REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage i forhold til de 74 betjente, der p.t. går på rådighedsløn som følge af ledelsesreformen, og som i stedet kunne bidrage til løsning af politiopgaver, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. september 2015

Personalekontoret

Mie Vinkel Sørensen

2015-0030-3744

1714531

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. august 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pind

Anne Fode

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage i forhold til de 74 betjente, der p.t. går på rådighedsløn som følge af ledelsesreformen, og som i stedet kunne bidrage til løsning af politiopgaver, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer han vil tage i

forhold til de 74 betjente, der p.t. går på rådighedsløn som føl-

ge af ledelsesreformen, og som i stedet kunne bidrage til løs-

ning af politiopgaver.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af Justitsministeriets

anmodning oplyse, at der i 2013-2014 blev gennemført en le-

derreform i dansk politi. Formålet med lederreformen var at

sikre, at der i politikredsene og i Rigspolitiet er det rette antal

ledere og ledelsesniveauer for at opnå effektiv ressourceudnyt-

telse, professionel ledelse og frigørelse af ressourcer til strate-

gisk vigtige opgaver.

Som følge af lederreformen blev antallet af ledere i politiet re-

duceret.

Alle, der var ledere før reformen, men som ikke kunne tilbydes

en lederstilling i den nye ledelsesstruktur, fik mulighed for at

fortsætte i politiet i en stilling uden ledelse. Der blev i den for-

bindelse forhandlet en overgangsordning, der betød, at de tidli-

gere ledere kunne beholde en løn svarende til deres tidligere

lederløn i en 5-årig periode. Overgangsordningen indeholdt

endvidere en ret til at blive pensioneret fra den hidtidige, høje-

re lønramme.

Trods denne mulighed valgte 72 polititjenestemænd og tre

kontortjenestemænd at sige nej tak til en stilling uden ledelse

og henviste til deres ret som tjenestemænd til at kræve sig af-

skediget med tre års rådighedsløn efter tjenestemandslovens

regler, når det ikke var muligt at placere dem i passende stil-

linger.

Hvis politiet i perioden med rådighedsløn kan anvise de på-

gældende passende stillinger, har de pligt til at træde ind i poli-

tiet igen. Det kan politiet imidlertid ikke, da de pågældende ef-

ter tjenestemandsloven ikke kan indplaceres som almindelige

medarbejdere i f.eks. beredskabet eller i en efterforskningsen-

hed.

Da de pågældende har afvist at varetage andre stillinger, har

politiet ikke mulighed for at iværksætte initiativer, som kan få

dem til at genindtræde i politiet.

Såfremt de pågældende ønsker genansættelse på medarbejder-

niveau, indgår politiet imidlertid gerne i en dialog herom.”