Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1538808_0001.png
”Finder ministeren det ikke stødende, at man i kommunerne har valgt at bruge
mange penge på at sende utilpassede unge til Caribien samtidig med, at mange
kommuner har en presset økonomi, der bl.a. går ud over servicen til de ældre?”
Kommunerne skal prioritere deres indsats på tværs af serviceområderne inden
for en overordnet økonomisk ramme. Foranstaltninger for udsatte børn og unge
med særlige behov kan være omkostningstunge for kommunerne. Det gælder
særligt anbringelser uden for hjemmet og herunder også skibsprojekter.
Når det gælder udsatte børn og unge, skal kommunerne iværksætte den nød-
vendige indsats, ud fra en vurdering af barnets eller den unges behov. Kommu-
nen må i forbindelse med valget af foranstaltning tage saglige økonomiske hen-
syn. Det betyder, at kommunen ved valget af foranstaltning kan vælge det kon-
krete tilbud, der både tilgodeser barnets eller den unges behov, samtidig med,
at det er den økonomisk mest hensigtsmæssige løsning.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at kommunerne efter serviceloven har pligt til at
føre tilsyn med anbragte unge, og løbende skal følge op på den unges handle-
plan, for at sikre, at kommunen undgår foranstaltninger, som ikke giver de øn-
skede forbedringer af den unges situation, og for at sikre, at det løbende vurde-
res, om der er behov for at ændre indsatsen over for den unge.
Venlig hilsen
Karen Ellemann
Side
af