REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at rette op på at flere ofre for vold- og voldtægt ikke får erstatning, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.:

6. oktober 2015

Strafferetskontoret

Ida Wiegand Justesen

2015-0030-3796

1722404

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 171 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. september 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at rette op på at flere ofre for vold- og voldtægt ikke får erstatning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 171 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at rette op på at flere

ofre for vold- og voldtægt ikke får erstatning, fordi de falder

igennem et hul i reglerne, også selv om de beviseligt har været

ude for et overgreb, som bl.a. beskrevet i artiklen ”Nul kroner

for at sexkrænke pige i søvne” fra Mx.dk (MetroXpress) den 4.

september 2015?”

Svar:

I den artikel, som omtales i spørgsmålet, peges der på, at flere ofre for

vold og voldtægt ikke får tilkendt erstatning, selv om de beviseligt har væ-

ret udsat for et overgreb. Artiklen fremhæver to konkrete sager, som begge

har været behandlet af Erstatningsnævnet, hvor Erstatningsnævnet afslog

at tilkende ansøgerne erstatning og godtgørelse, da nævnet ikke fandt, at

betingelserne i offererstatningsloven var opfyldt.

Justitsministeriet har– udover omtalen i artiklen – ikke nærmere kendskab

til de konkrete sager. Justitsministeriet kan heller ikke gå nærmere ind i

konkrete sager, der er behandlet af Erstatningsnævnet, som er et uaf-

hængigt nævn.

Det kan mere generelt oplyses, at efter reglerne i lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser (offererstatningsloven) yder staten erstatning

og godtgørelse til personer, der har været udsat for en straffelovovertræ-

delse, hvis overtrædelsen er begået i den danske stat, uanset om gernings-

manden kan straffes for straffelovsovertrædelsen, jf. offererstatningsloven

§ 1, stk. 1.

Det følger af offererstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., at erstatning i særli-

ge tilfælde kan ydes for skader, der forvoldes ved handlinger begået uden

for den danske stat, hvis skadelidte har bopæl i Danmark, har dansk ind-

fødsret eller på gerningstidspunktet gjorde tjeneste for en udsendt dansk

udenrigsrepræsentation. Det fremgår af betænkning nr. 751/1975 om er-

statning fra staten til ofre for forbrydelser, som offererstatningsloven byg-

ger på, at bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde.

Det følger endvidere af offererstatningslovens § 1, stk. 3, 2. pkt., at erstat-

ning kan ydes, når sådanne handlinger er begået mod skadelidte med bo-

pæl i Danmark under dennes erhvervsudøvelse uden for den danske stat.

Bestemmelsen i offererstatningslovens § 1, stk. 3, 2. pkt., blev indsat ved

lov nr. 366 af 18. maj 1994. Det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get, at man ønskede at åbne en vis yderligere mulighed for, at der kan ydes

erstatning til f.eks. personer, der under korterevarende erhvervsudøvelse i

udlandet udsættes for vold. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen kun

omfatter personer, der efter karakteren af deres erhvervsudøvelse er særligt

udsat for vold, uden at det af denne grund kan forventes, at vedkommende

har tegnet privat forsikring til dækning af skaden.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at personer, der i erhvervs-

mæssigt øjemed har længerevarende ophold i udlandet, er udelukket fra

bestemmelsens anvendelsesområde. Det er endelig en betingelse, at den

skadevoldende handling er begået under erhvervsudøvelse og under om-

stændigheder, der kan anses for at være et nødvendigt led i tjenesten.

Det følger af offererstatningslovens § 6, stk. 1, at erstatning ydes, selv

om skadevolderen er ukendt eller ikke kan findes, er under 15 år eller util-

regnelig. Erstatning skal således ydes, selv om skadevolderen af subjektive

grunde ikke kan straffes, jf. straffelovens § 15 og § 16. Erstatningskravet

er betinget af, at skadevolderen har udvist forsæt, således at den pågæl-

dende ville kunne straffes, hvis denne var fyldt 15 år og var tilregnelig.

Det fremgår endvidere af offererstatningslovens § 6, stk. 2, at erstatning

ydes, selv om den tiltalte under straffesagen frifindes, hvis lovens betingel-

ser i øvrigt er oplyst. Offererstatningslovens § 6, stk. 2, blev indsat ved lov

nr. 412 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven og lov om erstatning

fra staten til ofre for forbrydelser.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der blev ved-

taget af et enigt Folketing, at man ønskede at tydeliggøre, at frifindelse af

tiltalte under straffesagen ikke i sig selv er til hinder for erstatning. Der

stilles således ikke i loven krav om, at en gerningsmand dømmes for for-

brydelsen. Hvis der sker frifindelse i straffesagen af den formodede ger-

ningsmand, f.eks. fordi det viser sig, at der ikke er tale om rette gernings-

mand, eller hvis beviserne ikke er tilstrækkelige til at domfælde den tiltal-

te, vil offeret således stadig kunne opfylde lovens betingelser for at kunne

opnå erstatning.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at hvis der derimod sker frifin-

delse, fordi det under sagen kommer frem, at der ikke er sket en forbrydel-

se, vil der ikke kunne opnås erstatning.

Folketinget har ved flere lejligheder gennem de seneste år behandlet

ændringer af offererstatningsloven, herunder i 2011, hvor et enigt Folke-

ting – som nævnt ovenfor – bl.a. ændrede lovens § 6, stk. 2, og vedtog en

markant lempelse af anmeldelsesfristen i offererstatningslovens § 10, stk.

1, hvorefter erstatning er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til po-

litiet inden 72 timer. Folketinget har ved disse lejligheder ikke fundet an-

ledning til at foretage ændringer af offererstatningsloven i øvrigt.