MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om fremsende af beslutningsgrundlaget, der ligger til grund for ministerens beslutning om fastsættelse af vejledende grænseværdier for flourerede stoffer i emballage m.v. til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

3. udgave

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Københavns Universitet

Henning Otte Hansen

14. august 2015

Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved en national grænseværdi for indhold af to-

talt organisk bundet fluor i fødevarekontaktmaterialer

Problemstilling

Fluorerede stoffer er en stor gruppe kemiske stoffer, som er svært nedbrydelige og opho-

bes i mennesker og dyr. Flere af stofferne mistænkes for at være kræftfremkaldende, im-

munotoksiske og hormonforstyrrende, men kun få af dem er evalueret af den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Stofferne kan bl.a. anvendes til at gøre papirembal-

lage, fx bagepapir, madpapir og fastfood emballage, fedt- og vandafvisende. Der er ingen

EU særforanstaltninger for pap og papir til kontakt med fødevarer og derfor heller ingen

specifikke EU grænseværdier for afsmitning fra pap og papir for disse stoffer.

Håndteringen af fluorerede stoffer i pap og papir er pt. udelukkende baseret på kravene i

rammeforordningen for fødevarekontaktmaterialer. Denne siger bl.a., at der ikke må ske

afsmitning af stoffer i sundhedsskadelige mængder til fødevaren. I dag er det de virksom-

heder, der fremstiller eller importerer fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, der har

ansvaret for at risikovurdere de stoffer, der indgår og dokumentere, at dette krav er over-

holdt.

Kommissorium

Notatet skal bestå af en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved indførel-

sen af en national grænseværdi på 10 hhv. 5 mikrogram/kg for indhold af totalt organisk

bundet fluor i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir. Der ønskes en beregning af,

hvilke sektoromkostninger, der er forbundet med at indføre en national grænseværdi på 10

hhv. 5 mikrogram/kg, evt. brug af anden emballage, udvikling af ny emballage og om der

er fødevarer, som ikke vil kunne markedsføres på det danske marked. Heri kan der indgå

omkostninger/tab forbundet ved investering i nyt produktionsudstyr. Til besvarelsen skal

der indsamles data omkring indholdet af totalt organisk bundet fluor fra fødevarekontakt-

materialer, så produkter, der berøres af en reducering af niveauet, kan identificeres.

Besvarelsen skal kun forholde sig til følgende scenarie:

Et samlet forbud mod eller restriktion af indholdet af fluorerede stoffer, fx udtrykt som det

totale indhold af organisk bundet fluor, i materialet.

-1-

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om fremsende af beslutningsgrundlaget, der ligger til grund for ministerens beslutning om fastsættelse af vejledende grænseværdier for flourerede stoffer i emballage m.v. til miljø- og fødevareministeren

Vigtigste berørte produktgrupper

De produkter med fødevarekontaktmaterialer, hvor der typisk kan være anvendt fluorerede

stoffer, er emballage mv., som skal være fedt- og vandafvisende. Det kan f.eks. være:

Poser til mikrobølge popcorn

Kagepapir (f.eks. muffinforme, andre kageforme, mellemlægspapir til lagkagebunde)

Bagepapir

Mellemlægspapir og smørrebrødspapir

Papir til smør

Fastfood pap og papir (f.eks. æsker og papir til pomfritter, burgere og hotdogs).

Dertil kommer, at pizzabakker også er et væsentligt produkt under fastfood pap og papir.

Det tyder på, at microbølge popcon er den største udfordring inden for ovenstående porte-

følje, jfr. bl.a. Fødevarestyrelsen (2015). Dertil kan der være problemer med færdigbagte

kager, der sælges i papirforme eller papæsker, papir- og papemballage til fast food, embal-

lager til smør samt varer som bagepapir og muffinsforme. Der findes alternativer på så

godt som alle områder med undtagelse af klassiske microbølge popcorn. Her er der p.t.

ikke reelle alternativer udover at købe færdige popcorn eller at anvende andre opvarm-

ningsformer end mikrobølgeovn. Detailhandlen forventer dog, at der inden for et års tid vil

blive importeret og markedsført microbølge popcorn i plastik-coatede poser, som er helt

flour-frie. Dermed kan det forventes, at der også på dette område vil være et reelt alterna-

tiv. Det må også forventes, at en evt. merpris relativt hurtigt vil blive minimeret, i takt med

at flere udbydere formår at anvende alternativerne.

