Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00868
17. september 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 25. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 82 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 82 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere kommentar til henvendelsen af 17/8-15 fra Den
Gamle By om fredningsforslag vil bringer handicapvenlig indgang til Den
Gamle By i fare, jf. MOF alm. del - bilag 25.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
kan henholde mig til:
”Forslag om fredning af et område kan fremsættes af miljø- og fødevareministeren,
af en kommunalbestyrelse og af Danmarks Naturfredningsforening. Det
pågældende fredningsforslag er fremsat af Danmarks Naturfredningsforening.
Fredningssager behandles af et lokalt fredningsnævn, med klageadgang til Natur-
og Miljøklagenævnet. Disse nævn er uafhængige, domstolslignende organer.
Fredningsforslaget er i øjeblikket under behandling af det lokale fredningsnævn,
som den 22. maj 2015 har afholdt offentligt møde om sagen, hvor alle
interesserede har haft mulighed for at gøre deres synspunkter gældende over for
fredningsnævnet, inden nævnet træffer afgørelse. Naturstyrelsen, som generelt
varetager de statslige interesser i verserende fredningssager, deltog ikke i det
offentlige møde, idet sagen ikke vurderes at være af national betydning.
Repræsentanter for Den Gamle By har efter det oplyste fremført deres synspunkter
over for fredningsnævnet, hvilket har ført til, at Danmarks Naturfredningsforening
har meddelt fredningsnævnet, at man som forslagsstiller er indforstået med, at
fredningsnævnet udtager et areal af fredningsforslaget, der omtrent svarer til det
af Den Gamle By ønskede.
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk