Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1563709_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. november 2015
Politikontoret
Vita Horneman
2015-0030-3808
1726382
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 180 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om at oplyse de nærmere omstændigheder omkring anholdelsen af politiagenten Maria B., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 180 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af svarene på partiet Die Linkes skriftlige
spørgsmål til delstatsregeringen i Hamburg om politiagenten
Maria B. (http://www.grundrechte-kampagne.de/sites/default/
files/15_09_07_SKA%20Verdeckte%20Ermittlerin%20I.pdf) i
svaret på spørgsmål 3 d, at Maria B. under klimatopmødet i
København i december 2009 "blev taget i forvaring af danske
sikkerhedsstyrker for at afværge en fare" ("zur Gefahrenab-
wehr in Gewahrsam genommen wurde"). Vil ministeren oplyse
de nærmere omstændigheder omkring anholdelsen af Maria B.,
herunder årsagen til anholdelsen, antallet af andre anholdte ved
samme lejlighed, hvilken fare der angiveligt skulle afværges,
varigheden af anholdelserne og efterfølgende evt. varetægts-
fængslinger af Maria B. og andre ved samme lejlighed anhold-
te personer samt redegøre for et evt. retsligt efterspil?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi.
Københavns Politi har oplyst, at det af politiets sagsstyringssy-
stem (POLSAS) fremgår, at en tysk statsborger ved navn Ma-
ria Block den 16. december 2009 blev administrativt frihedsbe-
røvet med hjemmel i politilovens § 9 i tidsrummet fra kl. 10.06
til kl. 20.40. Frihedsberøvelsen angives at have fundet sted syd
for indkøbscentret Fields, Ove Arups Vej 20, 2300 København
S.
Den pågældende person indgik i en større gruppe personer,
hvoraf 63 er registreret frihedsberøvet på samme tidspunkt og
sted. Flere af disse, dog ikke Maria Block, anmodede efterføl-
gende om, at frihedsberøvelserne blev indbragt for retten i
medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af
administrativ frihedsberøvelse. Det fremgår af Kammeradvo-
katens redegørelse til Københavns Byret om frihedsberøvel-
serne, at der den 16. december 2009 var anmeldt 2 demonstra-
tioner på Amager i anledning af COP15, herunder en stationær
demonstration, anmeldt af gruppen Climate Justice Action, på
Ørestads Boulevard ud for Metro-stationen.
Idet der forelå efterretninger om, at dele af demonstrationen
havde til hensigt at trænge ind i Bella Centret, hvor COP15-
mødet fandt sted, havde Københavns Politi etableret afspær-
ring af Ørestads Boulevard for at forhindre, at demonstrationen
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om at oplyse de nærmere omstændigheder omkring anholdelsen af politiagenten Maria B., til justitsministeren
bevægede sig fra det anmeldte sted, ligesom der var etableret
afspærring langs Ørestads Boulevard, således at det ikke var
muligt at gå over et åbent område mellem indkøbscentret
Fields og motorvejen. Afspærringerne var markeret med pla-
sticstrimler og opstillede grupper af politipersonale.
Kort tid efter demonstrationens start brød en gruppe demon-
stranter ud fra forsamlingen og igennem afspærringen ved
Fields, hvorunder et antal af demonstranterne blev frihedsbe-
røvet af politiet, mens andre fortsatte frem mod Fields, hvor de
blev omringet af politiet og frihedsberøvet. Enkelte undgik
omringningsmanøvren og løb frem mod Arne Jacobsens Allé,
hvor de blev frihedsberøvet. I alt 63 personer fra den stationæ-
re demonstration blev som nævnt frihedsberøvet. Frihedsberø-
velserne skete med hjemmel i politilovens § 9. Det er ikke mu-
ligt nærmere at præcisere omstændighederne ved Maria Blocks
frihedsberøvelse.
Københavns Politi har endelig oplyst, at Maria Block ikke ses
at have været anholdt eller sigtet i forbindelse med episoden,
ligesom den pågældende ikke ses efterfølgende at have været
strafforfulgt i forbindelse med episoden.”
3