Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1559544_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. oktober 2015
Koncernstyringskontoret
Sidse Hansen Ünal
2015-0030-3782
1720912
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 156 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Søren Pind
/
Andreas Langsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at Datatilsynet kan udføre sit arbejde som tilsyn, hvis myndigheder som Rigspolitiet bare kan ignorere og sidde de anbefalinger, som tilsynet kommer med, overhørig, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 156 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at Datatilsynet kan udføre sit arbejde som
tilsyn, hvis myndigheder som Rigspolitiet bare kan ignorere og
sidde de anbefalinger, som tilsynet kommer med, overhørig?”
Svar:
Som det også fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 155
(Alm. del) fra Retsudvalget, fremsendte Rigspolitiet den 24. august 2015
en redegørelse til Datatilsynet, hvori Rigspolitiet besvarede spørgsmålene i
Datatilsynets brev af 31. juli 2015. Rigspolitiet redegjorde i den forbindel-
se for de initiativer, som Rigspolitiet havde gennemført med henblik på at
styrke beskyttelsen af borgernes følsomme personoplysninger.
Datatilsynet har den 27. august 2015 oplyst, at tilsynet har noteret sig
Rigspolitiets vurdering af de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse
med en fortsat placering af politiets informationssystemer i det omhandle-
de mainframemiljø, og at tilsynet i forbindelse med fremtidige inspektio-
ner af Rigspolitiets systemer vil følge op på de rejste sikkerhedsspørgsmål.
Datatilsynet har endvidere oplyst, at tilsynet på det foreliggende grundlag
ikke foretager sig yderligere i sagen.
Justitsministeriet er således ikke enig i, at Rigspolitiet skulle have ignore-
ret Datatilsynets udtalelse i sagen.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 58
(Alm. del) fra Retsudvalget.
2