Virksomheder i detailhandlen vurderer, at alternativer til de flourholdige emballager ikke

nødvendigvis behøver være dyrere.

Miljømærket papir- og papmaterialer, kan være en løsning, fordi miljømærkede produkter

ikke må indeholde fluorstoffer. Miljømærkede produkter er som regel dyrere.

I detailhandlen er der endvidere eksempler på billigere alternativer. Brødposer, som bruger

bruges i bagerafdelinger, kan produceres med og uden fluorstoffer. Nogle detailbutikker

anvender poser, som er ren papir uden coating, og som ikke ser ud til at reducere kvalite-

ten, men som er billigere end dem, der er coated med fluorstoffer.

De flourerede stoffer optræder dermed flere steder i værdikæden. Stofferne kan optræde

som emballage i husholdningerne, de han være emballage i detailbutikkerne, eller de kan

være emballage længere fremme i værdikæden, nemlig i food service-sektoren, d.v.s.:

Som direkte salg til forbrugerne

Som emballage til fødevarer (kager m.m. i detailhandel)

Som emballage til fast food og i food service

Det er ikke muligt ud fra tilgængeligt statistisk materiale at beregne det samlede forbrug i

Danmark pr. år. Det skyldes flere forhold:

-2-

Det er ikke muligt ud fra Danmarks Statistiks nomenklatur at identificere

entydige varegrupper,som indeholder de relevante produkter

Det er ikke muligt at udskille flourholdige emballager fra ikke-flourholdige

emballager.

Emballager kan anvendes til både fødevarer og ikke-fødevarer.

Der er i Danmark allerede en række eksempler på, at salget af fødevarekontaktmaterialer

som f.eks. bagepapir, mellemlægspapir og smørrebrødspapir og kageforme i papir allerede

er omlagt til varer uden fluorstoffer. Ud fra disse erfaringer er vurderingen, at denne om-

lægning har betydet en meromkostning på 10% til 20 %. Løsningen har typisk været at

købe miljømærkede varer, som er dyrere, som ikke indeholder flourerede stoffer, men som

også har andre miljømæssige parametre. Meromkostningen for alene at få flourfri embal-

lage er således mindre end 10%-20%.

-3-

Typer af erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets vejledning om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger kan der i denne sammenhæng skelnes mellem tre typer af direkte

erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Skatter, afgifter, tariffer, gebyrer, tilskud, garantier og lån mv.

Administrative konsekvenser vedrører de omkostninger, virksomhederne har ved at

opfylde skriftlige dokumentationskrav i reguleringen samt ved at stille

informationen til rådighed for myndigheder eller tredjepart.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser vedrører alle andre direkte erhvervsøkonomiske

konsekvenser end ovennævnte, herunder udgifter eller besparelser som følge af

reguleringsmæssige krav samt omkostninger eller lettelser som følge af ændrede

produktionsbegrænsninger/-muligheder, der følger direkte af ny regulering.

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet (2015).

I denne analyse vurderes det, at konsekvenserne primært er at betragte som „øvrige

efterlevelseskonsekvenser“, herunder udgifter som følge af reguleringsmæssige krav.

Overordnet set kan der skelnes mellem følgende erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Investeringer i nye og dyrere maskiner og produktionsudstyr til erstatning af

eksisterende anlæg

Af- eller nedskrivning af eksisterende maskiner og udstyr

Af- eller nedskrivning af allerede producerede varer

Udviklingsomkostninger

Indkøringsomkostninger

Dyrere materialer og råvarer som ikke modsvares at højere salgspriser

Omkostninger ved dobbelte produktionslinjer, dobbelt varesortiment m.m. og

herunder ulemper p.g.a. færre stordriftsfordele

Mindre salg og tabte markedsandele

Ekstra transaktionsomkostninger p.g.a. nye leverandører, nye samhandelsmønstre

m.m.

