Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1593026_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. december 2015
Politikontoret
Vita Horneman
2015-0030-3694
1700676
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august
2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at der er flere tilfælde, hvor der er sket visitationer under henvisning til politilovens § 6, men uden for visitationszonerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 82 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. maj 2015
fra foreningen RUSK vedrørende anvendelsen af
visitationszoner, jf. REU alm. del - bilag 322.”
Svar:
1.
Foreningen RUSK har i den omtalte henvendelse til Folketingets
Retsudvalg beskrevet en række forhold vedrørende Københavns Politis
anvendelse af visitationszoner. I henvendelsen rejser foreningen bl.a. kritik
af politikredsens håndtering af to konkrete visitationer, herunder
grundlaget for gennemførelsen af visitationerne, samt af politikredsens
praksis i forhold til registrering af visitationer i politiets elektroniske
sagsbehandlingssystem. Det anføres bl.a. i henvendelsen, at de to konkrete
visitationer ikke fremgår af de visitationslister, som foreningen som led i
en aktindsigt har modtaget fra Københavns Politi, og at yderligere 30
visitationer er registreret som foretaget efter reglerne om visitationszoner i
politiloven, uanset at de reelt var gennemført med hjemmel i
retsplejeloven.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Københavns Politi, der indledningsvist
har oplyst, at politikredsen anvender visitationszoner i
forbindelse med målrettede indsatser i områder, hvor den
aktuelle udvikling i våbenrelateret kriminalitet kan berettige
indgrebet. Visitationszonerne anvendes dels som et middel til
at begrænse omfanget af ulovlig våbenbesiddelse i det
pågældende område, dels som middel til at imødegå
kriminalitet, herunder bandeopgør, hvor våben anvendes, og
derigennem øge den generelle tryghed i befolkningen såvel i
det konkrete område som generelt i politikredsen.
Der har siden politilovens regler om visitationszoners
ikrafttræden jævnligt været etableret visitationszoner
forskellige steder i politikredsen. Visitationszonernes
geografiske udstrækning har i den sammenhæng været
varierende fra at omfatte meget begrænsede områder til – især i
de tidligere år – store dele af byen.
For så vidt angår Københavns Politis registrering af foretagne
visitationer i visitationszonerne har politikredsen oplyst, at der
ikke i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) findes særskilte
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at der er flere tilfælde, hvor der er sket visitationer under henvisning til politilovens § 6, men uden for visitationszonerne, til justitsministeren
journaliseringskoder for registrering af visitationer, der finder
sted med hjemmel i politilovens § 6, således at disse
visitationer kan udskilles fra visitationer, der finder sted i
medfør af retsplejeloven. Der henvises i den forbindelse til
Rigspolitiets samtidige bidrag til brug for Justitsministeriets
besvarelse af spørgsmål nr. 84 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende Københavns Politis registreringspraksis i
forbindelse med visitationer.
Københavns Politi har samtidig oplyst, at de søgninger, som
politikredsen på baggrund af foreningen RUSK’s anmodninger
umiddelbart har kunnet foretage, har vist, at politikredsen har
foretaget et betydeligt antal visitationer med hjemmel i
politilovens § 6. Søgningerne har været behæftet med
betydelig usikkerhed, idet flere visitationer ofte vil være
registreret på samme journalnummer, og idet man som nævnt
ikke umiddelbart i POLSAS kan udskille visitationer, der
finder sted med hjemmel i politilovens § 6, fra visitationer, der
finder sted i medfør af retsplejeloven.
Foreningen RUSK har i den sammenhæng påvist 4 sager
(journalnumre), der omhandler i alt 9 visitationer, hvor politiet
ifølge registreringerne/politirapporten har oplyst, at de
visiterede befandt sig i en visitationszone, selv om de
pågældende befandt sig uden for den på tidspunktet gældende
visitationszone.
Københavns Politi har beklaget de fejlagtige visitationer,
hvoraf den ene dog omhandler en sikkerhedsvisitation, der
ikke skete i medfør af politilovens regler om visitationszoner,
men i medfør af retsplejeloven.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen på
baggrund af den beskrevne usikkerhed i søgningerne samt de
konstaterede fejl har besluttet at iværksætte en undersøgelse af
100 tilfældigt udvalgte sager fra den liste, som RUSK har
modtaget, med henblik på at kontrollere i hvilket omfang, der
måtte være sket fejlagtige visitationer, og/eller om
journalisering af visitationer har været mangelfuld.
Københavns Politi vil over for Rigspolitiet redegøre for
resultatet af stikprøveundersøgelsen, når den er gennemført.”
3.
Det fremgår i øvrigt af henvendelsen fra RUSK, at foreningen har
anmodet Københavns Politi om aktindsigt i en række oplysninger om
foretagne visitationer i politikredsen, men at foreningen har fået delvist
afslag herpå.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at sådanne afgørelser om
aktindsigt vil kunne påklages til Rigspolitiet, ligesom der er mulighed for
3
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om at der er flere tilfælde, hvor der er sket visitationer under henvisning til politilovens § 6, men uden for visitationszonerne, til justitsministeren
at klage til Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand vil i
forbindelse med en sådan klage tillige kunne tage stilling til eventuelle
andre spørgsmål af forvaltningsretlig karakter, herunder om notatpligt. Der
er derimod ikke adgang til at påklage afgørelser om aktindsigt truffet af
Rigspolitiet som klageinstans til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens §
109, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 84, 86,
89, 98 og 99 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
4