Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1544938_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. september 2015
Politikontoret
Vita Horneman
2015-0030-3682
1701460
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 66 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om, hvorvidt tungtvogncentrenes indsats er omfattet af udkast til bekendtgørelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 66 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt tungvognscentrenes indsats
mod ulovlig cabotagekørsel, overtrædelse af køre- og hvile-
tidsbestemmelser, overtrædelse af bestemmelserne om kombi-
neret transport – herunder manglende tilmelding til RUT-
registret, overtrædelse af bestemmelserne om/mangelfuld ud-
fyldning af (elektroniske) fragtbreve, udenlandske køretøjers
manglende betaling af vejafgifter (vignetordning) mm. er om-
fattet af §6 i ovennævnte udkast til bekendtgørelse. I bekræf-
tende fald bedes ministeren oplyse, hvorfor denne indsats ikke
er permanent, men er begrænset til at være en ”målrettet politi-
indsats, ”tidsmæssigt og geografisk afgrænset”.”
Svar:
Automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) agtes ifølge det udkast til
bekendtgørelse, som den 3. juli 2015 blev sendt i offentlig høring, opdelt i
en hit-del og en no-hit-del. Et hit er en oplysning om en nummerplade, der
er omfattet af hotlisterne i bekendtgørelsesudkastets § 5 og dermed på for-
hånd er vurderet som værende af politimæssig interesse. Et no-hit er en op-
lysning om en nummerplade, som ikke figurerer på en hotliste, men som
indsamles som led i en afgrænset målrettet politiindsats, jf. § 6, stk. 1. En
afgrænset målrettet politiindsats vil eksempelvis kunne finde sted i græn-
senære områder eller på centrale trafikknudepunkter, hvor anvendelsen
vurderes at være af væsentlig betydning for den pågældende politiindsats.
Det bemærkes, at indsamlingen af personhenførbare oplysninger i medfør
af bekendtgørelsesudkastets § 6, stk. 1, (no hit) forudsættes tidsmæssigt og
geografisk begrænset, idet indsamling af no-hit-oplysninger uden sådanne
begrænsninger efter Datatilsynets opfattelse ikke vil være i overensstem-
melse med persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet. Der
henvises i den forbindelse til Datatilsynets udtalelse af 17. marts 2015,
som er sendt til Folketingets Retsudvalg den 23. marts 2015 (Alm. del, Bi-
lag 237).
De oplysninger, der indsamles med ANPG, vil ifølge bekendtgørelsesud-
kastet kunne anvendes til alle de politimæssige formål, som er nævnt i § 1,
stk. 1, med de eventuelle begrænsninger, der følger af de (endnu ikke fast-
satte) interne retningslinjer vedrørende anvendelsen. Anvendelsen af op-
lysninger indsamlet i medfør af udkastets § 6, stk. 1, vil således kunne ske
f.eks. som led i en særligt tilrettelagt tungvognskontrol, herunder i forbin-
delse med ind- og udkørsel.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om, hvorvidt tungtvogncentrenes indsats er omfattet af udkast til bekendtgørelse, til justitsministeren
For så vidt angår en beskrivelse af anvendelsen af ANPG til brug for tung-
vognskontrol henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 67
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3