Der kan være tale om en række forskellige omkostninger/mindre indtægter for

virksomheder i forbindelse med forslaget. Der kan samtidig i flere tilfælde være tale om

flere forskellige alternative løsninger, og der være flere forskellige omkostningstyper per

løsning. Der kan også være konsekvenser ved enten tilpasning til alternativer eller tab af

omsætning, salg og indtjening ved ingen eller delvis tilpasning. Dette gør det i sagens

natur meget komplekst at beregne de samlede økonomiske konsekvenser.

-4-

Grundlag for beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af national grænseværdi for indhold af totalt

organisk bundet fluor i fødevarekontaktmaterialer afhænger af en række forhold:

Hvilke konkrete alternativer er der tale om?

Omkostningerne ved de konkrete alternativer kan være meget forskellige. I nogle

tilfælde kan et tyndt lag plastik have samme effekt, mens der i andre tilfælde er brug

for større tilpasninger. Når det gælder mikrobølge-popcorn, er det således foreslået,

at posen kan erstattes af en skål, som kan placeres i mikrobølgeovnen, jfr. COOP

(2015). COOP har nu helt standset salget af mikrobølge-popcorn, og der sælges

derfor kun tilberedte popcorn, hvilket også er et alternativ.

Tilpasningsperiode

Jo længere tilpasningsperiode, jo nemmere/billigere vil det være at udvikle og/eller

implementere alternativer. Samtidig kan eksisterende investeringer bedre blive

afskrevet. Eksisterende lagre kan også bedre blive opbrugt. Kontrakter med

leverandører kan være længerevarende, og her vil en lang tilpasningsperiode være

fordelagtig. Ifølge brancheoplysninger er der ingen eller kun meget få kontrakter

med råvareleverandører, som er længere end ét-årige.

Tab på eksisterende investeringer

Eksisterende investeringer i maskiner, anlæg, udstyr og materialer skal afskrives

yderligere eller helt nedskrives.

Omkostninger ved nyinvesteringer

Der skal sandsynligvis investeres i nye maskiner, anlæg, udstyr og materialer. Disse

nyinvesteringer kan dække over effektiviseringer og/eller en dyrere produktions-

metode. Nettomeromkostningen ved nyinvesterninger skal således beregnes ud fra

begge forhold.

Omfang og udbredelse af lovkrav

Det er afgørende, om reguleringen omfatter alle producerede eller alle forbrugte/

købte emballager i Danmark. Hvis udenlandsk producerede og importerede

emballager ikke er omfattede, giver det en større konkurrencemæssig skævhed i

Danmark. Det antages her, at lovkravet gælder alle produkter markedsført i

Danmark, men at produktion til eksport ikke er omfattet af lovkravet.

Kvalitetsændringer ved anvendelse af alternativer

Alternativer kan indebære en højere eller lavere kvalitet, hvilket også skal indregnes

i de totale omkostninger. Visse konkrete og allerede anvendte alternativer består i

miljømærkede varer, som evt. også kan have andre kvalitetsparametre.

Udviklingsomkostninger

En del af de mere basale forsknings- og udviklingsomkostninger kan muligvis

foregå i offentligt regi, mens de mere anvendelsesorienterede omkostninger typisk

-5-

vil tilgå virksomhederne. Snitfladen er her vigtig, idet kun en del af omkostningerne

således bliver pålagt virksomhederne.

Pristransmission i værdikæden og pris- og omkostningsovervæltning på forbrugere

Afhængig af de konkrete markedsforhold (substitutionsmuligheder, prisfølsomhed,

antal udbydere m.m.) kan en meromkostning overvæltes til de efterfølgende led i

værdikæden i form af en mer-pris. Hvis der er tale om tiltag, som dækker hele

markedet, kan der forventes en betydelig overvæltning. På langt sigt vil priserne

tilpasse sigt de marginale omkostninger, og der er på fødevareområdet adskillige

eksempler på pristransmission og overvæltning, jfr. f.eks. Hansen, H. O. (2012). I

denne sag beregnes de erhvervsøkonomiske konsekvenser dog før evt. overvæltning,

jfr. Erhvervs- og Vækstministeriet (2015).

