Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1549265_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
J.nr. 2015 - 6802
Den 25. september 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 31. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 90 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 90 (alm. del)
”Ministeren bedes redegøre for de regler, som findes i Sverige, Tyskland og Østrig for marsvin
og oplyse, om hun vil indføre tilsvarende regler i Danmark.”
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-15, jf. FLF alm. del - spm. 325.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”I Sverige er der fastsat regler for hold, opdræt og handel med familie- og hobbydyr, herunder
specifikke regler for hold af marsvin. Der er blandt andet fastsat krav til størrelse og
indretning af bure, temperaturforhold og adgang til foder samt krav til hold i par eller
grupper.
I Østrig gælder der ligeledes specifikke regler for hold af marsvin, herunder krav til
burstørrelse og indretning samt krav om hold af marsvin i par eller i grupper.
I Tyskland er der ikke indført specifikke regler for marsvin, men den tyske dyreværnslov
indeholder grundlæggende bestemmelser for hold af dyr, herunder også marsvin. Af den tyske
dyreværnslov fremgår det blandt andet, at dyr skal fodres, passes og holdes, herunder
indhuses, i overensstemmelse med deres art og behov.”
./.
Der er som bilag vedlagt et uddrag af de svenske og østrigske regler for marsvin samt et
uddrag af den tyske dyreværnslov.
Jeg kan oplyse, at jeg ikke har planer om at indføre detailregulering på området i Danmark.
Danmark har lige som den tyske dyreværnslov fastsat grundlæggende bestemmelser for hold
af dyr, herunder marsvin. Det er min opfattelse, at dyreværnslovens bestemmelser er
tilstrækkelige.
Eva Kjer Hansen
/
Charlotte Røgild Knudsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om ministeren vil redegøre for de regler, som findes i Sverige, Tyskland og Østrig for marsvin og oplyse, om hun vil indføre tilsvarende regler i Danmark, til miljø- og fødevareministeren
2