REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om redegørelse for strafniveauet i sager, hvor der afsiges dom for uagtsomt manddrab i forbindelse med trafikulykker, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.:

10. august 2015

Strafferetskontoret

Mette Kjølby Miller-Harris

2015-0030-3630

1673903

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om redegørelse for strafniveauet i sager, hvor der afsiges dom for uagtsomt manddrab i forbindelse med trafikulykker, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for strafniveauet i sager, hvor der

afsiges dom for uagtsomt manddrab i forbindelse med trafik-

ulykker.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:

”1. Det følger af straffelovens § 241, at uagtsomt manddrab

straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under sær-

ligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er for-

holdet begået i forbindelse med spirituskørsel, kørsel under på-

virkning af bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotikakørsel m.v.)

eller i en tilstand, hvor pågældende er ude af stand til at føre kø-

retøj på fuldt betryggende vis, eller særligt hensynsløs kørsel an-

ses dette efter § 241, 2. pkt., som en særligt skærpende omstæn-

dighed.

Overtrædelse af færdselsloven straffes som udgangspunkt med

bøde, jf. færdselslovens § 118, stk. 1.

Ifølge § 118, stk. 5, kan straffen for overtrædelse af færdselslo-

ven dog stige fra bøde til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, når

kørslen er særligt hensynsløs.

Bestemmelsen indebærer, at straffen i disse tilfælde kan stige til

fængsel, hvis føreren forsætligt har voldt skade på andres person

eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i

øvrigt har ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde. I

disse tilfælde sker der som udgangspunkt endvidere ubetinget

frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5.

Hensynsløs kørsel er nærmere beskrevet i forarbejderne til færd-

selslovens § 126, stk. 1, nr. 5, om ubetinget frakendelse af fører-

retten. Det følger heraf, at hensynsløs kørsel er karakteriseret

ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sik-

kerhed. Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte kørsel, der retter

sig mod at forulempe eller bringe en anden trafikant i fare (chi-

kanekørsel), hasarderet kørsel, f.eks. for at unddrage sig forfølg-

ning, hård og pågående kørsel, der medfører konkret skadefor-

voldelse eller farefremkaldelse, og som udføres med bevidsthed

om, at den fører til forulempelse eller farefremkaldelse, samt

grove former for kapkørsel, flokkørsel og lignende ”chokkør-

sel”.

Det er ikke afgørende for vurderingen af kørslen som særligt

hensynsløs, om den har medført personskade eller materiel ska-

de, idet sådanne skader vil kunne bero på tilfældige omstændig-

heder. Den omstændighed, at en overtrædelse har særdeles al-

vorlige følger, er således heller ikke i sig selv tilstrækkelig til, at

en kørsel betragtes som særligt hensynsløs. Omvendt kan kørs-

len blive vurderet som særligt hensynsløs, uanset at den i den

konkrete situation ikke førte til skader.

Vurderingen af, om en kørsel skal karakteriseres som særligt

hensynsløs, beror således på en konkret vurdering af samtlige

omstændigheder i den enkelte sag, herunder kørslens karakter og

grovhed, og om føreren ved sin kørsel må anses for bevidst at

have sat sig ud over hensynet til andres sikkerhed.

Strafniveauet for uagtsomt manddrab i forbindelse med sær-

ligt hensynsløs kørsel, spirituskørsel eller kørsel under påvirk-

ning af bevidsthedspåvirkende stoffer eller i en tilstand, hvor

pågældende er ude af stand til at føre køretøj på fuldt betryggen-

de vis, blev skærpet ved lov nr. 716 af 25. juni 2010. Det frem-

går af forarbejderne til loven, at straffen i disse tilfælde som ud-

gangspunkt skal fastsættes til fængsel i 16-18 måneder.

Der kan foreligge skærpende omstændigheder, som gør, at for-

holdet skal bedømmes strengere end det angivne normalniveau

på 16-18 måneders fængsel.

En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at den pågældende

tidligere er straffet for spirituskørsel, særligt hensynsløs kørsel

eller anden risikobetonet kørsel, som har medført betinget eller

ubetinget frakendelse af førerretten, og som har været udtryk for

betydelig uansvarlighed som fører af et motorkøretøj.

I tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hen-

synsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af flere

grove overtrædelser af færdselsloven, er det forudsat i forarbej-

derne til lov nr. 716 af 25. juni 2010, at straffen skal fastsættes

til et niveau, der er væsentlig strengere end det angivne normal-

niveau på 16-18 måneders fængsel. Det kan f.eks. være tilfælde,

hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere

strækning med både betydelige hastighedsoverskridelser og kør-

sel over for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i områder

med mange trafikanter.

Det samme gælder sager om uagtsomt manddrab, hvor forholdet

er begået i forbindelse med spirituskørsel eller kørsel efter ind-

tagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer, og hvor kørslen samti-

dig kan karakteriseres som særligt hensynsløs.

Som et eksempel fra retspraksis efter strafskærpelsen i 2010 kan

nævnes Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminal-

ret 2013, side 345. Ved dommen blev tiltalte fundet skyldig i at

have ført bil i narkotikapåvirket tilstand. Den pågældende blev

endvidere fundet skyldig i uagtsomt manddrab og en række

overtrædelser af færdselsloven, idet tiltalte over en længere

strækning kørte med en væsentligt højere hastighed end det til-

ladte og i strid med overhalingsforbud foretog overhalinger,

hvorefter tiltalte med stor hastighed påkørte en forankørende bil

med det resultat, at tiltaltes bil blev skubbet over i den modsatte

kørebane og ramte en fodgænger, der blev dræbt som følge af

sammenstødet. Landsretten fastsatte straffen til 2 år og 6 måne-

ders fængsel blandt andet henset til, at det er en skærpende om-

stændighed, at tiltalte i forbindelse med kørslen overtrådte færd-

selslovens § 54, stk. 1, om forbud mod kørsel under påvirkning

af bevidsthedspåvirkende stoffer.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at de groveste tilfælde

af uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kør-

sel, der i praksis før strafskærpelsen i 2010 medførte straffe på

2�½ til 3 års fængsel, fremover skal føre til straffe på op til 5 års

fængsel.

Som et eksempel fra retspraksis efter strafskærpelsen i 2010 på

et af de groveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse

med særligt hensynsløs kørsel kan nævnes Østre Landsrets dom

gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, s. 2617. Tiltalte havde

i et kørselsforløb gjort sig skyldig i et tredjegangstilfælde af spi-

rituskørsel og et andengangstilfælde af kørsel under påvirkning

af bevidsthedspåvirkende stoffer. Den pågældende kørsel var

ekstraordinært hensynsløs med mange grove kørselsfejl, der

bl.a. indebar, at en person afgik ved døden, samt to overtrædel-

ser af straffelovens § 252, stk. 1, om fareforvoldelse. Forud her-

for havde tiltalte begået et meget stort antal overtrædelser af

færdselslovningen, ligesom han i et tilfælde havde overtrådt

straffelovens § 252, stk. 1, i forbindelse med to forsætlige på-

kørsler af en personbil. Landsretten fastsatte straffen til 4 år og 6

måneders fængsel som en tillægsstraf til en tidligere bødestraf.

Straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med kørsel un-

der tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden,

hvor der ikke er tale om særligt hensynsløs kørsel, er i praksis

som udgangspunkt bødestraf i form af dagbøder. I praksis synes

straffen i almindelighed at blive udmålt til 20 dagbøder.

Hvor føreren har begået grovere kørselsfejl, og hvor der f.eks.

foreligger et mere subjektivt dadelværdigt forhold, uden at der

dog kan siges at være tale om en bevidst tilsidesættelse af hen-

synet til andres sikkerhed (særligt hensynsløs kørsel), kan straf-

fen stige til fængsel.

Det fremgår i øvrigt af forarbejderne til lov nr. 716 af 25. juni

2010, at det forudsættes, at strafskærpelserne i sager om uagt-

somt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kør-

sel får en vis afsmittende betydning for strafudmålingen i de me-

re alvorlige sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med kør-

sel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikker-

heden, hvor der f.eks. foreligger et mere subjektivt dadelværdigt

forhold (men hvor der ikke er tale om særligt hensynsløs kørsel).

Som et eksempel herpå kan fra retspraksis nævnes Østre Lands-

rets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2013, s. 1615. Sa-

gen vedrørte uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigel-

se efter straffelovens § 249 i forbindelse med påkørsel i et fod-

gængerfelt af en 10-årig pige og hendes mor, hvor pigen afgik

ved døden, og moderen pådrog sig betydelig legemsskade. Østre

Landsret fandt, at den tiltalte ved sin kørsel havde tilsidesat væ-

sentlige hensyn til færdselssikkerheden, men at hans kørsel ikke

kunne tages som udtryk for, at han bevidst satte sig ud over hen-

synet til andres sikkerhed på en sådan måde, at der var grundlag

for at anse kørslen for særligt hensynsløs. Straffen blev fastsat til

3 måneders ubetinget fængsel, og landsretten henviste til, at der

var tale om flere alvorlige færdselsovertrædelser, der medførte

en fodgængers død og en andens alvorlige tilskadekomst, uden

at ulykken på nogen måde kunne tilskrives andre end tiltaltes

forhold.”