Mulig merværdi ved alternativer

Alternativer kan være dyrere men kan også indeholde en merværdi i form af

effektivitet, genanvendelighed m.m. Det forudsættes her, at virksomhederne allerede

har vurderet og udnyttet de kommercielle muligheder på dette område, og at de

agerer erhvervsøkonomisk rationelt. Det forventes derfor ikke, at en tvungen

ændring i emballage vil være en økonomisk fordel for virksomhederne

Forbrugernes substitutionsmuligheder

Hvis forbrugerne har få eller ingen substitutionsmuligheder, er de mere tilbøjelige til

at acceptere en prisstigning. Hvis omvendt forbrugerne har mange valgmuligheder,

vil de nemmere kunne fravælge alternativer, som er blevet dyrere. I sidstnævnte

tilfælde må virksomhederne tag en større del af omkostningerne, og/eller miste en

relativt stor andel af markedet. Hvis f.eks. en løsning m.h.t. mikrobølge-popkorn er

relativt dyr, kan forbrugerne købe substituerende produkter (anden snacks), og

dermed må producenterne enten selv tage en stor del af omkostningsstigningen,

eller acceptere et lavere salg.

First mover effekter

Det er sandsynligt, at en række lande vil følge efter og gennemføre samme lovkrav

som i Danmark - på kortere eller længere sigt. Virksomheder kan opnå fordele ved at

være de første på markedet med nye produkter. Virksomheder med et unikt produkt

kan opnå en præference, sålænge de har et tidsmæssigt forspring. Det forudsætter i

sagens natur, at der er en reel efterspørgsel efter og betalingsvillighed over for de

nye produkter. Virksomheder vil normalt selv søge at opnå first mover fordele, og

fordelene kan ikke forventes at være større, fordi et lovindgreb sætter en udvikling i

gang.

Ændring p.g.a. lovgivning og/eller forbruger-/detailkrav

Baseret på vurderinger fra både detailhandel og fra industrien kan det konkluderes,

af efterspørgslen efter flourfri fødevarekontaktmaterialer med stor sandsynlighed vil

stige fremover - uanset lovkrav eller ej. Der er et - større eller mindre - pres fra

detailhandlen og i sidste ende også fra forbrugerne i retning af flourfri fødevare-

kontaktmaterialer. Det betyder, at et evt. lovkrav ikke kan forklare hele den

-6-

fremtidige forbrugsændring. Det betyder dermed også, at der skal skelnes

lovgivningsmæssig og forbrugerdreven omlægning. Samtidig skal konsekvenserne

af en evt. lovgivning kun omfatte, hvad der ikke ville være sket af andre årsager. Det

er i sagens natur vanskeligt at skelne disse to typer af konsekvenser

EU- vs. dansk lovgivning

Set ud fra et fødevaresikkerhedsmæssigt og et konkurrencemæssigt synspunkt vil det

være mest fordelagtigt med overnationale grænseværdier - for eksempel på EU-

niveau. En isoleret dansk lovgivning vil dels have en begrænset effekt, dels kunne

forringe konkurrenceevnen. En isoleret dansk lovgivning vil heller ikke medføre en

væsentlig efterspørgselsændring, som kunne være en „pull-effekt“ over for de store

internationale producenter og udbydere. Derimod kan en isoleret dansk efterspørgsel

være så lille, at den p.g.a. stordriftsulemper og lille volumen vil medføre en relativt

stor prisstigning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved allerede anvendte alternativer.

Det er afgørende, hvad man sammenligner de mulige alternativer med. Virksom-

heder har allerede udviklet alternativer, og der er derfor allerede afholdt en del

omkostninger. Der vil i det følgende blive set bort fra allerede afholdte omkostning-

er med henblik på at opfylde de mulige indgreb. Det betyder, at jolængere tid der

går, jo mindre bliver meromkostningerne. Det betyder også, at der ses bort fra en

række omkostninger i forhold til en given historisk udgangsposition.

Grænseværdiens størrelse og betydning for de erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der arbejdes som nævnt med to alternativer, nemlig en national grænseværdi på 10

hhv. 5 mikrogram/kg for indhold af totalt organisk bundet fluor. F.eks er de 5 mikro-

gram/kg fødevare beregnet ud fra 0,35 mikrogram fluor/dm

papir (hvilket ved en

antagelse på 100% migration svarer til 5 mikrogram PFOA ækvivalenter/kg

fødevare), hvilket er en værdi, der gælder for indholdet af fluor i papiremballagen og

ikke i fødevaren.

