Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1575517_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Mia Schumacher
2015-0037-0134
1759291
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som
Europaudvalget har stillet til justitsministeren den 12. oktober 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag
til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):
”Ministeren bedes redegøre for kriterierne for udstedelse af en
ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande
sammenlignet med de danske regler. Spørgsmålet er tidligere
stillet som REU alm. del – spørgsmål 122 (folketingsåret 2014-
15, 2. samling).”
Svar:
1.
Reglerne om ransagning findes i retsplejelovens kapitel 73 (§§ 793-
800).
De almindelige betingelser for ransagning hos en mistænkt er fastsat i
retsplejelovens § 794, stk. 1, hvorefter ransagning af husrum, andre
lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, kun må
foretages, såfremt (1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt
(mistankekravet) for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale
(kriminalitetskravet), og (2) ransagningen må antages at være af væsentlig
betydning (indikationskravet) for efterforskningen. For så vidt angår
ransagning af boliger og husrum, dokumenter, papirer og lignende samt
indholdet af aflåste genstande er det endvidere en betingelse, (1) at sagen
angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf
(kriminalitetskravet), eller (2) at der er bestemte grunde til at antage
(indikationskravet), at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges,
kan findes ved ransagningen.
Ransagning må ikke foretages af skriftlige meddelelser eller lignende, som
findes hos en mistænkt, og som hidrører fra en person, der efter reglerne i
§ 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen. Det samme
gælder materiale, som hidrører fra en person omfattet af § 172, når
materialet indeholder oplysninger, som den pågældende efter § 172 er
fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen.
Retsplejelovens § 795 regulerer politiets mulighed for ransagning af
husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en ikke-mistænkt har
rådighed over. Efter bestemmelsen kan ransagning kun ske, såfremt
efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængselsstraf (kriminalitetskravet), og der er bestemte grunde til at antage,
at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved
ransagningen (indikationskravet).
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
Kompetence til at træffe afgørelse om ransagning er reguleret i
retsplejelovens § 796, og det afhænger af indgrebets intensitet, hvem der
kan træffe afgørelse om ransagning. Afgørelse om ransagning af boliger
og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af
aflåste genstande efter retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, træffes ved
rettens kendelse. Såfremt øjemedet ville forspildes, dersom retskendelse
skulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om ransagning. I sådanne
tilfælde skal politiet snarest muligt og inden 24 timer fra indgrebets
iværksættelse forelægge sagen for retten med henblik på rettens
godkendelse af indgrebet. Afgørelse om ransagning af andre genstande
samt lokaliteter uden for husrum kan træffes af politiet.
Retsplejelovens
§
798
indeholder
en
præcisering
af
proportionalitetsgrundsætningen, hvorefter ransagning skal foretages så
skånsomt, som omstændighederne tillader, herunder så vidt muligt uden at
forårsage ødelæggelse eller beskadigelse, og uden at indgrebet på grund af
tidspunktet for foretagelsen eller den måde, hvorunder det foretages, giver
anledning til unødig opsigt.
Herudover opstiller retsplejelovens § 799 en række skærpede betingelser
for, hvornår der kan foretages ransagning, uden at den mistænkte eller
andre gøres bekendt hermed (såkaldt hemmelig ransagning). Sådanne
ransagninger kan kun foretages, hvis det er af afgørende betydning for
efterforskningen (indikationskravet), og hvis efterforskningen vedrører en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en
overtrædelse af straffelovens § 125 a, § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, §
186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a, §
286, stk. 1, jf. § 276, § 288 eller § 289 (kriminalitetskravet). Hemmelig
ransagning kan dog ikke foretages af husrum, andre lokaliteter eller
genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra eller efter
reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen,
har rådighed over.
2.
For så vidt angår reglerne for ransagning i de øvrige 27 EU-
medlemslande har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmål
nr. 122 (Alm. del) af 25. august 2015 fra Folketingets Retsudvalg anmodet
Udenrigsministeriet om via de danske ambassader at indhente en udtalelse
fra de relevante myndigheder i de øvrige 27 EU-medlemsstater.
