Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1541555_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. august 2015
Strafferetskontoret
Morten Holland Heide
2015-0030-3648
1703083
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juli 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV).
Søren Pind
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om reglerne for udsættelse af retssager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Anmeld aldrig over-
greb” fra politiken.dk den 19. juli 2015 og samtidig redegøre
for reglerne for udsættelse af retssager, herunder om der af
hensyn til offeret er grænser for, hvor længe og hvor mange
gange en retssag kan udsættes?”
Svar:
1.
Det debatindlæg, der er nævnt i spørgsmålet, vedrører en konkret straf-
fesag om seksuelle overgreb. Det fremgår af indlægget, at straffesagen er
afgjort i byretten, men at dommen er anket til landsretten, hvor sagen er
blevet udsat et antal gange.
Jeg finder det af principielle grunde rigtigst ikke at kommentere konkrete
sager, der verserer eller har verseret ved domstolene.
2.
Justitsministeriet kan imidlertid mere generelt oplyse, at det fremgår af
retsplejelovens § 847, stk. 1, at retten kan udsætte hovedforhandlingen, in-
den den er begyndt, hvis dette er nødvendigt af hensyn til retten selv eller
på grund af andre omstændigheder, herunder tiltaltes flugt, hindringer for
anklagemyndigheden, tiltalte, forsvareren, vidner eller skønsmænd, æn-
dringer i tiltalen eller anmeldelse af nye beviser.
Udsættelse af hovedforhandlingen kan bl.a. være nødvendig for at sikre, at
retten får de fornødne oplysninger, herunder vidneforklaringer, til at træffe
en korrekt afgørelse om, hvorvidt den tiltalte skal dømmes eller frifindes.
Der er ikke ved lov fastsat en absolut grænse for, hvor mange gange en
hovedforhandling må udsættes, eller hvor længe der må gå fra sagens mod-
tagelse i retten til afsigelse af dom.
Det fremgår imidlertid af retsplejelovens § 843 a, stk. 1, at retten skal
fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og
tillader. Hovedforhandlingen skal så vidt muligt berammes inden for 2
uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten og til
et sådant tidspunkt, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Er sig-
tede varetægtsfængslet, skal hovedforhandlingen gennemføres hurtigst
muligt. Ifølge bestemmelsens stk. 2 påhviler det anklagemyndigheden og
forsvareren at tilrettelægge deres virke på en sådan måde, at sagen kan
gennemføres inden for rimelig tid.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om reglerne for udsættelse af retssager, til justitsministeren
3.
Retsplejelovens § 843 a blev indført ved lov nr. 493 af 17. juni 2008 om
ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser og vare-
tægtsfængslinger mv.), der bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning
nr. 1492/2007 om begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængs-
linger.
I betænkningen (side 126-130) overvejede Strafferetsplejeudvalget bl.a.,
om der i retsplejeloven burde fastsættes egentlige frister for den tid, der må
gå fra rettens modtagelse af sagen med anklageskrift til dommens afsigelse
i første instans. Udvalget pegede bl.a. på, at sagstyperne og de enkelte sa-
ger er meget forskellige. En frist, der i forhold til én sagstype kan anses for
rimelig, ville kunne fremstå som urimelig i forhold til en anden. Udvalget
fandt det ikke realistisk at opstille forskellige lovbestemte frister for for-
skellige sagstyper, fordi det bl.a. ville rejse spørgsmål om sagernes ind-
byrdes prioritering, som ikke egner sig til regulering i en mere præcis lov-
regel. Hertil kom, at det efter udvalgets opfattelse reelt ikke ville være mu-
ligt at udforme lovbestemte fristregler for domstolsbehandling således, at
tilsidesættelse tillægges en konkret retsvirkning.
Strafferetsplejeudvalget fandt på den baggrund, at der ikke bør fastsættes
egentlige fristregler i retsplejeloven for behandlingen af straffesager ved
domstolene, og at det således fortsat som det almindelige princip bør være
op til retten at vurdere sagernes indbyrdes prioritering. I stedet foreslog
udvalget, at den ovennævnte § 843 a blev indført i retsplejeloven.
Justitsministeriet tilsluttede sig Strafferetsplejeudvalgets overvejelser om
lovregler med henblik på at fremme behandlingen af straffesager ved dom-
stolene. Ministeriet bemærkede samtidig, at det efter ministeriets opfattelse
i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt også at opstille vejledende mål-
sætninger for domstolenes og de øvrige aktørers behandling af visse straf-
fesager. Der henvises til pkt. 5.4.1.4 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslag nr. L 78 fremsat den 27. februar 2008.
Sådanne målsætninger for sagsbehandlingstiden, herunder for domstolenes
sagsbehandlingstider, er bl.a. opstillet i volds- og voldtægtssager.
For så vidt angår voldtægtssager vedtog Folketinget således den 4. juni
2004 folketingsbeslutning B 82 om forbedring af voldtægtsofres retsstil-
ling. Ifølge folketingsbeslutningen skal sagsbehandlingstiden for vold-
tægtssager være omfattet af en konkret målsætning.
3
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om reglerne for udsættelse af retssager, til justitsministeren
På den baggrund blev der fastsat forskrifter om målsætninger for sagsbe-
handlingstiderne i voldtægtssager, som Justitsministeriet sendte til Folke-
tingets Retsudvalg ved brev af 11. august 2005.
For domstolene er målsætningen for sagsbehandlingstiden i voldtægtssager
angivet til 37 dage. Heraf udgør berammelsestiden, dvs. tiden fra sagen
modtages i retten, til hovedforhandlingen kan indledes, 30 dage, mens der
er afsat 7 dage til hovedforhandling og domsafsigelse.
4.
Det er efter Justitsministeriets vurdering vigtigt, at der er fokus på lø-
bende at forbedre opfyldelsen af de opstillede målsætninger i bl.a. vold-
tægtssager, ligesom sagsbehandlingstiden i straffesager generelt ikke må
være unødig lang. Det er vigtigt for både den tiltalte og forurettede i straf-
fesager, at hver enkelt straffesag behandles rigtigt, effektivt og med den
fornødne hurtighed. En forudsætning herfor er en effektiv og hurtig be-
rammelse af sagerne ved domstolene.
Justitsministeriet har de senere år løbende haft fokus på at nedbringe den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager. I 2013 blev der etableret
et fælles toplederforum med deltagelse af rigspolitichefen, rigsadvokaten,
direktøren for Domstolsstyrelsen, direktøren for kriminalforsorgen og
Justitsministeriets departementschef, hvor der er særlig fokus på straffe-
sagskæden.
I regi af Toplederforum er der således udarbejdet en strategi, som indebæ-
rer, at retsvæsenet frem mod 2016 skal styrke det tværgående samarbejde i
straffesagskæden, herunder bl.a. ved at øge digitaliseringen med henblik
på at skabe en mere effektiv straffesagskæde. Domstolsstyrelsen har som
led i dette arbejde bl.a. kortlagt årsagerne til, at retsmøder aflyses eller må
omberammes.
Det kan endvidere oplyses, at Justitsministeriet den 27. marts 2015 anmo-
dede Domstolsstyrelsen om i samarbejde med Rigsadvokaten og forsvars-
advokaterne at komme med et oplæg til, hvordan berammelsen af straffe-
sager kan optimeres, så sagerne behandles hurtigst muligt. Domstolsstyrel-
sen har på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et op-
læg, der indeholder en række konkrete forslag, der på forskellig vis vil
kunne medvirke til at begrænse antallet af udsættelser og omberammelser
af straffesager. Oplægget indeholder endvidere en række forslag til at op-
4
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om reglerne for udsættelse af retssager, til justitsministeren
timere berammelsen af straffesager. Oplægget er ved brev af 24. august
2015 sendt til Retsudvalget til orientering.
5