Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1554177_0001.png
Retsforbehold
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2015
Retsforbehold
Tina Chris Mogensen
2015-0030-3825
1736277
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. bekæmpelse af pirateri, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i kort form redegøre for de senere års EU-
initiativer på området vedr. bekæmpelse af pirateri, herunder
eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
udtalelser fra henholdsvis Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Rigs-
advokaten og Rigspolitiet.
Udenrigsministeriet har oplyst følgende:
”EU gennemfører kapacitetsopbygning i forhold til imødegåel-
se af pirateri og væbnet røveri til søs. Det drejer sig blandt an-
det om den civile EUCAP NESTOR mission, som gennemfø-
rer indsatser inden for kapacitetsopbygning på Afrikas Horn af
kystvagtsfunktioner samt retssektoren.
Desuden bidrager EU til maritim kapacitetsopbygning i Vest-
afrika ved støtte til Yaoundé-processen, som søger at styrke
regionens evne til at håndtere maritim kriminalitet, herunder
også pirateri og væbnet røveri til søs.
Endelig har EU udfærdiget en strategi for maritim sikkerhed,
som skaber en fælles ramme for alle relevante myndigheder og
dermed sikrer udvikling af sammenhængende politikker og
indsatser over for maritime trusler som f.eks. pirateri.”
Forsvarsministeriet har oplyst følgende:
”EU bidrager både til søs og på landjorden til kampen mod pi-
rateri.
Til søs sker det gennem EU’s anti-piraterioperation ATA-
LANTA, som opererer ud for Afrikas Horn og i den vestlige
del af Det Indiske Ocean. Operationen, der blev etableret i
2008, har til formål blandt andet at forhindre piratangreb og
beskytte den civile skibsfart samt monitorere fiskeriet omkring
Somalia. Grundet forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i
EU’s militære indsats mod pirateri.”
Rigsadvokaten har oplyst, at Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, der
har oplyst følgende:
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. bekæmpelse af pirateri, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området, til justitsministeren
”Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet (SØIK) kan oplyse, at ud over Europol er en række
initiativer iværksat via Eurojust, der blev oprettet i 2002 med
det formål at fremme og forbedre koordineringen og samarbej-
det mellem de nationale myndigheder på det retlige niveau i
bekæmpelsen af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet i
EU.
Eurojust oprettede i 2012 et såkaldt Contact Point Maritime Pi-
racy, der fungerer som facilitator for samarbejde mellem de
enkelte medlemslande i sager om strafferetlig forfølgning af
pirateri.
I regi af Eurojust er endvidere afholdt en række såkaldte Coor-
dination Meetings med deltagelse af repræsentanter fra politi
og anklagemyndighed i de enkelte medlemslande, der direkte
er involveret i efterforskning og retsforfølgning af pirateri.
Danmark har været repræsenteret ved SØIK. Formålet med
møderne – ud over generel information om pirateribekæmpelse
– var at informere om konkrete sager, der verserer i de enkelte
lande med henblik på at identificere sammenfaldende efter-
forskninger og mulighederne for at udveksle bevismateriale.
Disse møder er nu egentlige årlige møder mellem anklagere og
efterforskere, der beskæftiger sig med piratbekæmpelse i de
enkelte medlemslande. Deltagerne fungerer som uformelle na-
tionale kontaktpersoner.
SØIK har på baggrund af ovennævnte møder indgået samar-
bejde med Belgien, Tyskland og Holland og har bidraget med
oplysninger til konkrete efterforskninger i de pågældende lan-
de.
Derudover har Eurojust generelt mulighed for at facilitere op-
rettelsen af fælles efterforskningshold bestående af efterforske-
re og anklagere fra to eller flere medlemsstater, såkaldte Joint
Investigation Teams (JIT). Denne mulighed er også anvendt
inden for piratbekæmpelse. SØIK har indtil nu ikke deltaget i
en JIT.
Endelig udgiver Eurojust løbende ”Maritime Piracy Judicial
Monitor”, som er en rapport indeholdende juridiske afhandlin-
ger vedrørende pirateri, regler om bevisudveksling, seneste
retsafgørelser og udvikling i konkrete sager samt statistiske op-
lysninger.”
Rigsadvokaten har endvidere indhentet en udtalelse fra det danske nationa-
le medlem af Eurojust, der har oplyst følgende:
”… Min udtalelse vedrører [..] aktiviteter, som Eurojust har
startet. Eurojust er kompetent, for så vidt angår koordinering
3
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. bekæmpelse af pirateri, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området, til justitsministeren
og bistand til strafferetligt samarbejde mellem EU-staternes
kompetente retlige myndigheder, i sager om organiseret og an-
den alvorlig kriminalitet.
På den baggrund har Eurojust været involveret i sager om pira-
teri siden 2009. Hovedfokus har været pirateri ud for Somalia.
På hollandsk initiativ har der været holdt adskillige koordine-
ringsmøder hos Eurojust, hvor repræsentanter for politi og an-
klagemyndighed for et stort antal medlemsstater samt for stater
uden for EU har deltaget. Møderne har haft til formål med ud-
gangspunkt i konkrete sager at identificere og drøfte juridiske
og praktiske problemer i forhold til efterforskning og retsfor-
følgning i piraterisager. I 2014 blev det det besluttet at holde et
årligt taktisk møde hos Eurojust om pirateri. Første møde blev
afholdt i 2015.
Herudover har Eurojust ydet støtte til det første europæiske
fælles efterforskningshold i en piraterisag, ligesom Eurojust,
blandt andet med udgangspunkt i den informationsudveksling
der er sket på de nævnte møder, har udgivet to rapporter med
titlen ” Maritime Piracy Judicial Monitor” i henholdsvis sep-
tember 2013 og april 2015. Rapporterne indeholder gennem-
gang af lovgivningen i en række stater, oplysninger om rets-
praksis og om seneste udviklingstendenser mv.
Eurojust samarbejder på dette område med en række stater
uden for EU samt med internationale organisationer, navnlig
Interpol og Europol.
Dansk politi og anklagemyndighed har deltaget i Eurojusts ak-
tiviteter på pirateriområdet, dog ikke i det fælles efterforsk-
ningshold.”
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Europol med henblik på at under-
støtte medlemslandenes indsats imod pirateri i 2011 oprettede
projektet Focal Point Maritime Piracy. Projektet indsamler og
analyserer systematisk data til brug for generelle situationsrap-
porter om kriminalitetens omfang, modus mv. samt konkrete
efterforskninger.
I 2012 blev der registreret 39 sammenfald mellem de oplys-
ninger, som medlemslandene havde indberettet til projektet
f.eks. oplysninger om gerningspersoner, anvendt udstyr eller
modus. I 2013 og 2014 blev der tilsvarende registreret hen-
holdsvis 30 og 1 sammenfald.
I 2014 understøttede Europol 5 operationer i medlemslandene
som led i indsatsen mod pirateri.
4
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om i kort form at redegøre for de senere års EU-initiativer på området vedr. bekæmpelse af pirateri, herunder eksempler på EUROPOL-aktiviteter på området, til justitsministeren
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet deltager i
både det strategiske og det operative samarbejde i Europol
vedrørende pirateri.”
For en mere generel beskrivelse af Europols virksomhed henvises i øvrigt
til Justitsministeriets besvarelse af 1. september 2014 af spørgsmål nr.
1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
5