Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1551781_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2015
Politikontoret
Erik Vand
2015-0030-3772
1717465
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 152 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om at kommentere artiklen En bande indvandrerdrenge terroriserer et fredeligt lokalsamfund med vold mod sagesløse unge til justitsministeren
Spørgsmål nr. 152 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”En bande indvandrer-
drenge terroriserer et fredeligt lokalsamfund med vold mod sa-
gesløse unge” fra Den Korte Avis den 1. september 2015, og
redegøre for hvad politiet foretager sig, herunder om der er fo-
retaget anholdelser i sagen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, som har oplyst, at politikredsen den 16.
august 2015 modtog en anmeldelse om grov vold mod en 17-
årig mand fra Dragør, som i forbindelse med Havnefesten i
Dragør var blevet overfaldet med slag i hovedet med en flaske,
hvorved han havde pådraget sig snitskader på kæben. Den 21.
august 2015 foretog Københavns Politi anholdelse og sigtelse
af den formodede gerningsmand, der er en 15-årig mand fra
København. Sagen bliver fortsat efterforsket af Københavns
Politi.
Københavns Politi har hertil bemærket, at der på baggrund af
blandt andet ovenstående hændelse i forbindelse med Havnefe-
sten i Dragør er opstået rygter om, at der er dannet et ”tæske-
hold” bestående af unge drenge, ligesom der er sendt beskeder
rundt på sociale medier med truende undertoner mod enkelt-
personer. Københavns Politi har registreret disse oplysninger
og anvender dem til at afdække sagen både i SSP- og efter-
forskningsregi.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at en 19-årig mand fra
Dragør den 21. august 2015 blev overfaldet muligvis med en
flaske på Amager Strand i forbindelse med en fest, som var
planlagt for det lokale gymnasium. Denne sag er anmeldt til
Københavns Politi og behandles som en grov voldssag. Sagen
efterforskes fortsat af Københavns Politi, og der er ikke rejst
sigtelser i sagen.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsens foreløbige vur-
dering er, at de to anmeldte voldsepisoder ikke har forbindelse
til hinanden.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at SSP og Lokalpoliti-
et Amager og Christianshavn har været i kontakt med de unge i
Dragør og med enkeltpersoner blandt de unge i Ka-
strup/Tårnby, ligesom der den 27. august 2015 blev afholdt et
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om at kommentere artiklen En bande indvandrerdrenge terroriserer et fredeligt lokalsamfund med vold mod sagesløse unge til justitsministeren
borgermøde i Dragør arrangeret af klublederen for Dragør
Boldklub, hvor repræsentanter fra Københavns politi og SSP
deltog. På borgermødet blev der orienteret om, hvilke forholds-
regler de unge og deres forældre kan tage for at imødegå vold
og trusler, ligesom det fremadrettede samarbejde mellem bor-
gerne, kommunen og politiet blev drøftet.
Københavns Politi har afslutningsvist oplyst, at såfremt det vi-
ser sig, at de to voldsepisoder har udløst et generelt modsæt-
ningsforhold mellem to grupper af unge, vil der eventuelt blive
arrangeret et konfliktmøde mellem parterne, så eventuelle
uoverensstemmelser bliver synliggjort og bearbejdet. Køben-
havns Politi har endelig oplyst, at der i relation til nært forestå-
ende festarrangementer på f.eks. det lokale gymnasium er ud-
arbejdet patruljeoplæg til det kørende beredskab i politikred-
sen, således at patruljerne har skærpet fokus på situationen.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.
3