REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om at oversende en oversigt over erstatninger udbetalt de sidste 3 år til ofre for henholdsvis voldtægt, gruppevoldtægt samt voldtægtsforsøg og oplyse, om ministeren finder erstatningsniveauet rimeligt, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. oktober 2015

Strafferetskontoret

Ida Wiegand Justesen

2015-0030-3798

1722686

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 174 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. september 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om at oversende en oversigt over erstatninger udbetalt de sidste 3 år til ofre for henholdsvis voldtægt, gruppevoldtægt samt voldtægtsforsøg og oplyse, om ministeren finder erstatningsniveauet rimeligt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 174 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oversende en oversigt over erstatninger ud-

betalt de sidste 3 år til ofre for henholdsvis voldtægt, gruppe-

voldtægt samt voldtægtsforsøg. Ministeren bedes i forlængelse

heraf oplyse, om ministeren finder erstatningsniveauet rime-

ligt, og såfremt dette ikke er tilfældet, hvordan ministeren vil

sikre, at der gives højere erstatninger, der i muligt omfang er

proportionale med den krænkelse, som offeret er blevet udsat

for.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Erstatningsnævnet registrerer – fordelt på erstatningsposter –

de samlede erstatninger mv., som nævnet tilkender. Nævnet

kan imidlertid ikke elektronisk trække oplysninger om, hvilke

erstatninger mv. der er udbetalt til ofre for forskellige straffe-

lovsovertrædelser. Nævnet er således ikke i besiddelse af – og

kan heller ikke elektronisk generere – en oversigt over erstat-

ninger udbetalt de sidste tre år til ofre for henholdsvis vold-

tægt, gruppevoldtægt og voldtægtsforsøg.

Erstatningsnævnet kan mere generelt oplyse, at ofre for vold-

tægt og voldtægtsforsøg efter reglerne i erstatningsansvarslo-

ven kan være berettiget til en række forskellige erstatningspo-

ster, herunder godtgørelse for tort. Nævnet har imidlertid for-

stået spørgsmålet således, at der særligt ønskes oplysninger om

niveauet for tortgodtgørelse (erstatningsansvarslovens § 26,

stk. 1-2).

Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den, der

er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed,

fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse

for tort.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan det ved fastsættelsen af godtgø-

relsen tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en forbry-

delse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i

straffelovens kapitel 23 (forbrydelser i familieforhold) eller 24

(seksualforbrydelser). Stk. 2 blev indsat i erstatningsansvars-

loven ved lov nr. 463 af 07-06-2001. Lovændringen tog blandt

andet sigte på at fordoble det hidtidige godtgørelsesniveau i

sædelighedssager, begået den 01-07-2002 og senere, således at

udgangspunktet ved udmåling af godtgørelse for tort ved fuld-

byrdet voldtægt nu er 60-70.000 kr. og omkring det halve ved

forsøg på voldtægt.

Erstatningsnævnet kan i forlængelse heraf bemærke, at nævnet

fastsætter godtgørelse i de enkelte sager ud fra en vurdering af

de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Nævnet

lægger i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de

seksuelle krænkelser, den anvendte tvang eller vold, varig-

heden af forbrydelsen, hvor forbrydelsen er sket, om der har

medvirket en eller flere gerningsmænd, og – hvis der er tale

om forsøg – hvor fremskredent forsøget har været. Er skadelid-

tes krav på erstatning og godtgørelse – herunder tortgodtgørel-

se – afgjort ved dom, ydes erstatning efter offererstatningslo-

vens § 11 a, stk. 1, som udgangspunkt med det beløb, som er

fastsat ved dommen.

Nævnet kan endvidere vedrørende godtgørelsesniveauet gene-

relt henvise til, at lov nr. 412 af 09-05-2011 om ændring af

retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for for-

brydelser (Underretning ved udgang og løsladelse m.v. og ud-

videlse af fristen for politianmeldelse ved erstatning fra staten

til ofre for forbrydelser) byggede på en rapport fra december

2010 fra en arbejdsgruppe om en styrket indsats over for ofre

for forbrydelser. Arbejdsgruppen overvejede blandt andet, om

der burde ske ændringer af erstatningsansvarslovens regler

med henblik på yderligere at forhøje de beløb, der i praksis

udmåles for tortgodtgørelse. Arbejdsgruppen fandt ikke grund-

lag herfor. Arbejdsgruppen lagde herved blandt andet vægt på,

at tortgodtgørelsesbeløbene i Danmark ikke afviger væsentligt

fra godtgørelserne i Sverige og Norge. Arbejdsgruppen pegede

samtidig på, at der inden for rammerne af de allerede gældende

regler kan differentieres ved udmålingerne af godtgørelserne,

således at der kan lægges vægt på, om en forbrydelse har været

særligt krænkende over for offeret. Justitsministeriet tilsluttede

sig arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger. Bemærknin-

gerne til lovforslaget bag lov nr. 412 af 09-05-2011 indeholdt

således ikke bestemmelser eller henstillinger om ændring af

niveauet for tortgodtgørelse. Niveauet for tortgodtgørelse i

voldtægtssager har endvidere i april 2012 været behandlet i

Højesteret, der i dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

2012, side 2297, blandt andet udtalte: ”Højesteret finder ikke

grundlag for at ændre det almindelige niveau for tortgodtgørel-

se og stadfæster derfor dommens bestemmelser på dette

punkt”.”

I forhold til størrelsen af tortgodtgørelser er det efter Justitsministeriets op-

fattelse væsentligt, at de tilkendte beløb ikke i almindelighed opleves som

urimeligt lave i forhold til den krænkelse, som forurettede har været udsat

for.

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at en tortgodtgørelse ikke skal

holde forurettede skadesløs for et eventuelt økonomisk tab. Et egentligt

økonomisk tab, herunder f.eks. udgifter til psykologbistand og tabt ar-

bejdsfortjeneste, erstattes ved siden af en eventuel tortgodtgørelse. Godt-

gørelse tilkendes derimod for den tort eller krænkelse, som den forurettede

har været udsat for. En sådan krænkelse kan ikke opgøres i penge, og der-

for er det en meget abstrakt diskussion, hvad der er det rigtige beløb. Vur-

deringen af, på hvilket specifikt niveau godtgørelserne bør ligge, for at de

opleves som rimelige, er derfor også særdeles vanskelig.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der med det

skøn, der er overladt til domstolene i forhold til at fastsætte tortgodtgørel-

sen således, at der tages hensyn til bl.a. krænkelsens grovhed, er sikret en

rimelig differentiering af godtgørelsesbeløbene.