Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1539366_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
10. august 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Casper Skibdal Vistrup
Sagsnr.: 2015-0030-3619
Dok.:
1673315
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvad der ligger bag den meget strikse fortolkning af knivloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger bag den meget
strikse fortolkning af knivloven, hvorefter flere forhandlere af
knive er blevet idømt bøde eller afventer retssager for at for-
handle ulovlige knive, som beskrevet i artiklen ”Jægere i op-
rør: nu er din lommekniv ulovlig” fra Viborg Stifts Folkeblad
den 9. maj 2015, og vil ministeren bekræfte, at intentionen
med knivloven var at sætte en stopper for et våbenkapløb i nat-
telivet og ikke at ramme almindelige mennesker, der er i be-
siddelse af en jagt- eller lommekniv, og som aldrig kunne
drømme om at tage en kniv med på et diskotek?”
Svar:
Det fremgår af våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 1, at justitsministeren kan ud-
stede regler om forbud mod at indføre, erhverve, besidde, bære, anvende,
overdrage eller overlade andre besiddelsen af bl.a. enhåndsbetjente folde-
knive, der er konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved
brug af én hånd.
Denne bemyndigelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr.
5, hvoraf det følger, at det er forbudt uden tilladelse fra politiet at erhverve,
besidde, bære eller anvende enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret
således, at klingen i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd. Dette
forbud gælder ikke kun, når kniven bæres/besiddes på offentlig tilgængeli-
ge steder, som f.eks. restauranter, diskoteker, værtshuse mv., men også når
den bæres/besiddes på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang (f.eks.
en privat bopæl).
Bemyndigelsen i våbenloven til administrativt at forbyde bl.a. enhåndsbe-
tjente foldeknive fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 217 af 31. marts
2004. Forbuddet i våbenlovgivningen mod bl.a. besiddelse af enhåndsbe-
tjente foldeknive har imidlertid eksisteret siden 1995.
Formålet med lovændringen i 2004 var at præcisere det tidligere gældende
forbud mod ”enhåndsbetjente foldeknive (hurtigtræksknive)”, således at
det afgørende for bedømmelsen af, hvornår en foldekniv er enhåndsbe-
tjent, ikke eksempelvis skulle være brugerens fingerfærdighed eller finger-
kræfter, men at kniven er konstrueret sådan, at klingen i normal stand kan
foldes ud ved brug af én hånd. Af forarbejderne til lovforslaget fremgår, at
baggrunden for forbuddet mod knive, der kan trækkes med en hånd, her-
under springknive, faldknive, enhåndsbetjente foldeknive og butterflykni-
ve bl.a. er, at knivklingen meget hurtigt kan fås frem, sådan at en mod-
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvad der ligger bag den meget strikse fortolkning af knivloven, til justitsministeren
stander overraskes af knivangrebet, og at kniven kan foldes ud med én
hånd i lommen eller bag ryggen, mens den anden arm bruges til f.eks. at
fastholde modstanderen. Der henvises nærmere til pkt. 4.1.3.3 og 4.1.3.4 i
de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L97 af 26. november 2003
om forslag til lov om ændring af våbenloven fra 2003. Endvidere fremgår
det af forarbejderne, at baggrunden for den strafskærpelse, som blev gen-
nemført bl.a. i forhold til enhåndsbetjente foldeknive i forbindelse med
lovændringen i 2004, var det forhold, at denne type knive let kan medbrin-
ges uden for bopælen, ligesom besiddelsen i sig selv indebærer en risiko
for, at kniven anvendes ved voldskriminalitet – også på bopælen, jf. pkt.
3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det har imidlertid vist sig, at det i praksis kan give anledning til vanske-
ligheder at vurdere, om der på baggrund af konstruktionen er tale om en
enhåndsbetjent foldekniv.
Justitsministeriet har på denne baggrund anmodet Rigsadvokaten og Rigs-
politiet om at bidrage med viden om og indstilling til en justering af reg-
lerne, herunder hvorvidt det er muligt at præcisere det nuværende forbud.
For mig er det afgørende, at almindelige mennesker kan gå på jagt og tage
på fisketur uden at bekymre sig om at overtræde våbenloven. Omvendt må
og skal vi også sikre, at der ikke kommer farlige knive i omløb f.eks. i nat-
telivet. Det gælder om at finde en fornuftig balance mellem disse hensyn.
Jeg er meget optaget af at finde den rigtige løsning, men det kræver, at sa-
gen undersøges ordentligt. Det er Justitsministeriet nu i gang med at gøre
sammen med Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
3