Tilkendegivelser fra nogle af de berørte virksomheder viser, at det som udgangs-

punkt ikke gør nogen videre forskel, om grænsen ligger på 5 eller 10 mikrogram.

Grænsen vurderes under alle omstændigheder at være lav, og man var i et vist

omfang forberedt på en grænseværdi, som er lavere end 10. Der har været bekym-

ringer for, om det rent laboratorie-mæssigt ville være muligt at udvikle en metode,

der kunne måle ved så lave grænseværdier, men det ser ud til at det rent teknisk er

lykkedes.

Det vurderes, at en grænseværdi på 5 eller 10 mg i begge tilfælde vil betyde, at man

helt vil undgå at anvende organisk bundet flour. Der er dog en risiko for, at en „ikke

bevidst tilsat organisk flour-situation“ kan resultere i målbart indhold af organisk

bundet flour på grund af baggrundsforurening. Jo lavere grænseværdi, desto større

risiko er der for, at bagrundsforureningen bliver et problem. Det forudsættes i denne

sammenhæng, at de nævnte grænseværdier kan overholdes, hvis der ikke bevidst

tilsættes organisk flour, og at baggrundsforureningen dermed ikke giver problemer

m.h.t. overholdelse af grænseværdierne.

-7-

Væsentlige forudsætninger og konklusioner

Det er ikke muligt ud fra tilgængeligt statistisk materiale at opgøre det samlede

forbrug af flourfri fødevarekontaktemballage i Danmark pr. år. Der er derfor ikke

umiddelbart noget eksakt empirisk grundlag til at kunne vurdere de totale

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der er allerede udviklet alternativer til flour i fødevarekontaktmaterialer, og der er

allerede foretaget udviklingsinvesteringer. Et evt. lovforslag vil derfor ikke alene

fordre nævneværdige teknologiske nyinvesteringer. De hidtidige (historiske)

investeringer og omkostninger m.h.p. at udvikle flour-fri alternativer medtages ikke

i disse erhvervsøkonomiske beregninger.

Afhængig af tidshorisonten vil markedet (forbrugerne, detailhandlen og industrien)

fortsætte med at efterspørge flere flourfrie fødevarekontaktmaterialer. Et evt.

lovforslag vil derfor kun være årsag til en del af den fremtidige forbrugsændring

bort fra flourholdinge fødevarekontaktmaterialer.

Det vurderes, at kontraktperioden mellem virksomheder i sektoren meget sjældent er

længere end 1 år. Ved en tilpas lang tilpasningsperiode (op til 1-2 år), vurderes det

derfor, at sektoren vil være i stand til at tilpasse sig m.h.t. kontraktindgåelse,

tømning af lagre, forhandling med nye leverandører m.m., hvorved de samlede

erhvervsøkonomiske konsekvenser alt andet lige reduceres.

Det skønnes, at næsten al relevant emballage produceres i udlandet og dermed

importeres til Danmark, jfr.

Grafisk Arbejdsgiverforening (2015). Et forbud mod

indhold

af organisk bundet fluor i materialet vil derfor ikke medføre direkte indenlandske

omstillinger af råvareproduktionen. Importsammensætningen vil derimod blive

ændret, og importpriserne kan blive påvirkede.

Et evt. lovkrav vil medføre stigende transaktionsomkostninger, markedsturbulens og

kortvarige prisstigninger, idet virksomheder skal søge efter nye leverandører og/eller

nye leverancer. I denne periode vil der sandsynligvis være en vis overpris (betaling

for usikkerhed, små volumener m.m.). Det vurderes, at denne overpris skabt af

markedsturbulens gradvis vil forsvinde i løbet af et par år i takt med at markeds-

relationerne institutionaliseres. Overprisen vil i et vist omfang skade nogle

virksomheder, men gavne andre i samme sektor, hvorfor nettoomkostningerne for

sektoren er mindre end bruttoomkostningerne.

Da der er tale om tiltag, som dækker hele markedet, kan der forventes en betydelig

prisovervæltning (pristransmission) på forbrugerleddet. På langt sigt vil priserne

tilpasse sigt de marginale omkostninger. I denne sag beregnes de erhvervs-

økonomiske konsekvenser dog før evt. overvæltning.

