Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1544032_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Josefine Juel Schiøtt
2015-0030-3673
1696900
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om anbringelse af mindreårige på institution frem for indsættelse i fængsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 60 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af REU alm. del - bilag 18, underbilag A, tabel 1,
at der i perioden 1. november 2012 til 31. oktober 2014 i tre
tilfælde har været tale om, at mindreårige blev indsat i fængsel
eller arresthus, fordi der ikke forelå et betalingstilsagn fra
kommunen. Finder ministeren det betryggende, at udgangs-
punktet om anbringelse af mindreårige på institution frem for
indsættelse i fængsel eller arresthus fraviges, fordi kommunen
ikke ønsker at betale, eller vil ministeren foretage noget for at
sikre, at det ikke sker fremover?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Af de 64 forløb, der blev gennemgået i kortlægningen af unge
under 18 år, der afsoner eller varetægtsfængsles i fængsler og
arresthuse, er hovedårsagen til indsættelse i fængsel eller ar-
resthus i 3 af sagerne angivet som manglende betalingstilsagn
fra kommunens side. Det fremgår af kortlægningen, at de
manglende betalingstilsagn var begrundet i, at kommunen ikke
kunne pege på et egnet opholdssted. Som det er bemærket i
kortlægningen, er der ofte tale om en flerhed af faktorer, der
har betydning for, hvorfor der ikke kunne meddeles tilladelse
til alternativ afsoning.
Der kan om de 3 sager kort oplyses følgende:
Sag A:
På baggrund af tidligere erfaringer med den unge ønskede
kommunen ikke at betale for institutionsanbringelse i socialt
regi. Det blev undersøgt, hvorvidt den unge kunne afsone på en
af Kriminalforsorgens pensioner, men den unge havde så mas-
sive misbrugsproblemer, at det heller ikke kunne lade sig gøre.
Den unge var ikke selv motiveret for at stoppe sit misbrug.
Sag B:
Kommunen ønskede ikke at betale, da der gennem årene var
forsøgt mange tiltag i forhold til den unge, men uden succes.
Den unge blev forsøgt placeret på en af Kriminalforsorgens
pensioner, hvor der dog var nogen ventetid. Den unge, som var
varetægtsfængslet på en sikret institution, ønskede ikke at ven-
te på en ledig plads. Efter eget ønske blev den unge overført til
et åbent fængsel i nærheden af sin familie. Overførslen fra den
sikrede afdeling til fængslet skete ca. en måned, før den unge
blev 18 år.
2
 REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om anbringelse af mindreårige på institution frem for indsættelse i fængsel, til justitsministeren
Sag C:
Kommunen gav afslag på anbringelse med den begrundelse, at
den unge ikke ville profitere af anbringelse og socialpædago-
gisk behandling i øvrigt. Der henvistes i øvrigt til, at den unge
senest havde fået afbrudt en ungdomssanktion. Den unge afso-
nede på et åbent fængsel i nærheden af sin familie.
Det bemærkes, at reglerne om finansiering af kriminelle unges
ophold i Kriminalforsorgens institutioner blev ændret den 1.
juli 2010, jf. servicelovens § 174, stk. 5, således at kommuner-
ne opkræves en fast takst, når unge afsoner en straf i Kriminal-
forsorgens institutioner.
Det er ikke direktoratets opfattelse, at der i praksis er proble-
mer med at få kommunerne til at give tilsagn om, at 15-17-
årige afsoner i socialt regi, såfremt der i øvrigt foreligger et
egnet anbringelsessted i socialt regi set i lyset af den unges
forudsætninger og behov.”
På den baggrund finder jeg ikke, at der er behov for nye initiativer med
henblik på i højere grad at sikre betalingstilsagn fra kommunerne.
3