3
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0004.png
Justitsministeriet har modtaget svar vedrørende reglerne for ransagning i
24 medlemslande i EU. Justitsministeriet har ikke modtaget oplysninger
fra de relevante myndigheder i Bulgarien, Slovenien og Storbritannien.
Ministeriet har fra en række landes relevante myndigheder alene modtaget
uddrag af de relevante bestemmelser for ransagning i den nationale
lovgivning. Fra visse lande har ministeriet modtaget den relevante
lovgivning som supplerende bilag til besvarelsen. Modtagne uddrag fra
den nationale lovgivning er indsat i skemaform i
bilag 1
til besvarelsen.
For så vidt angår Finland og Rumænien vedlægges lovgivning fra disse
lande grundet deres omfang som selvstændige bilag (henholdsvis
bilag 3
og
4).
Ministeriet har i øvrigt modtaget nedenstående oplysninger til brug for
besvarelsen.
3.
For så vidt angår Belgien har den danske ambassade i Bruxelles oplyst
følgende:
”Belgisk Justitsministerium henviser til art. 15 i den belgiske
grundlov, hvori der står følgende:
”Le domicile est inviolable : aucune visite domiciliaire ne peut
avoir lieu que dans les cas prévus par la loi et dans la forme
qu'elle prescrit” (“Hjemmet er ukrænkeligt: husbesøg må
udelukkende finde sted i tilfælde forudset ved lov, og under
forhold beskrevet i loven”).
Man
refererer
til
art.
8
i
den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention for definition af ordet ”hjem”.
Visse steder betragtes desuden som ”fredhellige” og i andre
tilfælde
kræves
speciel
procedure
(diplomater,
parlamentsmedlemmer, personer underlagt tavshedspligt).
Derudover refereres til den belgiske strafferetsplejelov (”Code
d’instruction criminelle”). Det belgiske Justitsministerium
oplyser, at en ransagelse i princippet kun kan gennemføres ved
dommerkendelse. Loven beskriver dog to undtagelser:
lovovertrædelse taget på ”fersk gerning” og ransagelse efter
forgående samtykke. Lov af 6. juni 1969 fastsætter desuden
specifikke regler for, hvornår på dagen en ransagelse ikke kan
gennemføres, det være sig før kl. 05.00 og efter kl. 21.00.
Undtaget er dog følgende situationer: hvis en specifik
lovbestemmelse tillader det, lovovertrædelse taget på ”fersk
gerning”, ransagelse efter forgående samtykke, nødopkald,
oversvømmelse eller brand.
4
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0005.png
Bevismateriale indsamlet under en ulovlig ransagelse vil
normalt ikke kunne bruges i en retssag, da det vil blive
betragtes som ulovligt indhentet bevismateriale.”
For så vidt angår Frankrig har den danske ambassade i Paris oplyst
følgende:
”Ifølge artiklerne 56-59, 76 samt 96 i fransk retsplejelov kan
ransagning finde sted ikke blot i en bolig, men ligeledes på et
kontor, på et hotelværelse eller i en campingvogn.
Ransagning kan rettes mod mistænkte og vidner. Politiet eller
gendarmeriet kan bryde ind i et lokale for at arrestere den
efterlyste person, men reglerne ved en ransagning skal
overholdes, hvis der finder en decideret gennemsøgning
sted. Ransagning hos en person, der er fanget på fersk gerning
sker under den offentlige anklagemyndigheds kontrol. Samme
myndighed har kompetence ved indledende efterforskning af
enhver anden overtrædelse. I rammerne af en bevisførelse skal
ransagning
derimod
ske
under
den
uafhængige
undersøgelsesdommers kontrol og kræver en skriftlig
tilladelse. Man taler her om en retsanmodning.
En ransagning kan finde sted mellem kl. 6.00 og kl. 21.00. En
ransagning, der starter før kl. 21.00, kan afsluttes efter dette
tidspunkt. I tilfælde af organiseret kriminalitet eller terrorisme
kan en ransagning begynde uden for denne tidsramme.
