REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvad der i dansk ret vil forandre sig på menneskehandelsområdet, hvis Danmark tiltræder aftalen "Danmark i Europol", til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. august 2015

Politikontoret

Lene Steen

2015-0030-3656

1689333

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 49 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. august 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Pernille Breinholdt Mikkelsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvad der i dansk ret vil forandre sig på menneskehandelsområdet, hvis Danmark tiltræder aftalen "Danmark i Europol", til justitsministeren

Spørgsmål nr. 49 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad der i dansk ret vil foran-

dre sig på menneskehandelsområdet, hvis Danmark tiltræder

aftalen "Danmark i Europol".”

Svar:

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 10. december 2014 den politiske

aftale Danmark i Europol. Det følger af aftalen, at aftalepartierne ønsker at

omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Folkeafstemningen om om-

dannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil blive afholdt den 3. de-

cember 2015.

Aftalepartierne ønsker ved en omdannelse af retsforbeholdet at sikre, at

Danmark også fremover kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamar-

bejde i Europol. Dansk deltagelse i Europol er et vigtigt redskab til be-

kæmpelse af menneskehandel, der i sagens natur er et grænseoverskriden-

de problem. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,

der har oplyst følgende:

”

Menneskehandel er et alvorligt, kompliceret og grænseoverskri-

dende kriminalitetsområde, hvor ofrene oftest befinder sig i en sår-

bar og fastlåst situation, som bevirker, at de er tilbageholdende med

at samarbejde med politiet til en opklaring af sagerne.

Indsatsen mod menneskehandel rettes derfor bl.a. mod bagmændene,

der indgår i internationale kriminelle netværk. I den forbindelse er

det internationale politisamarbejde af stor betydning for en effektiv

efterforskning og retsforfølgning af bagmændene til menneskehan-

del.

Organiseret menneskehandel har gennem en længere årrække været

et prioriteret indsats- og monitoreringsområde for Europol, ligesom

medlemsstaterne i stadig stigende grad anvender Europol til at samle

og udveksle oplysninger om bl.a. menneskehandel.

Rigspolitiet kan således oplyse, at der i 2013 var indsamlet 12.998

oplysninger om personer og genstande relateret til menneskehandel i

Europols Informationssystem (EIS). I 2014 udgjorde antallet 12.662.

Videre kan Rigspolitiet oplyse, at det samlede antal søgninger udført

af medlemsstater i EIS i 2014 udgjorde 367.922, samt at 19 pct. af

disse søgninger kan tilskrives Danmark. Det bemærkes, at hverken

Rigspolitiet eller Europol registrerer, i hvilket omfang søgninger i

EIS er målrettet specifikke kriminalitetstyper, hvorfor Rigspolitiet

ikke har mulighed for at oplyse nærmere om antallet af søgninger i

EIS vedrørende menneskehandel.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet deltager i både

det strategiske og operationelle samarbejde i Europol vedrørende or-

ganiseret menneskehandel.

”

Aftalepartierne blev endvidere den 17. marts 2015 enige om i tilfælde af et

ja til folkeafstemningen at tilvælge 22 eksisterende retsakter på området for

retlige og indre anliggender, herunder menneskehandelsdirektivet.

Menneskehandelsdirektivet har til formål at forbedre forebyggelsen og be-

kæmpelsen af menneskehandel og beskytte ofre for menneskehandel og fast-

sætter minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende menneskehandel der

skal være strafbare og straffene herfor.

Et dansk tilvalg vil medføre, at Danmark skal have samme minimumsregler

som resten af EU med hensyn til afgrænsningen af de strafbare handlinger og

de strafferetlige sanktioner herfor. Da der er tale om minimumsharmonisering,

er der ikke noget til hinder for, at Danmark vælger at kriminalisere de pågæl-

dende handlinger i videre omfang end direktivet krævet. På samme måde kan

Danmark vælge at fastsætte eller opretholde højere strafferammer end dem,

der følger af direktivet.

Som det fremgår af analysen fra marts 2015 af EU-lovgivning omfattet af

retsforbeholdet, vurderes dansk ret at være i overensstemmelse med direktivet

(s. 52 f.). Der udestår imidlertid – som det også fremgår af analysen – enkelte

juridiske overvejelser med henblik på at sikre en fuldt ud korrekt implemente-

ring af direktivet, ligesom et tilvalg vil nødvendiggøre en fortsat prioritering

af de socialfaglige indsatser, som i dag er finansieret via satspuljemidler.