Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1562755_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. november 2015
Sikkerhedskontoret
Christian Lund Hansen
2015-0030-3885
1751513
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. oktober 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om det er PET’s vurdering, at der blandt de udlændinge der kommer til Danmark, befinder sig potentielle terrorister, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 242 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er det PET’s vurdering, at der blandt de udlændinge, der i
disse dage i massivt antal kommer til Danmark, befinder sig
potentielle terrorister?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”PET er meget opmærksom på de mulige konsekvenser af den
aktuelle flygtningesituation i Europa, herunder for trusselsbil-
ledet i Danmark.
Den aktuelle flygtningesituation har ikke ændret på PET’s vur-
dering af terrortruslen mod Danmark. Denne vurderes fortsat
som alvorlig.
Det er PET’s vurdering, at brugen af menneskesmuglingsnet-
værk er forbundet med stor risiko for de involverede, og at mi-
litant islamistiske grupper i udlandet derfor vil være tilbage-
holdende med at benytte sig af denne fremgangsmåde. Det be-
tyder selvsagt ikke, at en sådan fremgangsmåde er udelukket,
hvilket PET er meget opmærksom på.
Det er endvidere PET’s vurdering, at mange af de aktuelle
flygtninge fra Syrien og Irak flygter fra militant islamistiske
grupper.
Dette udelukker naturligvis ikke, at der blandt flygtninge fra
Syrien eller Irak kan være personer, der sympatiserer med mili-
tant islamisme, og som kan tænkes at agere på opfordringerne i
den militant islamistiske propaganda til at rette angreb mod
lande, der deltager i den internationale koalition mod Islamisk
Stat, herunder Danmark. PET er meget opmærksom på denne
risiko. Det er samtidig PET’s vurdering, at sådanne personer
som udgangspunkt vil have en begrænset kapacitet til at fore-
tage angreb af den nævnte karakter. PET er derfor også op-
mærksom på, om der er forbindelser mellem personer, der
kommer til Danmark, og personer, der vurderes at kunne udgø-
re en terrortrussel mod Danmark.
PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse
give nærmere oplysninger om sine arbejdsmetoder, da det ville
kunne svække PET’s muligheder for at imødegå forbrydelser
mod statens sikkerhed.”
2