, at
den enkelte lastbil kører i hele landet og kun kan afsløres i
ulovligheder, hvis hele landet er omfattet af en politimæssig
indsats på permanent basis?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at kontrollen på tung-
vognsområdet siden 1. januar 2014 har været samlet i de tre
tungvognscentre beliggende i henholdsvis Nordjyllands Politi,
(Tungvognscenter Nord), Sydøstjyllands Politi (Tungvogns-
center Syd) og Midt- og Vestsjællands Politi (Tungvognscenter
Øst).
Tungvognscentrenes kontrol er landsdækkende og omfatter en
række relevante regler for de tunge køretøjer, herunder regler-
ne om køre-/hviletid, gods-/cabotagekørsel, betaling af vejaf-
gift, køretøjets tekniske tilstand, overlæs, kørekort, uddannel-
seskrav, eventuel påvirkethed af spiritus mv.
Kontrollen forudsætter i langt de fleste tilfælde, at det enkelte
køretøj bringes til standsning af politiet. Det skyldes for så vidt
angår cabotagekørsel, at det ikke i sig selv er ulovligt for uden-
landsk registrerede køretøjer at udføre transport, herunder ca-
botagekørsel, i Danmark.
Cabotagekørsel er således lovlig, så længe en række betingel-
ser er opfyldt. Disse betingelser kan alene efterprøves ved en
vejsidekontrol, hvor køretøjet standses og transportdokumenter
mv. kontrolleres.
Registrering af lastbiler ved hjælp af automatisk nummerpla-
degenkendelse (ANPG) vil således ikke i sig selv kunne an-
vendes som bevis for, at der er tale om ulovlig cabotagekørsel.
Registreringerne vil dog formentlig kunne indgå i politiets ef-
terforskning af mulig ulovlig cabotagekørsel mv. og efter om-
stændighederne kunne medvirke til at be- eller afkræfte en
mistanke om ulovlig cabotagekørsel.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om indsatsen mod f.eks. ulovlig cabotagekørsel, til justitsministeren
Registreringerne vil formentlig også kunne indgå i forbindelse
med anden kontrol på tungvognsområdet, herunder kontrol af
betaling af vejbenyttelsesafgift.
Rigspolitiet har dog ikke på nuværende tidspunkt mulighed for
nærmere at beskrive anvendelsen af ANPG ved tungvognskon-
trol, idet retningslinjerne for politiets anvendelse af ANPG
endnu ikke er endeligt fastlagt.”
Justitsministeriet kan hertil supplerende oplyse, at de omtalte (interne) ret-
ningslinjer for politiets anvendelse af ANPG vil blive forelagt Datatilsynet
forud for ibrugtagningen af ANPG.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 66
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3