Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1538719_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. august 2015
Strafferetskontoret
Stanley Stener Nielsen
2015-0030-3632
1673956
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om redegørelse på følgende initiativer vedr. kriminelle unge, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for status på følgende initiativer:
– Tidlig indsats skal forhindre børn og unge i kriminel løbeba-
ne, pressemeddelelse fra justitsminister Morten Bødskov af 9.
oktober 2013.
– Ren straffeattest skal hjælpe kriminelle unge i arbejde,
justitsminister Lars Barfoed den 1. april 2011.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet.
Social- og Indenrigsministeriet har oplyst følgende:
”Spørgsmålet henviser til den tidligere regerings udspil om
ungdomskriminalitet fra oktober 2013, der omfattede initiati-
verne ”Ungetjeneste”, ”Aftale om god opførsel”, lovforslag om
”netværkssamråd” samt et projekt for at understøtte kommu-
nernes implementering af de nye lovkrav. Udspillet indgik i
oplægget til satspuljeforhandlingerne for 2014-2017. Forslaget
om en ”Ungetjeneste” indgik ikke i den endelige aftale om
satspuljen på det social-, børne- og integrationspolitiske områ-
de for 2014-17.
Initiativet ”Aftale om god opførsel” retter sig mod unge under
18 år, som udviser bekymrende adfærd. Der er tale om et for-
søgsprojekt, hvor kommuner og politi i SSP-regi kan indkalde
den unge til et møde. Den unges forældre og en repræsentant
for skolen indkaldes også. På mødet udarbejdes der i fælles-
skab en skriftlig ”Aftale om god opførsel”. Initiativet er sat i
gang og er forankret i Socialstyrelsen i samarbejde med bl.a.
Justitsministeriet.
Initiativet om oprettelse af ”netværkssamråd” indebærer, at
kommunerne senest 7 dage efter at have modtaget dokumenta-
tion fra politiet om, at en ung er mistænkt for at have begået
alvorlig kriminalitet, skal indkalde den unge, forældremyndig-
hedsindehaver, eventuelt relevante personer fra netværket og
relevante fagpersoner til netværkssamråd. Lovforslag herom (L
169 Forslag til lov om ændring af lov om social service) blev
vedtaget den 3. juni 2014, og lovændringen om netværkssam-
råd trådte i kraft den 1. oktober 2014.
Initiativet om understøttelse af lovforslaget om ”netværkssam-
råd” har til formål at understøtte og kvalificere kommunernes
implementering af loven. Implementeringsinitiativet er foran-
kret i Socialstyrelsen og er sat i gang.”
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om redegørelse på følgende initiativer vedr. kriminelle unge, til justitsministeren
For så vidt angår initiativet om at hjælpe kriminelle unge i arbejde kan
Justitsministeriet oplyse, at som tilkendegivet i forbindelse med Folketin-
gets behandling af L 164 af 17. marts 2010 ville Justitsministeriet på ny
overveje Ungdomskommissionens forslag om at ændre de administrativt
fastsatte regler om notering af strafferetlige afgørelser på straffeattesten,
således at den første strafferetlige afgørelse for forhold begået, mens den
pågældende var under 18 år, ikke noteres på den pågældendes straffeattest,
medmindre der er tale om en ubetinget frihedsstraf, eller den pågældende
begår et nyt kriminelt forhold inden for 3 år.
Initiativet blev herefter gennemført ved indsættelse af bestemmelserne i
kriminalregisterbekendtgørelsens § 11 a og § 22, stk. 2 og 3, som trådte i
kraft den 1. april 2011.
Det følger af de nævnte bestemmelser, at den første strafferetlige afgørelse
ikke medtages på henholdsvis den private og den offentlige straffeattest for
unge, der var under 18 år på gerningstidspunktet, medmindre der ved afgø-
relsen er idømt en sanktion efter straffelovens §§ 68-70 (behandlings-
domme mv.), § 74 a (ungdomssanktion), eller der er idømt en ubetinget
frihedsstraf.
Hvis den pågældende inden for en periode på 3 år fra tidspunktet for den
første afgørelse begår et nyt strafbart forhold, der skal medtages på straffe-
attesten efter de almindelige regler herom, vil den betingede notering imid-
lertid ”vågne op” og således optræde på den unges straffeattest sammen
med den nye afgørelse.
Formålet med ordningen er dels at undgå, at unge ikke ”stemples” som
kriminelle i videre omfang end nødvendigt, dels mere hensigtsmæssigt at
udnytte, at det generelt opleves som en fordel at undgå en ”plettet” straffe-
attest.
3