Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-7654
22. september 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 31. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 88 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 88 (alm. del)
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt produktionen af mælkepulver i Danmark og på
EU-niveau ville være større eller mindre, hvis landmændene ikke modtog store
mængder landbrugsstøtte indenfor grøn boks støtten.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 20141, jf. FLF alm. del -
spm. 330.
Svar
Den afkoblede landbrugsstøtte i EU (grøn boks) har ingen effekt på, hvilken
form for produktion, landmanden vælger at prioritere, idet omfanget og ydelsen af
støtten er uafhængig af valget om produktion.
I hvilket omfang landmanden vælger at producere mælk fremfor andre
landbrugsprodukter, og i hvilket omfang mejerierne vælger at anvende mælken til
produktionen af mælkepulver, afhænger af, hvad der kan tjenes på produktionen
af mælk og mælkepulver i sammenligning med produktion af andre landbrugs- og
mejeriprodukter.
Eva Kjer Hansen
/
Thomas Falke Mortensen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk