Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1550720_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-301-00537
Den 30. september 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 3. september 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 97 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 97 (alm. del)
Hvad er ministerens holdning til generelt at regulere bestanden af sæler i de
danske farvande ved skydning, og hvor mange sæler mener ministeren, der
skal skydes, før bestanden er på et passende niveau, jf. http://www.dr.dk/
nyheder/regionale/midtvest/venstre-vil-skyde-saeler-holde-bestanden-nede?
Svar
Det er især kystfiskere, som oplever problemer med, at sæler spiser fangsten og
ødelægger deres fiskeredskaber. Et nyt dansk studie udført af DTU-Aqua peger på,
at sælskader i nogle områder kan nedsætte lokale kystfiskeres indtjening.
Jeg synes derfor at regulering af sæler skal være en mulighed.
Erhvervsfiskere kan efter gældende regler søge Naturstyrelsen om dispensation til
at skyde problematiske individer af spættet sæl og fra maj 2014 også gråsæl på
visse vilkår. Der nedlægges dog væsentligt færre spættede sæler, end der meddeles
tilladelse til at regulere. Ingen gråsæler er endnu rapporteret nedlagt efter
ordningen.
Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund afholder i efteråret 2015 et kursus i
sæljagt på Bornholm, der skal træne fiskere i mere effektivt at nedlægge de
problematiske sæler.
Naturstyrelsen har overfor mig oplyst, at det er ikke muligt på nuværende
tidspunkt at svare på, hvor mange sæler der skal skydes, før bestanden er på
passende niveau, da det først vil kræve en nærmere undersøgelse.
Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at regulering af sæler i dag er én af de
muligheder, der kan anvendes for at begrænse, at sæler tager fisk fra fiskernes
garn. Jeg kan henvise til min besvarelse af alm. del spørgsmål 98.
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om regulering af bestanden af sæler i de danske farvande ved skydning, til miljø- og fødevareministeren
Eva Kjer Hansen
/
Oluf Engberg
2