REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan de danske myndigheder har arbejdet med anbefalingerne fra den norske rapport, som har set på erfaringer fra terrorangrebet i Norge i sommeren 2011, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

4. september 2015

Sikkerheds- og Forebyg-

gelseskontoret

Sagsbeh: Andreas Christensen

Sagsnr.: 2015-0030-3623

Dok.:

1673687

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Andreas Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan de danske myndigheder har arbejdet med anbefalingerne fra den norske rapport, som har set på erfaringer fra terrorangrebet i Norge i sommeren 2011, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 22 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre konkret for, hvordan de danske myn-

digheder har arbejdet med anbefalingerne fra den norske rap-

port, som har set på erfaringer fra terrorangrebet i Norge i

sommeren 2011. Der henvises til artiklen ”Hvad vi ikke lærte

af Norge”, bragt i Jyllands-Posten den 17. maj 2015.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at dansk politi løbende

sørger for at indsamle og vurdere erfaringer fra såvel internati-

onale som nationale hændelser med henblik på at styrke det

samlede danske beredskabs parathed til at håndtere større,

uvarslede hændelser og i særdeleshed terrorhændelser.

Det gælder i særlig grad i forhold til hændelserne i Norge, som

i vidt omfang danner grundlag for den betydelige styrkelse af

beredskabet i Danmark, som er gennemført i løbet af de sene-

ste år.

Erfaringerne fra det norske beredskab i forbindelse med hæn-

delserne den 22. juli 2011 og de anbefalinger, som den såkald-

te ”22. juli-kommission” afgav i sin rapport fra august 2012, er

således blevet brugt både i forhold til det tværmyndigheds-

mæssige beredskab som i forhold til den rent politimæssige

håndtering af større, uvarslede hændelser.

I forhold til det

tværmyndighedsmæssige beredskab

beslut-

tede den særlige Kriseberedskabsgruppe på sit møde i april

2012 at sammenfatte og arbejde videre med de læringspunkter,

som de danske beredskabsmyndigheder havde uddraget af de

norske myndigheders erfaringer fra hændelserne i Oslo og på

Utøya den 22. juli 2011. Det blev desuden besluttet at forankre

dette arbejde inden for rammerne af den nationale operative

stab (NOST).

Kriseberedskabsgruppen besluttede i oktober 2012, at der skul-

le arbejdes videre med seks temaer, som vurderedes at have

afgørende betydning i lyset af erfaringerne fra Norge.

De seks temaer var:

1. Generel styrkelse i forhold til prioriteringen af beredskabskul-

turen i de enkelte sektorer, herunder også i departementer og

overordnede styrelser.

2. Fokus på beredskabsplaner – såvel generelle som sektorspeci-

fikke – samt udbredelse af kendskab til planer på alle niveauer,

bl.a. gennem uddannelse og øvelser.

3. Fokus på krisekommunikation og koordineringen heraf i for-

hold til involverede myndigheder/aktører samt behovet for at

sikre, at krisekommunikationen når ud til flest mulige.

4. Fokus på etableringen af en platform, der kan understøtte

kommunikation og koordination mellem beredskabsmyndighe-

derne ved større hændelser, herunder etablering og deling af

et fælles geografisk situationsbillede.

5. Vigtigheden af, at forsvarets ressourcer dimensioneres efter

også at skulle kunne understøtte politiet og det øvrige bered-

skab i forbindelse med større hændelser.

6. Styrkelse af den psykosociale indsats samt fastlæggelse af

rammer og ansvar i forhold til denne.

Der blev efterfølgende udarbejdet en samlet aktionsliste over

initiativer til opfølgning på hvert af de seks temaer med angi-

velse af ansvarlig myndighed og et estimat for tidshorisonten i

forhold til gennemførelse.

Arbejdet med de seks NOST-temaer er nu afsluttet i Krisebe-

redskabsgruppen, og eventuelle udeståender i forhold til tema-

erne færdiggøres af de respektive myndigheder.

Særligt i forhold til tema 4 om etablering af en platform, der

kan understøtte kommunikation og koordination mellem be-

redskabsmyndighederne ved større hændelser, herunder etable-

ring og deling af et fælles geografisk situationsbillede, bemær-

kes, at Rigspolitiet i samarbejde med de øvrige beredskaber har

gennemført pilotforsøg, som har haft til formål at afdække mu-

lige løsninger.

Det er – som anført i artiklen i Jyllands-Posten – korrekt, at en

løsning endnu ikke er etableret. Det skyldes, at der er tale om

et ganske omfattende IT-projekt, som kræver et grundigt forar-

bejde. Dette arbejde er forankret i en arbejdsgruppe i Rigspoli-

tiet.

Om tema 5, der ligeledes nævnes i artiklen, kan det oplyses, at

der i dette spor er arbejdet parallelt på dels en hurtig løsning på

et begrænset antal områder, dels en langsigtet løsning, hvor

samtlige kapaciteter i relation til forsvarets fremtidige støtte til

politiet vil blive adresseret.

Erfaringerne fra angrebene i København den 14. og 15. februar

2015 indgår i Rigspolitiets drøftelser med forsvaret om den

fortsatte udmøntning af tema 5 med henblik på løbende at op-

timere samarbejdet mellem forsvar og politi i forhold til hånd-

teringen af større, uvarslede hændelser.

I forhold til de

specifikke politimæssige læringspunkter,

som

blev uddraget på baggrund af hændelserne i Norge den 22. juli

2011, kan det oplyses, at Rigspolitiet i 2010 iværksatte udar-

bejdelsen af en terrorhåndbog med henblik på at give politiet

det bedst mulige overblik og planlægningsgrundlag i tilfælde

af en terrorhændelse i Danmark.

Færdiggørelsen af terrorhåndbogen blev efter hændelserne i

Norge udskudt for at kunne inddrage de erfaringer, som norsk

politi gjorde i den forbindelse. Håndbogen blev udsendt om-

kring årsskiftet 2011/2012.

I forlængelse af offentliggørelsen af 22. juli-kommissionens

rapport i august 2012 iværksatte Rigspolitiet i oktober 2012 en

analyse af dansk politis beredskabsfaglige kapacitet og kapabi-

litet i forhold til håndteringen af større, uvarslede hændelser,

hvor der er menneskeliv på spil. Beredskabsanalysen blev af-

sluttet i marts 2013.

På baggrund af beredskabsanalysens konklusioner og anbefa-

linger iværksatte Rigspolitiet arbejdet med en række konkrete

leverancer målrettet til at styrke politiets evne til at håndtere

sådanne hændelser så effektivt og kompetent som muligt.

Et centralt element i styrkelsen af beredskabet har været udar-

bejdelsen af en eksekutiv strategi for dansk politi. Den ekseku-

tive strategi indeholder bl.a. minimumsstandarder for respons-

tider, krav til bemandingen af centrale funktioner i forhold til

politiets håndtering af terrorangreb eller andre større, uvarslede

hændelser samt en certificeringsordning for vagtchefer og ind-

satsledere mv.

Et andet centralt element har været indførelsen af såkaldte re-

aktionspatruljer i alle politikredse for at styrke førsteindsatsen i

forbindelse med en uvarslet hændelse.

En reaktionspatrulje er en beredskabspatrulje, hvor personalet

har fået en særlig uddannelse målrettet mod at kunne handle

effektivt i kritiske situationer, hvor menneskeliv er i fare, og

hvor tiden er en afgørende faktor. Reaktionspatruljerne råder

over særligt udstyr, herunder kraftigere våben, og patruljerne

er til rådighed døgnet rundt.

Der er nu reaktionspatruljer i samtlige politikredse i Danmark,

dog således at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi indtil

oktober 2015 dækkes ind af reaktionspatruljer fra Midt- og

Vestsjællands Politi samt Københavns Vestegns Politi.

En tredje hovedleverance er etableringen af et nationalt kom-

petence- og ressourcesystem, der nationalt og lokalt kan give et

overblik over det personale, der er til rådighed samt over hvil-

ke særlige beredskabsmæssige kompetencer, personalet besid-

der. Udviklingen af dette system blev iværksat medio 2014 og

forventes implementeret primo 2016.

Ud over terrorhændelserne i Norge har dansk politi uddraget

læring fra andre større hændelser med henblik på at styrke

dansk politis indsats over for større uvarslede hændelser. Der

kan i den forbindelse nævnes terrorhændelsen ved Boston Ma-

raton i april 2013, terrorhændelserne i Paris i januar 2015 og

anholdelsesaktioner i Belgien ligeledes i januar 2015.

Således blev der efter terrorhændelsen ved Boston Maraton

iværksat et arbejde med at styrke politiets muligheder for at

indsamle og dele digitalt materiale. Dette arbejde er yderligere

aktualiseret af de seneste hændelser, og der er ved aktstykke

nr. 108 af 21. april 2015 om styrket indsats mod terror afsat

midler til, at politiet og PET kan påbegynde investeringer i

styrket it-understøttelse, herunder anskaffelse af en fælles ana-

lyseplatform, it-værktøjer til målrettede og automatiserede

søgninger på internettet samt et system, som kan modtage, ana-

lysere og anvende digitale spor.

I umiddelbar forlængelse af terrorangrebene i Frankrig i januar

2015 iværksatte Rigspolitiet en gennemgang af, hvilken orga-

nisationsmæssig læring, der kunne uddrages af begivenhederne

i Frankrig med hensyn til den beredskabsmæssige og efter-

forskningsmæssige kapacitet til at håndtere en tilsvarende

hændelse i Danmark.

På baggrund af denne gennemgang blev det som en midlertidig

foranstaltning besluttet at etablere en beredskabsmæssig døgn-

bemanding i Rigspolitiet. Døgnbemandingen gør Rigspolitiet i

stand til så hurtigt som muligt at etablere de nationale stabe,

som koordinerer politiets og de øvrige myndigheders indsats

ved en terrorhændelse, uanset hvornår hændelsen måtte opstå.

Ved aktstykke nr. 108 af 21. april 2015 er der tilført politiet

midler til at styrke dette døgnberedskab.

Senest er der i evalueringen af myndighedsindsatsen forud for

og i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar

2015 identificeret yderligere et antal læringspunkter, som pri-

mært vedrører politiets og PET’s forhold, herunder en styrkel-

se af den politimæssige indsats i krydsfeltet mellem bander og

militante islamistiske grupper.

I tilknytning til de forhold, der nævnes i artiklen i Jyllands-

Posten den 17. maj 2015, kan det i øvrigt nævnes, at der netop

er gennemført en analyse af udformningen og relevansen af

politiets nuværende skydeprogrammer samt driften og admini-

strationen af disse. Analysens anbefalinger i forhold til klarlag-

te forbedringsmuligheder er i øjeblikket ved at blive imple-

menteret.

Herudover er der taget initiativ til at etablere et tilkaldesystem,

der kan sikre, at det relevante personale og samarbejdspartnere

fra andre myndigheder kan tilkaldes hurtigt og effektivt. Et så-

dant system forventes implementeret medio 2016.

Vedrørende politiets sikkerhedsudstyr, bevæbning og ammuni-

tion er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på behov for

evt. justering heraf. Arbejdsgruppen forventes at afslutte arbej-

det omkring den 1. september 2015.

Endelig har Rigspolitiet nedsat to arbejdsgrupper, der skal vur-

dere koncepter, midler og metoder i forbindelse med blandt

andet bevogtningsopgaver og større efterforskninger. Arbejds-

gruppen om bevogtning afslutter sit arbejde omkring den 1.

september 2015, og arbejdsgruppen om efterforskning forven-

tes at afslutte sit arbejde inden udgangen af 2015.

Rigspolitiet skal afslutningsvist bemærke, at den læring, der

kan uddrages fra hændelser i andre lande, ikke altid kan an-

vendes umiddelbart i en dansk kontekst, men forudsætter, at

læringen tilpasses de operationelle principper og taktikker samt

den it-understøttelse, der anvendes i dansk politi.”