-8-

Alternativer til de flourholdige emballager behøver ikke nødvendigvis være dyrere.

I detailhandlen er der således eksempler på billigere alternativer. Brødposer, som

COOP bruger i bagerafdelinger, består af papir uden coating, og disse poser er

billigere end dem, der er coated med fluorstoffer, jfr. COOP (2015).

Et evt. lovkrav og overgang til flourfrie kontaktemballager kan på kort sigt medføre

en turbulens, som medfører en gennemsnitlig prisstigning på 3-4 pct. Efter 1-2 år vil

markedet igen gå i balance, og herefter vil merprisen alene afspejle evt. dyrere

råvarer m.m. ved produktion af de flour-frie alternativ. Disse konsekvenser er

baseret på branchevurderinger.

Det forudsættes, at der i praksis opereres med begreberne „tilsat organisk flour“ og

„uden tilsat organisk flour“. Flere virksomheder er bekymrede for den

baggrundforurening fra miljøet (fra vand m.m.), som kan medføre en målelig men

uønsket koncentration af organisk flour i fødevarekontaktemballagen. Dette problem

vil især være gældende ved den lave grænseværdi på 5, og nogle virksomheder har

vurderet, at denne grænseværdi kan være tæt på niveuet for baggrundsforurening.

Det forudsættes i denne sammenhæng, at begge grænseværdier kan overholdes, hvis

der ikke bevidst tilsættes organisk flour, og at baggrundsforureningen dermed ikke

giver problemer m.h.t. overholdelse af grænseværdierne.

Det forudsættes, at emballage til mikrobølge-popcorn er det eneste væsentlige

område, hvor der kan være tekniske problemer. Der markedsføres mikrobølge-

popcorn, som angives at have flourfri emballage, men der er usikkerhed om,

hvorvidt - og i hvilket omfang - det er tilfældet.

Det forudsættes, at en væsentlig del af det eksisterende flourholdige emballage vil

blive erstattet med alternativer uanset skærpet lovgivning eller ej. Både i detail- og

forbrugerleddet er der kræfter, der arbejder for en udfastning. Evt. omkostninger

herved, som ikke direkte skyldes et lovindgreb, skal ikke medregnes som

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

På baggrund af ovenstående - og suppleret med oplysninger fra producenter,

aftagere, detailhandel og brancheorganisationer - vurderes det, at et lovkrav alene vil

berøre et indenlandsk forbrug på 100 mio. kr. Der kan derfor forudses en

meromkostning på 3-4 mio. kr. de første 1-2 år, faldende til 1-2 mio. kr. herefter.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af beskæftigelse, indtjening m.m. må

derfor forventes at være meget begrænsede.

-9-

Kilder:

DTU Food (2015):

Options for risk management of fluorochemicals in paper and board

(P&B) food contact materials in Denmark and the Nordic countries

- based on current science, legislative instruments and feasability of compliance testing

Emballagegruppen A/S (2015):

Telefoninterview med Joan Henriksen,

Kvalitetskoordinator hos Emballagegruppen A/S. April 2015

Erhvervs- og Vækstministeriet (2015):

Vejledning om de erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger

https://erhvervsstyrelsen.dk/konsekvensvurderinger

COOP (2015):

Interview med Louisa Raith Sørensen, Quality & CSR Consultant, COOP.

Interview og emailkorrespondence april 2015

Fødevarestyrelsen (2015):

Emailkorrespondence Mette Holm biolog, specialkonsulent l

Kemi og Fødevarekvalitet. marts-april 2015

Grafisk Arbejdsgiverforening (2015):

Carsten Bøg. Afdelingschef Miljø- og konsulent-

afdelingen. Interview, 22. april 2015

Hansen, Henning Otte (2012):

Pris-transmission i fødevarekæden: Relationerne mellem

forbrugerpriser og råvarepriser i landbruget: I: Tidsskrift for Landøkonomi. No 2/2012.

198. årgang. pp. 87-121.

KiMs (2015):

Emailkorrespondence med Lone Andersen, Innovation Manager, KiMs.

April 2015

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2015):

Bestillingens titel

Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved en national grænseværdi for indhold af totalt

organisk bundet fluor i fødevarekontaktmaterialer. Dato: 12. marts 2015

- 10 -