Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 1. september 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1504614
Dok. nr.: 1760330
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 6. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 65 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 65:
”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at beskytte borgerne i lokalområderne
og for at følge helbredstilstand og forurening i området omkring skifergasboringen i
Dybvad og eventuelle kommende borepladser?”
Svar:
Der henvises til besvarelsen af MOF alm. del spm. 64, hvoraf det fremgår, at VVM-
redegørelsen indeholder en vurdering af boringernes påvirkning af det omgivende
miljø, herunder virkningerne på befolkningen og de afledte socioøkonomiske forhold.
På baggrund af redegørelsen er der afgivet en VVM-tilladelse, hvori der er stillet krav
om overvågning af blandt andet grundvand, støj og luftforurening.
Ønsker Total at efterforskningsbore et andet sted i Nordjylland er det op til den loka-
le kommune at afgøre, hvorvidt boringen er VVM-pligtig, og om og under hvilke even-
tuelle vilkår boringen i så fald kan tillades. Hvis Total efter gennemførsel af efter-
forskningsboringen ønsker at gå videre med projektet og lave efterforskningsboringer
med brug af frakturering, skal der laves en ny VVM-redegørelse for projektets forven-
tede, væsentlige påvirkninger af miljøet, herunder virkningerne på befolkningen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Patrick Kofod Holm