Tilstedeværelse af en advokat
Under en ransagning kan de tilstedeværende personer
tilbageholdes i den tid, gennemsøgningen varer, hvis der
foreligger mulighed for, at disse sidder inde med oplysninger
om de beslaglagte beviser. De har ikke ret til advokatbistand.
Selv hvis en person er under varetægt, kan en ransagning
foregå uden tilstedeværelse af en advokat.
Beskyttede erhverv
I nedenstående tilfælde skal en ransagning foretages direkte af
en undersøgelsesdommer og ikke af politiet i
overensstemmelse med artikel 56-1 og artikel 56-2 i den
franske retsplejelov:
På et advokatkontor eller i en advokats privatbolig.
Advokatformanden skal være til stede. Konfiskeringen skal
have relation til den igangværende efterforskning.
I en lægepraksis, hos en notar eller en foged. Formanden for
den relevante fagsammenslutning skal være til stede.
5
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0006.png
På en avis eller i en journalists privatbolig. Journalisters
firmabiler drager fordel af samme beskyttelse. En ransagning
må ikke have til formål at identificere en kilde, som beskrevet i
loven af den 29. juli 1881, der omhandler pressefrihed.”
For så vidt angår de franske regler for ransagning med og uden beboerens
samtykke henvises i øvrigt til
bilag 2.
For så vidt angår Grækenland har den danske ambassade i Athen oplyst
følgende:
”Udgangspunktet er den græske forfatnings bestemmelse (art. 9)
om boligens ukrænkelighed.
Enhver undtagelse fra denne regel forudsætter
altovervejende hovedregel en forudgående retskendelse.
som
For at opnå en retskendelse skal politiet kunne godtgøre, at
følgende kriterier er opfyldt:
1) Der skal være tale om efterforskning vedr. overtrædelse af
straffelov (eller visse tilsvarende alvorlige overtrædelser af
særlovgivning),
2) Der skal være rimelig grund til at antage (”when it can
reasonably be assumed”), at den mistænkte eller væsentligt
bevismateriale befinder sig i boligen, og ikke kan komme i
politiets varetægt på anden vis end gennem ransagning.”
For så vidt angår Irland har den danske ambassade i Dublin oplyst
følgende:
”Irsk lovgivning vedr. ransagningskendelser er omfattende og
kompleks, og der eksisterer p.t. ikke en samlet enkeltstående
juridisk ramme for anmodning om og gennemførelse af
ransagninger i Irland.
På nuværende tidspunkt eksisterer over 100 love og 200
ministerielle bekendtgørelser, som regulerer forholdene
omkring en ransagning, herunder kriterierne for en udstedelse
af en ransagningskendelse. Disse har forskellige beskrivelser
for, hvem der kan ansøge om ransagningskendelse – herunder
rangering i politiet og i nogle tilfælde andre myndigheder end
politiet. Ansøgeren skal argumentere for en objektiv mistanke
eller overbevisning om, at man via ransagningen vil finde
forhold, der er i strid med den lovgivning, hvorigennem
ransagningskendelsen er ansøgt. Man skelner herunder mellem
mistanke (suspicion) og overbevisning (belief) inden for den
enkelte lov, hvor overbevisning kræver stærkere objektive
argumenter.
6
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0007.png
Den irske ”Law Reform Commission” er i færd med at
gennemgå den irske lovgivning med henblik på at strømline og
forenkle den juridiske ramme for ransagninger, således at der
etableres en enkelt generel anvendelig lovramme vedrørende
ransagningskendelser. Der er indsat et link til Kommissionens
høringspapir,
hvori
flere
detaljer
fremgår:
http://www.lawreform.ie/2009/consultation-paper-on-search-
warrants-and-bench-warrants.291.html.”
