Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1544132_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. september 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Josefine Juel Schiøtt
2015-0030-3718
1706240
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 110 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der - enten i længere eller i kortere forløb - sidder psykisk syge indsatte i de danske fængsler og arresthuse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at der - enten i længere eller i korte-
re forløb - sidder psykisk syge indsatte i de danske fængsler og
arresthuse, og kan ministeren oplyse, om dette giver anledning
til, at enkelte fængselsbetjente får tilbud om kurser i at håndte-
re psykisk syge indsatte bedst muligt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Psykisk syge i Kriminalforsorgens institutioner
Det følger af principperne i straffelovens § 16, at sindssyge va-
retægtsarrestanter/afsonere ikke bør være frihedsberøvet i kri-
minalforsorgens institutioner.
Af bekendtgørelse nr. 399 af 9. april 2015 om sundhedsmæssig
bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner fremgår
det af § 2, stk. 4, at indsatte med behov for psykiatrisk bistand
indlægges på psykiatrisk afdeling eller hospital eller overføres
til Anstalten ved Herstedvester.
Det fremgår endvidere af De Europæiske Fængselsregler, at
personer, der lider af en psykisk sygdom, og hvis psykiske hel-
bredstilstand er uforenelig med frihedsberøvelse i et fængsel,
bør frihedsberøves i en institution, der er særligt indrettet til
formålet. Hvis sådanne personer alligevel undtagelsesvist fri-
hedsberøves i et fængsel, skal der være særlige regler, der tager
hensyn til deres status og behov.
På baggrund af disse regler og principper, og fordi kriminalfor-
sorgens institutioner ikke er egnede til at huse sindssyge ind-
satte, forsøger Kriminalforsorgen altid at få en psykisk syg
indsat, som lider af egentlig sindssyge (psykose), indlagt på en
psykiatrisk afdeling.
I praksis forekommer det, at der befinder sig psykisk syge
(psykotiske) indsatte i kriminalforsorgens institutioner i den
periode, hvor de pågældende afventer overførsel til en psykia-
trisk afdeling. De psykisk syge (psykotiske) indsatte, som kan
have ophold i kriminalforsorgens institutioner i kortere eller
længere tid, kan opdeles i følgende grupper:
-
Indsatte (varetægtsarrestanter og foranstaltningsdømte), der
afventer, at retsafgørelse om placering på en psykiatrisk
afdeling kan effektueres,
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der - enten i længere eller i kortere forløb - sidder psykisk syge indsatte i de danske fængsler og arresthuse, til justitsministeren
-
-
indsatte (afsonere eller varetægtsarrestanter), som ved ind-
sættelsen var eller senere under opholdet konstateres psy-
kisk syge, eller hvor der er mistanke om psykisk sygdom,
og
indsatte (afsonere), som skal anbringes på en psykiatrisk
afdeling i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78, og som
afventer dette.
Kriminalforsorgen har på baggrund af satspuljemidler i perio-
den 2009-2012 gennemført et screeningsprojekt for psykisk
sygdom (sindssygdom) blandt varetægtsarrestanter i Vestre
Fængsel.
Det fremgår af undersøgelsen, at 8 procent af de 672 vare-
tægtsarrestanter, der indgik i undersøgelsen, havde en psykisk
sygdom (psykose) og derfor ikke burde have ophold i krimi-
nalforsorgens institutioner, men behandles i det almindelige
psykiatriske behandlingssystem.
Undersøgelsens resultater kan ikke uden videre generaliseres
til at gælde for den samlede varetægtspopulation eller for samt-
lige indsatte som helhed, fordi udenlandske varetægtsfængsle-
de var udeladt, unge indsatte var overrepræsenteret, og under-
søgelsen udelukkende var baseret på varetægtsfængslede i Ve-
stre Fængsel.
Antallet er således usikkert, men det er et velkendt problem, at
der periodevist kan opholde sig psykisk syge (psykotiske) ind-
satte i kriminalforsorgens institutioner. Disse psykisk syge ind-
satte er personer, der afventer overførsel til en psykiatrisk afde-
ling.
