REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 214: MFU spm. om at redegøre for kriterier, procedurer og erfaringer i forhold til indgåelse af parallelaftaler efter Lissabontraktaten, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Projektgruppen vedr. retsforbeholdet

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

20. oktober 2015

Projektgruppen vedr. rets-

forbeholdet

Sagsbeh: Tina Chris Mogensen

Sagsnr.: 2015-0030-3860

Dok.:

1741755

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 214 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra af Morten Løkkegaard (V).

Søren Pind

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 214: MFU spm. om at redegøre for kriterier, procedurer og erfaringer i forhold til indgåelse af parallelaftaler efter Lissabontraktaten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 214 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for kriterier, procedurer og erfaringer

i forhold til indgåelse af parallelaftaler efter Lissabontrakta-

ten?”

Svar:

Hidtil har Danmark opnået fire parallelaftaler på det samlede RIA-

område, mens to anmodninger er blevet afvist. Danmark har ikke indgået

parallelaftaler efter Lissabon-Traktatens ikrafttræden.

Parallelaftalerne er indgået efter de dagældende regler i EF-Traktaten om

EU’s indgåelse af aftaler med tredjelande. Reglerne om tredjelandsaftaler

er ændret med Lissabon-Traktaten. Reglerne fremgår i dag af EUF-

Traktatens artikel 218. Den væsentligste ændring i reglerne er, at Europa-

Parlamentet efter de nuværende regler skal tilslutte sig indgåelsen af

aftalen.

Indgåelse af en parallelaftale vil indledningsvis kræve en anmodning fra

Danmark, som Kommissionen skal tage stilling til. Hvis Kommissionen

finder, at betingelserne er opfyldt, fremsætter Kommissionen henstillinger

for Rådet, som vedtager en afgørelse om bemyndigelse til at indlede

forhandlinger. Rådet træffer afgørelser med kvalificeret flertal. Indgåelse

af en aftale forudsætter derudover Europa-Parlamentets godkendelse.

Kommissionen er ikke forpligtet til at stille forslag om forhandling af en

parallelaftale, ligesom Rådet ikke er forpligtet til at give Kommissionen et

mandat hertil. Det må formodes, at de politiske kriterier, der blev opstillet

for de nuværende parallelaftaler, fortsat er aktuelle, herunder helt

grundlæggende, at en aftale kun kan komme på tale, hvis den vurderes at

være i EU’s interesse (og ikke alene i Danmarks interesse). Der henvises i

den forbindelse til side 30 i regeringens analyse ”Samarbejdet om retlige

og indre anliggender – En analyse af EU-lovgivning omfattet af retsforbe-

holdet” fra marts 2015.

Erfaringerne fra de nuværende parallelaftaler viser, at forhandlingerne

var ganske omfattende og ofte langsommelige og varede flere år. Siden

Lissabon-Traktaten er trådt i kraft, har Danmark som nævnt ikke indgået

en parallelaftale. Der er således ingen fortilfælde for, hvordan Lissabon-

Traktatens regler om indgåelse af internationale aftaler konkret vil finde

anvendelse i forhold til en eventuel parallelaftale.

Det bemærkes, at den daværende regering i juni 2013 fik mandat til at

indlede forhandlinger med Kommissionen om en supplerende

parallelaftale i forhold til en ny forordning om ændring af

Eurodacforordningen. Der er behov for en supplerende aftale, idet

retshåndhævende myndigheder får adgang til Eurodac-systemet, når de

efterforsker terrorhandlinger eller andre alvorlige forbrydelser, hvilket ikke

er omfattet af den eksisterende aftale. Kommissionen anmodede i juni

2015 Rådet om mandat til at indlede forhandlinger med Danmark. Rådet

har endnu ikke givet Kommissionen nyt forhandlingsmandat.

Der henvises i øvrigt til kapitel 5 i regeringens analyse ”Samarbejdet om

retlige og indre anliggender – En analyse af EU-lovgivning omfattet af

retsforbeholdet” fra marts 2015.

Det bemærkes, at svaret er enslydende med Justitsministeriets samtidige

besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om omdannelse af

retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29) fra Folketingets Europaudvalg.