For så vidt angår Kroatien har den danske ambassade i Zagreb oplyst
følgende:
Ransagning kan rette sig mod person, bolig/anden ejendom,
bevægelige objekter og bankbokse, og reguleres af en
retsplejelov, ”Law on Criminal Procedings” (ZKP).” Formålet
med ransagningen er at søge efter gerningsmænd samt spor og
ting af betydning for efterforskningen, når der er rimelig grund
til at tro, at det eftersøgte befinder sig på stedet. Ransagningen
sker normalt på begæring af anklagemyndigheden og efter
retskendelse.
Undtagelsesvist kan ransagning under bestemte betingelser ske
uden anmodning om kendelse og iagttagelse af formaliteter:
-
-
-
-
-
-
Ved mistanke om brug af våben
Når mistænkte tilhører en gruppe eller en kriminel
organisation, evt. med tilknytning til udlandet, og som
gør det nødvendigt at gennemføre ransagningen uventet
Når ransagningen retter sig mod offentligt område
Ved mistanke om at et forvarsel kan medføre, at de
ting/spor, der søges efter, skjules, ødelægges eller
skades
Ved mistanke om at et forvarsel kan udsætte de
ransagende personer for fare
Når ejeren af ejendommen ikke er tilgængelig.
Undtagelsesvist og såfremt ransagningen skal ske
øjeblikkeligt, idet øjemedet ellers vil forspildes, kan
anklagemyndigheden ved en bestemt række mere alvorlige
forbrydelser selv beordre ransagning. Det sker ved
fuldmagt/kendelse bilagt forklaring og med efterfølgende
underretning til dommeren:
-
-
-
-
-
-
-
Forbrydelse mod menneskeheden og mod menneskelig
værdighed
Ved forbrydelser med mindst fem år i strafferammen
Mord
Mord under skærpende omstændigheder
Kidnapning
Ulovlig indespærring
Ulovlig produktion og salg af narkotika
7
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0008.png
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Ulovlig produktion og salg af forbudte substanser i
forbindelse med sport
Pengehvidvask
Ydelse og modtagelse af bestikkelse under forskellige
former
Etablering af en kriminel organisation
Involvering i organiseret kriminalitet
Læk af fortrolig information
Spionage
Mord eller kidnapning af en person, der står under
international beskyttelse
Forbrydelse begået af en kriminel organisation indenfor
dens aktivitetsområde.
Endelig kan den efterforskende myndighed/politiet under visse
betingelser selv beslutte at ransage og med efterfølgende
underretning af anklagemyndigheden:
-
-
-
-
-
Hvis det er nødvendigt for at forhindre fare for liv og
helbred eller skade på ejendom i større skala
For at sikre spor og bevis der er tæt relateret til en
forbrydelse, der efterforskes
Hvis der er mistanke om at den pågældende person har
våben eller andre angrebsremedier på sig
Det er uomgængeligt nødvendigt at trænge ind i
lokaliteter for at anholde en lovbryder i en sag med
mindst tre års fængsel i strafferammen
Politiet har den nødvendige bemyndigelse til at trænge
ind, jfr. en særlov.
For så vidt angår Letland har den danske ambassade i Riga oplyst
følgende:
“According to the Criminal Procedure Law of Latvia a search
is one of investigation actions with the aim to search by force
of premises, terrain, vehicles, and individual persons for the
purpose of finding and removing the object being sought, if
there are reasonable grounds to believe that the object being
sought is located in the site of the search.
A search shall be conducted for the purpose of finding objects,
documents, corpses, or persons being sought that are
significant in criminal proceedings. A search shall be
performed with a decision of an investigating judge or court.
A decision by an investigating judge can be made on the basis
of a proposal of a person directing the criminal proceedings (an
investigator or a prosecutor) with materials attached
thereto. The decision must indicate what kind or type evidence
will be searched for. In urgent cases when there is reasonable
doubts that possible evidence can be destroyed, hidden, or
8
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0009.png
damaged, a search can be performed with a decision of the
person directing the proceedings.
If a decision is taken by an investigator then a search shall be
performed with the consent of a public prosecutor. In these
cases a person directing the proceedings shall inform an
investigating judge regarding the search not later than the next
working day after conducting thereof, presenting the materials
that justified the necessity and emergency of the investigative
action, as well as the minutes of the investigative action. The
judge shall examine the legality and validity of the search. If
the investigative action was conducted illegally, the
investigating judge shall recognise the acquired evidence as
inadmissible in criminal proceedings, and shall decide on the
actions with the seized objects.
A decision on a search is not necessary in conducting a search
of a person who is being detained, as well as in the case if a
search of premises or a geographical territory which also
includes a search of the vehicles and persons located therein.”
For så vidt angår Luxembourg har den danske ambassade i Bruxelles
oplyst følgende:
”I strafferetsplejelovens (Code d’instruction criminelle) artikel
65 er principperne for en ransagelse fastsat. En ransagelse kan
gennemføres på alle steder, hvor det formodes at finde nyttigt
materiale til belysning af en sag, og det kan kun ske imod
indhentning af en forudgående dommerkendelse. Ifølge loven
er der dog to undtagelser for, hvornår en ransagelse kan finde
sted uden dommerkendelse: 1) I tilfælde af åbenlys
lovovertrædelse; eller 2) efter forudgående samtykke.
En ransagelse må ikke gennemføres før kl. 6.30 og efter kl.
20.00.
Ved åbenlyse kriminelle lovovertrædelser (Flagrant crime et
délit) (artikel 30) gør en særlig procedure sig gældende, fastsat
i artikel 33 (1) i strafferetsplejeloven. Offentlige myndigheder
har i sådanne tilfælde øgede beføjelser: Uden forudgående
dommerkendelse kan myndighederne foretage en ransagelse på
alle tider af døgnet med henblik på sikring af relevant
bevismateriale. For at en ransagning uden kendelse kan finde
sted, kræver det enten 1) at personen – hvis hjem ransages – er
tilstede under ransagelsen; 2) at myndighederne har en
uafhængig repræsentant med under undersøgelsen; eller 3) at
to vilkårlige personer er tilstede for at bevidne ransagningen.
Beslaglagt materiale kan først fjernes fra ’hjemmet’, når
politirapporten for forløbet er underskrevet af tilstedeværende
vidne/vidner.”
9
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0010.png
For så vidt angår Nederlandene har den danske ambassade i Haag oplyst
følgende:
”De detaljerede bestemmelser om ransagning er beskrevet i
kapitel 3 i loven om strafferetspleje.
Tilgangen til ransagning er grundlæggende baseret på en
opdeling i to kategorier:
1. Private hjem og kontorer for særligt beskyttede erhverv
(såsom advokater, notarer, læger og præster). I denne
kategori nyder de beskyttede erhverv en særligt
privilegeret beskyttelse, hvor der stilles krav om ekstra
garanti.
2. Andre steder.
Ad 1) For den første kategori vil det som udgangspunkt altid
være en ”undersøgelsesdommer” (examinating magistrate)
som tager stilling til og foretager ransagningen, jfr. art 110.
Dette sker i sagens natur efter anmodning fra
anklagemyndigheden. Denne dommer tager stilling til
procedureskridt
i
forbindelse
med
efterforskningen
(retskendelse, telefonaflytning, varetægtsfængsling mm.), men
deltager ikke som dommer i de egentlige retssager, jfr.
ovenfor.
I
det
efterfølgende
vil
udtrykket
”undersøgelsesdommer” blive anvendt. Der er krav om, at
dommeren er fysisk tilstede under ransagningen og denne
foregår i vedkommendes navn. I praksis vil dommeren være til
stede ved, men den faktiske ransagning foretages af politiet.
Der
er
ikke
formuleret
egentlige
kriterier
for
ransagningskendelse. Vurderingen af, om det er nødvendigt i
en efterforskning, foretages af dommeren ud fra et skøn om,
om det er nødvendigt.
Undersøgelsesdommeren kan i undtagelsestilfælde delegere
ransagningen til anklageren, som i givet fald skal være til stede
under ransagningen. Delegation kan ske, hvis dommeren er
forhindret grundet andre pligter. Delegation kan ikke finde
sted, når der er tale om ransagning i kontorer for de særligt
beskyttede erhverv (såsom advokater, notarer, læger og
præster). Der er tale om samme gruppe af personer, som kan
afvise at give vidneforklaring med henvisning til
klientprivilegiet. Delegationsmuligheden fortolkes strengt. Her
skal dommeren være til stede.
Ad 2) For den anden kategori af steder (som omfatter
restgruppen)
vil
det
som
udgangspunkt
være
anklagemyndigheden, som tager stilling til spørgsmålet om
ransagning (artikel 96c). En ransagning er tilladt, hvis den
strafbare handling tages på fersk gerning eller hvis der er
formodning om en forbrydelse som beskrevet i artikel 67, stk.
10
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0011.png
1. Anklageren vil typisk være til stede under ransagningen.
Men denne kan også delegeres til en politiofficer.
Efter artikel 67, stk. 1, skal der være tale om efterforskning af
en af følgende overtrædelser:
1. At der er tale om en forbrydelse, hvor straframmen er
over 4 år,
eller
2. Overtrædelse af en række specifikke paragraffer i
straffeloven, som ikke har en strafferamme på over fire
år. Der er ikke nogen systematisk inddeling. Artiklen
opremser bestemmelserne en for en. Eksempelvis er
overtrædelse af visse bestemmelser om vold og
narkotika nævnt.
3. Endelig henvises til en række grove overtrædelser af
bestemmelser i særlovgivningen om: dyresundhed og
dyrevelfærd, trafik, militærnægtelse, spillemyndighed,
narkotika, våben, revision og tilhold.
Hvis der er tale om situationer uden for de ovenfor beskrevne
vil en ”undersøgelsesdommer” kunne tillade ransagningen.
Sammenfattende
gælder
med
andre
ord
at
undersøgelsesdommere kan foretage ransagninger i alle
kategorier (boliger, de privilegerede erhverv samt restgruppen)
og i alle situationer. Det er op til dommeren. For
anklagemyndighedens vedkommende er adgangen som
udgangspunkt begrænset i forhold til kategori 2 (restgruppen)
og forhold til de strafferetlige forhold, som er på tale
(begrænsningen i art. 67 (1)).”
For så vidt angår Polen har den danske ambassade i Warszawa oplyst
følgende:
“Criteria for a search warrant are regulated by the Code of Criminal
Procedure of Poland (CCP), issued 6th June 1997, Chapter 25.
In accordance with CCP art. 220, §1
a search warrant can be issued by the court or the Prosecutor’s
Office and executed by the prosecutor or the Police (if
instructed by the court or the prosecutor). In certain cases,
specified by the act of law, the search warrant can be executed
by other authorities (e.g. the Internal Security Agency Officers,
Polish Border Guard, the Forest Guard).
In accordance with CCP art. 220, §2
The court's or the prosecutor’s order must be passed to the
person, whose property is to be searched.
In accordance to §78, point 1 of the Regulations of the
Prosecutor's Office, in the search warrant there must be
11
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0012.png
specified a purpose of the search and indication of a suspected
person, who should be detected, detained or frog-marched
(doprowadzony); or things to be detected or withheld, as well
as the name and address of the person (or the name and address
of the institution), at whose premises these activities are to be
carried out, and the body performing the task. In support
provisions the evidence or circumstances, which give reason to
believe that the suspected person or objects are in the place
indicated in the search warrant, should be stated.
In accordance with CCP art. 217, §3
In case of urgency, if the decision of the court or the
Prosecutor’s Office could not be issued, the authority carrying
out the search may present a warrant issued by a head of their
unit or an identity card/licence card and carry out the search.
Immediately after the search the authority, which has carried
out the search must apply to the court or the Prosecutor’s
Office for approval of the search. The approval of the search
issued by the court or the Prosecutor’s Office must be, on
demand of the searched person, presented to the searched
person within 7 days from the search. The searched person
must be instructed that he or she has the right to demand a
search approval.”
For så vidt angår Portugal har den danske ambassade i Lissabon oplyst
følgende:
”Principperne for ransagningskendelse er fastsat i portugisisk
straffelov (Código
de Processo Penal)
DL n.º 78/87 af 17.
februar 1987, artikel 174.
Der kan udstedes ransagningskendelse, når der foreligger
indikationer på, at materiale relateret til en lovovertrædelse
eller som kan indgå i bevisførelse, eller den sagsøgte selv eller
anden person, der bør tilbageholdes, befinder sig et sted, der
ikke er frit tilgængeligt eller offentligt. Ransagningskendelsen
skal som udgangspunkt udstedes af en dommer og er gyldig i
højst 30 dage. Ransagning af boliger må kun foretages i
tidsrummet kl. 07-21.
Der kan tages forbehold overfor ovenstående i følgende
tilfælde:
-
ved terrorisme, voldelig eller meget organiseret
kriminalitet, og når der er begrundet mistanke om en
umiddelbart
forestående
kriminel
handling
og
overhængende personfare,
når den tilsigtede person indgiver dokumenteret samtykke,
når det er åbenlyst, at den tilsigtede person har begået en
handling, der udløser fængselsstraf.
12
-
-
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0013.png
I disse tilfælde kan ransagningskendelsen også udstedes af
anklagemyndigheden eller kriminalpolitiet.
For så vidt angår Sverige, har den danske ambassade i Stockholm oplyst
følgende:
”Ifølge svensk lovgivning kan der udstedes en
ransagningskendelse, hvis der er grund til at tro, at der er
blevet begået en forbrydelse, der kan medføre fængselsstraf.
Ransagning af hus, lokale eller aflukket opbevaringssted skal
ske med det formål at lede efter genstande, der kan blive
beslaglagt eller tilbageholdt, eller på anden måde bestemme
forhold der kan være relevant for den strafferetlige
efterforskning eller konfiskation af udbytte fra kriminel
aktivitet. En ransagningskendelse kan ligeledes udstedes, hvis
der er særlig grund til at tro, at en eftersøgt opholder sig på det
pågældende sted.
Det oplyses, at politiet kan foretage en ransagning uden
dommerkendelse, hvis der er fare forbundet med at udsætte
ransagningen.”
Det fremgår i øvrigt, at den svenske lovgivning for ransagning (28 kapitel,
1-15 § i Rättegångsbalk (1942:740) kan tilgås via følgende link:
https://lagen.nu/1942:740.
For så vidt angår Tjekkiet har den danske ambassade i Prag oplyst
følgende:
”Kriterierne for udstedelse af ransagningskendelser i Tjekkiet
findes i den tjekkiske straffelovs paragraf 82-85. En
ransagningskendelse kan udstedes, hvis der er grund til at
mistænke, at personer eller genstande, som er vigtige for en
efterforskning, findes i den bygning eller område, der ønskes
ransaget. Den præcise procedure vedrørende udstedelsen af en
ransagningskendelse afhænger af, hvilket slags område der er
tale om. Hvis der er tale om personer eller bygninger til
beboelse skal ransagningskendelsen udstedes af en dommer,
mens der i tilfælde af andre former for bebyggelse samt for
jordområder eller lignende også kan gives tilladelse fra
statsanklageren forud for retssagen. Ransagningskendelsen
skal gives til personen når ransagningen udføres; og hvis det
ikke er muligt, senest 24 timer efter.”
For så vidt angår Ungarn, har den danske ambassade i Budapest oplyst
følgende:
”Ransagning defineres ifølge Ungarns kriminalret som dels en
gennemsøgning af hus, lejlighed, områder tilknyttet hertil, og
13
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
1575517_0014.png
køretøj, og dels en undersøgelse af informationssystemer
(computere m.v.) installeret i førnævnte lokaliteter.
En ransagningskendelse kan udstedes, når det med rimelighed
kan antages, at det vil resultere i:
I.