For at fremme samarbejdet mellem regionspsykiatrien samt
fastholde fokus på den vigtige opgave med at få disse psykisk
syge overført til psykiatrisk afdeling har kriminalforsorgen si-
den 2005 haft et formaliseret samarbejde med Region Hoved-
stadens Psykiatri, idet det primært er i hovedstadsområdet, der
er problemer med ventetid på overførsel til det psykiatriske sy-
stem. Samarbejdet består i regelmæssige møder med regionen,
hvor der drøftes relevante samarbejdsmæssige problemstillin-
ger, herunder de gennemsnitlige ventetider, enkeltsager, even-
tuelle problemer i forhold i visitationen af de indsatte m.v.
Som led i flerårsaftalen 2013-2016 har kriminalforsorgen
iværksat et lignende formaliseret samarbejde med samtlige af
landets øvrige regioner på det psykiatriske område.
Håndteringen af psykisk syge i kriminalforsorgens institutioner
Der er til alle fængsler og arresthuse tilknyttet en læge, som
kan henvise til en psykiatrisk afdeling. Alle fængsler og næsten
3
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der - enten i længere eller i kortere forløb - sidder psykisk syge indsatte i de danske fængsler og arresthuse, til justitsministeren
alle arresthuse (pt. 32 ud af 36 arresthuse) har derudover til-
knyttet en psykiater, typisk på konsulentbasis, hvilket betyder,
at speciallægen er til stede i institutionen et bestemt antal timer
om ugen. Der arbejdes fortsat på at tilknytte psykiatere til de
resterende arresthuse. De fleste fængsler har tillige tilknyttet en
psykolog, typisk også på konsulentbasis. Anstalten ved Her-
stedvester har en landsdækkende funktion i kriminalforsorgen
for så vidt angår de dårligst fungerende indsatte med svære
psykiske problemer, der har behov for psykologisk/psykiatrisk
bistand, og institutionen har fuldtidsansatte sygeplejersker,
psykiatere og psykologer.
Kriminalforsorgen har derudover stort fokus på at styrke det
ikke-sundhedsfaglige personales kompetencer, viden og mu-
ligheder for at håndtere indsatte med psykiske lidelser og psy-
kisk sygdom.
På grunduddannelsen til fængselsbetjent er der 16 lektioners
specifik undervisning i psykisk sygdom og forebyggelse af
selvmord. På grunduddannelsen berøres derudover tilgrænsen-
de emner som f.eks. traumatiske kriser og krisehåndtering,
konflikthåndtering, håndtering af lægemidler, kommunikation
m.m.
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter afholder endvidere kur-
ser for fængselsbetjente og værkmestre fra fængsler og arrest-
huse, der retter sig mod håndtering af psykisk sygdom blandt
de indsatte. Kurset ”Særligt krævende indsatte”, som var et 2-
dages kursus, blev afholdt et antal gange i perioden 2009-2012,
hvor 426 medarbejdere i alt har deltaget. I perioden 2012-2014
har kurset ”APG-Agression Profile Guidelines”, der ligeledes
var et 2-dages kursus, været udbudt et antal gange, hvor 131
medarbejdere i alt har deltaget.
Aktuelt er Direktoratet for Kriminalforsorgen i samarbejde
med Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i gang med tilret-
telæggelsen af en række kursusdage for fængselsbetjente ved-
rørende afdækning af indsattes psykiske forhold i forbindelse
med modtagelsen af indsatte i fængslerne. Kursusdagene er
planlagt til afholdelse ultimo 2015.
Herudover kan personalet deltage i kurser m.v., der retter sig
mod håndtering af psykisk sygdom blandt de indsatte, og som
udbydes i andet regi end Kriminalforsorgens Uddannelsescen-
ter. Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets besva-
relse af 27. oktober 2014 af spørgsmål nr. 1536 fra Folketin-
gets Retsudvalg.”
4