Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1545762_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Administrationsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. september 2015
Økonomikontoret
Louise Bach Algren
2015-0030-3655
1689120
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 47 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om betjening af politiets fotovogne som skånejob til fængselsbetjente, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 47 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, om det er muligt at tilbyde job
med betjening af politiets fotovogne som skånejob til fæng-
selsbetjente, der er nedslidte af jobbet i fængslet og som for en
periode eller måske permanent trænger til et andet arbejde.”
Svar:
Der pågår for tiden overvejelser om, i hvilket omfang der kan ske frigørel-
se af politiuddannede til operativt arbejde ved at ansætte andre medarbej-
dergrupper til at håndtere opgaver, som i dag løses af det politiuddannede
personale, men hvor det vurderes, at arbejdet ikke kræver en politifaglig
baggrund. Automatisk trafikkontrol indgår i overvejelserne som en opga-
ve, der kan håndteres af andre medarbejdergrupper end politiuddannede.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet for Kriminal-
forsorgen har bl.a. oplyst følgende:
”Det er Direktoratets vurdering, at betjening af fotovogne hø-
rer under Rigspolitiets område, og derfor som udgangspunkt
ligger uden for fængselsbetjentes ansættelsesområde, som er
Kriminalforsorgen med tilhørende institutioner.
Der er i mange tilfælde mulighed for, at fængselsbetjente i kor-
tere eller længere perioder kan tilbydes skånejob af forskellig
karakter alt efter det konkrete behov indenfor Kriminalforsor-
gens område. […]
En forudsætning for at bruge fængselsbetjente i skånefunktio-
ner uden for Kriminalforsorgens område er, at det sker efter af-
tale med Rigspolitiet og Fængselsforbundet, samt at fængsels-
betjenten har uændrede ansættelsesvilkår.
Der er ikke aktuelt overvejelser om, at fængselsbetjente skal
varetage betjeningen af politiets fotovogne.”
Derudover har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet. Rigspolitiet har bl.a. oplyst følgen-
de, hvortil der henvises:
”Såfremt det måtte blive aktuelt, at automatisk trafikkontrol
ikke fremover skal varetages af polititjenestemænd, har Rigs-
politiet til hensigt at ansætte ikke-tjenestemandsansat persona-
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om betjening af politiets fotovogne som skånejob til fængselsbetjente, til justitsministeren
le. Ansættelsen vil i givet fald ske med udgangspunkt i ret-
ningslinjerne for opslag af ledige stillinger i staten. Ved ud-
vælgelsen af kandidater vil Rigspolitiet i givet fald ansætte de
bedst kvalificerede til jobbet.
Det indgår ikke i Rigspolitiets nuværende overvejelser at an-
sætte medarbejdere i skånejob til at varetage opgaven. Skulle
det være aktuelt, ville Rigspolitiet have behov for at anvende
stillingerne til polititjenestemænd, der er nedslidte af jobbet i
politiet, og som i en periode eller permanent trænger til et an-
det arbejde.
Der er i samme forbindelse iværksat et forsøg med anvendelse
af civilt ansatte ATK-måleoperatører i Midt- og Vestjyllands
Politi. Forsøget forventes afsluttet ved udgangen af 2016.
Der henvises i den forbindelse til Rigspolitiets tidligere bidrag
til besvarelserne af spørgsmål 391, 834 og 835 (alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.”
3