Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 1. september 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1504614
Dok. nr.: 1760288
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 6. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 64:
”Ministeren bedes kommentere indlægget fra afdelingslæge Jakob Hjort Bønløkke,
Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg i Ugeskrift for læger den 30. juli 2015, jf.
http://ugeskriftet.dk/debat/helbred-boer-undersoeges-ved-skifergasboring.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Statens Insti-
tut for Strålebeskyttelse, og Miljø- og Fødevareministeriet.
Afdelingslæge Jakob Hjort Bønløkke, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg påpeger, at der
bør foretages overvågning af "støj, luft, vand, radioaktivitet og af naboers sympto-
mer" i forbindelse med prøveboringen efter skifergas ved Dybvad.
Statens Institut for Strålebeskyttelse oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Statens
Institut for Strålebeskyttelse gav den 28. april 2015 Total tilladelse til hånd-
tering og opbevaring af radioaktivt materiale. Denne tilladelse indeholdt krav om fo-
retagelse af løbende målinger af naturligt forekommende radioaktivt materiale i det
opborede materiale fra undergrunden. Såfremt disse målinger skulle indikere, at det
samlede indhold af radioaktive stoffer nærmer sig eller overstiger de lovfæstede und-
tagelsesniveauer, skal Total inddrage et eksternt målefirma med henblik på mere nøj-
agtig og endelig bestemmelse af, hvorvidt boreaffald skal kategoriseres og bortskaf-
fes som værende radioaktivt affald.
Statens Institut for Strålebeskyttelse har gennemført tilsyn ved den pågældende bo-
ring med henblik på at vurdere strålebeskyttelsesmæssige forhold ved arbejdet. Tilsy-
net ved boreområdet viser, at borearbejdet er foregået i overensstemmelse med kra-
vene givet i tilladelsen af 28. april 2015. Tilgængelige analyseresultater af udtagne
prøver viser et indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer over de lovfast-
satte undtagelsesniveauer, men dog på et niveau som er meget lavt i almen strålebe-
skyttelsesmæssig sammenhæng. Det vurderes derfor, at der ikke er eller vil blive be-
hov for yderligere overvågning af spredning af radioaktivitet i miljøet, ligesom det
vurderes, at der ikke kan forekomme symptomer blandt arbejdstagere ved boringen
samt hos naboer til boringen, der kan tilskrives indholdet af naturlig radioaktivitet i
det opborede materiale.”
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser desuden følgende, som jeg kan henholde mig
til: