Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
18. august 2015
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Sagsbeh: Helle Christina Hansen
Sagsnr.: 2015-0030-3644
Dok.:
1686117
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til udlændinge-, integrations- og boligministeren
den 20. juli 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
www.uibm.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om særlige udfordringer forbundet med at udvise udvisningsdømte kriminelle med romabaggrund, til udlændinge-, integration- og boligministeren
Spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, om der er særlige udfordringer for-
bundet med at udvise udvisningsdømte kriminelle med roma-
baggrund? Ministeren bedes i bekræftende fald redegøre for,
hvilke skridt myndighederne har taget for at imødegå disse ud-
fordringer?”
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet anmodet Rigspolitiet om en udtalelse.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politikredsene som
altovervejende hovedregel forestår udsendelser af statsborgere
i EU/EØS-lande og Schweiz, mens Rigspolitiet forestår udsen-
delser af tredjelandsstatsborgere.
Det kan endvidere oplyses, at personers etniske baggrund ikke
registreres i politiets systemer, hvorfor besvarelsen af spørgs-
målet alene baserer sig på politikredsenes og Rigspolitiets erfa-
ringer vedrørende udsendelser af personer med romabaggrund.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra de tolv politikredse. Tre politikredse har svaret, at de ikke
har nogen eller kun meget ringe erfaringer med udsendelse af
udvisningsdømte kriminelle med romabaggrund. De øvrige ni
politikredse har svaret, at de ikke har oplevet særlige udfor-
dringer forbundet med at udsende personer med romabag-
grund.
Rigspolitiet har tilsvarende ikke erfaringer med særlige udfor-
dringer forbundet med at udsende udvisningsdømte kriminelle
med romabaggrund.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående. Som det fremgår, bør der udvises
stor tilbageholdenhed med at registrere mv. oplysninger om personers etni-
ske oprindelse.
2