II.
III.
Pågribelse af en person, der har begået en kriminel
handling
Afdækning/optrævling af spor i forbindelse med en
kriminel handling
Lokalisering af bevismateriale eller objekt med henblik
på konfiskering
En ransagningskendelse kan kun udstedes af en domstol eller
en anklagemyndighed, og så vidt muligt skal kendelsen (fsva.
punkt II og III) anføre hvad eller hvem, der forventes
lokaliseret. Som en generel regel skal ransagningen udføres i
nærværelse af vedkommende person (eller repræsentant
herfor), som underrettes om ransagningen før den foretages.
Ransagningen vil stoppe, når vedkommende person efter
påbud afgiver det pågældende objekt (eller overgiver sig, hvis
der er tale om en person). Ransagningen vil kunne fortsætte
såfremt der er formodning om, at andre objekter jf. pkt. I, II og
III, vil kunne lokaliseres.
Anklagemyndigheden kan anvise en ransagning af
notarkontorer, advokatkontorer, sundhedsinstitutioner mv.
uden en dommerkendelse, hvis en ellers forsinket udførelse af
ransagningen ventes at kunne sætte fremskaffelsen af
objekterne, jf. pkt. I, II og III, på spil. Dommerkendelsen kan
udstedes efterfølgende.”
For så vidt angår Østrig har den danske ambassade i Wien oplyst følgende:
”For
hele
efterforskningsprocessen,
specielt
tvangsforanstaltninger,
gælder
retningslinjerne
om
forholdsmæssighed ifølge § 5 StPO. Ifølge disse skal enhver
indskrænkning af rettigheder stå i passende forhold til
lovovertrædelsen, mistanken og forventede udgang. Under
flere foranstaltninger er den at vælge, som indskrænker den
berørtes rettigheder mindst muligt.
En ransagning er ifølge § 119 StPO tilladt, hvis det grundet
bestemte kendsgerninger kan antages, at der på stedet befinder
sig en person, som mistænkes for en strafbar handling, eller
genstande eller spor, som skal beslaglægges og undersøges.
Ransagning kan i en enhver efterforskning med mistanke om
strafbar handling gennemføres mod såvel skyldige som mod
tredje part.
Retligt gennemføres en ransagning af kriminalpolitiet efter
kendelse fra statsadvokaturen, som ex ante bevilges af retten. I
14
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 122: Spm. om kriterierne for udstedelse af en ransagningskendelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren
hastende sager er det også muligt at indhente en foreløbig
mundtlig kendelse og bevilling; kan dette ikke arrangeres, er
det muligt ved truende fare at foretage ransagning uden
bevilling. Ved sidste mulighed skal en afgørelse fra retten om
tilladelse til ransagning indhentes efterfølgende.
Før en ransagning skal den berørte opfordres til at godkende
samme eller frivilligt at udlevere det søgte. Den berørte har ret
til at være til stede ved ransagning.
Er indehaver af boligen ikke tilstede, kan en voksen
medbeboer gøre brug af sine rettigheder. Er dette heller ikke
muligt, skal to udenforstående og troværdige personer træde
til, dog ikke nærmere defineret af hvem disse udpeges. Kun
ved truende fare må der ses bort fra dette. Ved ransagning af
lokaler kun til erhvervsmæssigt brug tilhørende en af de i §
157, omtalte persongrupper, er medvirkning af en repræsentant
fra den enkelte interesseorganisation (f.eks. ved advokater en
repræsentant
fra
advokatforbundet)
henholdsvis
medieindehaveren eller en af ham navngiven repræsentant
påbudt.
En bekræftelse på ransagning og dennes resultat samt i givet
fald statsadvokaturens kendelse og rettens afgørelse skal
udleveres eller sendes til den berørte med det samme og senest
inden for 24 timer.”
Det bemærkes, at spørgsmålet tidligere er stillet til justitsministeren som
spørgsmål nr. 122 (Alm. del) af 25. august 2015 fra Folketingets
Retsudvalg.
15