REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvilke efterforskningsforanstaltninger der allerede i dag findes i dansk ret, som andre EU-lande vil kunne få gennemført ved dansk tiltrædelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. september 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Sidsel Kathrine Møller

2015-0030-3735

1710025

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 126 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvilke efterforskningsforanstaltninger der allerede i dag findes i dansk ret, som andre EU-lande vil kunne få gennemført ved dansk tiltrædelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Jf. analyse vedrørende samarbejdet om retlige og indre anlig-

gender side 49 bedes ministeren redegøre for, hvilke efter-

forskningsforanstaltninger der vil skulle være til rådighed ved

dansk tiltrædelse til EU-direktivet om efterforskningskendel-

ser, som ikke er til rådighed efter dansk ret i dag, samt hvad

gældende dansk ret er på det pågældende område. Ministeren

bedes også redegøre for, hvilke efterforskningsforanstaltninger

der allerede i dag findes i dansk ret, som andre EU-lande vil

kunne få gennemført ved dansk tiltrædelse.”

Svar:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om

den europæiske efterforskningskendelse i straffesager indfører et samlet

system for fremskaffelse af bevismateriale i straffesager baseret på prin-

cippet om gensidig anerkendelse. Der indføres som udgangspunkt en pligt

for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efter-

forskningskendelse, medmindre staten kan påberåbe sig en af de afslags-

grunde, der er indeholdt i direktivet.

Direktivet medfører som udgangspunkt ikke nye efterforskningsforanstalt-

ninger til politi og anklagemyndighed, ligesom det som udgangspunkt ikke

indebærer nye rettigheder for mistænkte, tiltalte eller vidner. Den europæi-

ske efterforskningskendelse vedrører derimod samarbejdet mellem de del-

tagende medlemsstaters myndigheder. Den europæiske efterforsknings-

kendelse begrænser muligheden for at afslå anmodninger om retshjælp

medlemsstaterne imellem, og der indføres en række processuelle regler

for, hvordan samarbejdet mellem myndighederne skal foregå.

Det vurderes, at et tilvalg af direktivet som udgangspunkt ikke vil ændre

på det grundlæggende princip, at tvangsindgreb efter retsplejeloven i

Danmark alene vil kunne finde sted, når betingelserne, herunder straffe-

rammebetingelserne i retsplejeloven, er opfyldt. For efterforskningsken-

delser om identificering af personer, der har abonnement på et bestemt te-

lefonnummer eller en bestemt IP-adresse, vil et tilvalg dog give videre mu-

ligheder for fuldbyrdelse i Danmark end efter gældende ret. Der henvises

til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 125 (Alm. del).

Tilsvarende gælder i forhold til afhøring af vidner og sagkyndige i straffe-

sager via telefonkonference. Et tilvalg af direktivet vil betyde, at der ikke

ved fuldbyrdelse af europæiske efterforskningskendelser kan stilles krav

om, at vidnet eller den sagkyndige giver samtykke til, at afhøringen fore-

går telefonisk, og at videoafhøring af mistænkte og tiltalte efter anmodning

fra en medlemsstat skal kunne foregå her i landet inden for retsplejelovens

rammer.