Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1550718_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-301-00537
Den 30. september 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 3. september 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 98 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 98 (alm. del)
Er der efter ministerens opfattelse brugbare alternativer til at løse fiskernes
problemer med antallet af sæler end at skyde sælerne, og hvilke alternativer
vil ministeren i givet fald pege på?
Svar
Vi skal sætte ind på flere områder for at løse udfordringerne med sælskader i
fiskeriet – en indsats som bl.a. omfatter udvikling af effektive afværgnings-
foranstaltninger som f.eks. udvikling af fiskeredskaber, der kan modstå angreb af
sæler og som samtidigt er fangsteffektive.
Derfor har Miljø- og Fødevareministeriet bevilget 10,2 mio. kr. til udvikling af
sælsikre fiskeredskaber (SEAL-Safe), kortlægning af sælskader og deres
økonomiske betydning samt undersøgelser af parasitten sælorm.
De foreløbige resultater fra SEAL-Safe projektet ser positive ud. Ifølge
NaturErhvervstyrelsen er der et godt samarbejde mellem fiskere og danske såvel
som svenske forskere. For at understøtte en fortsat udvikling af effektive og
brugbare fiskeredskaber er der afsat yderligere 6 mio. kr. i det nye Hav- og
fiskeriudviklingsprogram 2014-2020. Det er min forventning, at vi med denne
ekstra indsats skaber gode og brugbare løsninger for erhvervet, der også holder på
længere sigt.
Det er således ikke et spørgsmål om enten at skyde sæler eller udvikle effektiv
afværgning. For at hjælpe kystfiskeriet skal vi gøre begge dele.
Der henvises i øvrigt til mit svar på MOF alm. del spm. 97.
Eva Kjer Hansen
/
Oluf Engberg
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk