Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1552428_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. oktober 2015
Strafferetskontoret
Ida Wiegand Justesen
2015-0030-3798
1722686
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 174 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om at oversende en oversigt over erstatninger udbetalt de sidste 3 år til ofre for henholdsvis voldtægt, gruppevoldtægt samt voldtægtsforsøg og oplyse, om ministeren finder erstatningsniveauet rimeligt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 174 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oversende en oversigt over erstatninger ud-
betalt de sidste 3 år til ofre for henholdsvis voldtægt, gruppe-
voldtægt samt voldtægtsforsøg. Ministeren bedes i forlængelse
heraf oplyse, om ministeren finder erstatningsniveauet rime-
ligt, og såfremt dette ikke er tilfældet, hvordan ministeren vil
sikre, at der gives højere erstatninger, der i muligt omfang er
proportionale med den krænkelse, som offeret er blevet udsat
for.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:
”Erstatningsnævnet registrerer – fordelt på erstatningsposter –
de samlede erstatninger mv., som nævnet tilkender. Nævnet
kan imidlertid ikke elektronisk trække oplysninger om, hvilke
erstatninger mv. der er udbetalt til ofre for forskellige straffe-
lovsovertrædelser. Nævnet er således ikke i besiddelse af – og
kan heller ikke elektronisk generere – en oversigt over erstat-
ninger udbetalt de sidste tre år til ofre for henholdsvis vold-
tægt, gruppevoldtægt og voldtægtsforsøg.
Erstatningsnævnet kan mere generelt oplyse, at ofre for vold-
tægt og voldtægtsforsøg efter reglerne i erstatningsansvarslo-
ven kan være berettiget til en række forskellige erstatningspo-
ster, herunder godtgørelse for tort. Nævnet har imidlertid for-
stået spørgsmålet således, at der særligt ønskes oplysninger om
niveauet for tortgodtgørelse (erstatningsansvarslovens § 26,
stk. 1-2).
Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den, der
er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed,
fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse
for tort.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan det ved fastsættelsen af godtgø-
relsen tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en forbry-
delse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i
straffelovens kapitel 23 (forbrydelser i familieforhold) eller 24
(seksualforbrydelser). Stk. 2 blev indsat i erstatningsansvars-
loven ved lov nr. 463 af 07-06-2001. Lovændringen tog blandt
andet sigte på at fordoble det hidtidige godtgørelsesniveau i
sædelighedssager, begået den 01-07-2002 og senere, således at
udgangspunktet ved udmåling af godtgørelse for tort ved fuld-
byrdet voldtægt nu er 60-70.000 kr. og omkring det halve ved
forsøg på voldtægt.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om at oversende en oversigt over erstatninger udbetalt de sidste 3 år til ofre for henholdsvis voldtægt, gruppevoldtægt samt voldtægtsforsøg og oplyse, om ministeren finder erstatningsniveauet rimeligt, til justitsministeren
Erstatningsnævnet kan i forlængelse heraf bemærke, at nævnet
fastsætter godtgørelse i de enkelte sager ud fra en vurdering af
de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Nævnet
lægger i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de
seksuelle krænkelser, den anvendte tvang eller vold, varig-
heden af forbrydelsen, hvor forbrydelsen er sket, om der har
medvirket en eller flere gerningsmænd, og – hvis der er tale
om forsøg – hvor fremskredent forsøget har været. Er skadelid-
tes krav på erstatning og godtgørelse – herunder tortgodtgørel-
se – afgjort ved dom, ydes erstatning efter offererstatningslo-
vens § 11 a, stk. 1, som udgangspunkt med det beløb, som er
fastsat ved dommen.
Nævnet kan endvidere vedrørende godtgørelsesniveauet gene-
relt henvise til, at lov nr. 412 af 09-05-2011 om ændring af
retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for for-
brydelser (Underretning ved udgang og løsladelse m.v. og ud-
videlse af fristen for politianmeldelse ved erstatning fra staten
til ofre for forbrydelser) byggede på en rapport fra december
2010 fra en arbejdsgruppe om en styrket indsats over for ofre
for forbrydelser. Arbejdsgruppen overvejede blandt andet, om
der burde ske ændringer af erstatningsansvarslovens regler
med henblik på yderligere at forhøje de beløb, der i praksis
udmåles for tortgodtgørelse. Arbejdsgruppen fandt ikke grund-
lag herfor. Arbejdsgruppen lagde herved blandt andet vægt på,
at tortgodtgørelsesbeløbene i Danmark ikke afviger væsentligt
fra godtgørelserne i Sverige og Norge. Arbejdsgruppen pegede
samtidig på, at der inden for rammerne af de allerede gældende
regler kan differentieres ved udmålingerne af godtgørelserne,
således at der kan lægges vægt på, om en forbrydelse har været
særligt krænkende over for offeret. Justitsministeriet tilsluttede
sig arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger. Bemærknin-
gerne til lovforslaget bag lov nr. 412 af 09-05-2011 indeholdt
således ikke bestemmelser eller henstillinger om ændring af
niveauet for tortgodtgørelse. Niveauet for tortgodtgørelse i
voldtægtssager har endvidere i april 2012 været behandlet i
Højesteret, der i dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2012, side 2297, blandt andet udtalte: ”Højesteret finder ikke
grundlag for at ændre det almindelige niveau for tortgodtgørel-
se og stadfæster derfor dommens bestemmelser på dette
punkt”.”
I forhold til størrelsen af tortgodtgørelser er det efter Justitsministeriets op-
fattelse væsentligt, at de tilkendte beløb ikke i almindelighed opleves som
urimeligt lave i forhold til den krænkelse, som forurettede har været udsat
for.
Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at en tortgodtgørelse ikke skal
holde forurettede skadesløs for et eventuelt økonomisk tab. Et egentligt
3
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om at oversende en oversigt over erstatninger udbetalt de sidste 3 år til ofre for henholdsvis voldtægt, gruppevoldtægt samt voldtægtsforsøg og oplyse, om ministeren finder erstatningsniveauet rimeligt, til justitsministeren
økonomisk tab, herunder f.eks. udgifter til psykologbistand og tabt ar-
bejdsfortjeneste, erstattes ved siden af en eventuel tortgodtgørelse. Godt-
gørelse tilkendes derimod for den tort eller krænkelse, som den forurettede
har været udsat for. En sådan krænkelse kan ikke opgøres i penge, og der-
for er det en meget abstrakt diskussion, hvad der er det rigtige beløb. Vur-
deringen af, på hvilket specifikt niveau godtgørelserne bør ligge, for at de
opleves som rimelige, er derfor også særdeles vanskelig.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der med det
skøn, der er overladt til domstolene i forhold til at fastsætte tortgodtgørel-
sen således, at der tages hensyn til bl.a. krænkelsens grovhed, er sikret en
rimelig differentiering af godtgørelsesbeløbene.
4