MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvor mange landbrug er årligt gået konkurs de sidste 5 år, hvor mange står på randen af konkurs, og hvor mange har brug for en kapitalindsprøjtning, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET

IFRO Udredning

Opdateret notat om konkurser og

landbrugsbedrifter på randen af

konkurs

Jakob Vesterlund Olsen

2015 / November

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvor mange landbrug er årligt gået konkurs de sidste 5 år, hvor mange står på randen af konkurs, og hvor mange har brug for en kapitalindsprøjtning, til miljø- og fødevareministeren

1 Introduktion

Dette notat er en opdatering af en besvarelse på Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål 59 i 2. samling

2014-15, hvor udvalget har udbedt sig ministerens besvarelse af:

Hvor mange landbrug er årligt gået konkurs de sidste 5 år?

Hvor mange [landbrugsbedrifter] står på randen af konkurs?

Hvor mange [landbrugsbedrifter] har brug for kapitalindsprøjtning?

Ministeren bedes oplyse såvel antal og procent af bedrifter samt landbrugsareal fordelt på typer af landbrug.

Miljø- og Fødevareministeriet har anmodet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi om at besvare

spørgsmålet. Det oprindelige svar var givet på baggrund af 2013-regnskaber, da Regnskabsstatistik for

Jordbrug 2014 fra Danmarks Statistik endnu ikke var tilgængelige på svartidspunktet. Denne opdatering er

baseret på de nu tilgængelige 2014 regnskaber (Danmarks Statistik a).

2 Hvor mange landbrug er årligt gået konkurs de sidste 5 år?

Konkurs er et begreb, som bruges i den offentlige debat om at være så økonomisk nødstedt, at man er

tvunget til at opgive ejerskabet over sine aktiver, og man i tilfælde af personligt konkurs står med gæld. Hvis

det er en virksomhed, vil denne stoppe sine aktiviteter helt i forbindelse med en konkurs.

Konkurs er tillige et juridisk begreb, jævnfør konkurslovens §17 (Justitsministeriet 2014a). Det er de

tilfælde, som bliver registreret i Danmarks Statistiks opgørelse over konkurser. Det er således væsentligt at

bemærke, at man godt kan være tvunget til at opgive ejerskabet over sine aktiver, uden at man bliver begæret

konkurs i juridisk forstand. Dette kan være tilfældet ved begæring om tvangsauktion fra panthaver(e).

Landbrugsbedrifter, hvor der er begæret tvangsauktion, men hvor der ikke er begæret konkurs, optræder

således ikke i de officielle statistikker over konkurser, men vil være dækket af den brede betydning af

begrebet. Derfor besvares spørgsmålet om konkurser som, hvor mange landmænd er på grund af økonomiske

forhold tvunget til at opgive ejerskabet af sin landbrugsbedrift? Dvs. at der her anvendes den brede

fortolkning af konkurs-begrebet.

Danmarks Statistik (b) opgør månedsvis antallet af erklærede virksomhedskonkurser, dvs. konkurser med

tilknyttet CVR-nummer opgjort efter branche. Landbrugsbedrifter er sammen med skovbrug og fiskeri i

opgørelsen, men det formodes, at langt størstedelen af konkurserne i opgørelsen vedrører landbrug.

Danmarks Statistik (c) opgør desuden kvartalsvis antallet af de i statstidende bekendtgjorte tvangsauktioner

for landbrugsejendomme. Da ejeren af ejendommen har mulighed for at afværge tvangsauktionen helt frem

til den finder sted, gennemføres de bekendtgjorte tvangsauktioner ikke nødvendigvis. Det må dog forventes,

at hvis tvangsauktionen over en landbrugsejendom ikke gennemføres, så vil den i overvejende grad stadig

tvangssælges. Det skal bemærkes, at denne statistik tæller landbrugsejendomme i matrikulær forstand,

hvilket også indeholder ejendomme, der er så små, at de ikke typisk opfattes som en landbrugsbedrift. Det er

ikke givet, at der er knyttet et CVR-nummer til disse små ejendomme.

Den opgjorte periode er for konkurser og tvangsauktioner fra fjerde kvartal til og med tredje kvartal året

efter, for at få de seneste registreringer repræsenteret. Det fremgår af Tabel 1, at antallet af konkurser inden

for det seneste år er det højeste i den betragtede femårige periode. Antallet af tvangsauktioner er derimod det

laveste i perioden.

Tabel 1. Antallet af konkurser og tvangsauktioner i landbrug, skovbrug og fiskeri de seneste 5 år. Kilde:

Danmarks Statistik (a, b)

Periode

2010K4 - 2011K3

2011K4 - 2012K3

2012K4 - 2013K3

2013K4 - 2014K3

2014K4 - 2015K3

Erklærede konkurser,

Landbrug, skovbrug og fiskeri

100

130

104

102

148

Bekendtgjorte tvangsauktioner,

Landbrugsejendomme

226

262

198

171

152

NB. Som beskrevet er konkurser ikke dækkende for den brede fortolkning af begrebet. Derfor er der i Tabel 1 både vist antallet af

konkurser og tvangsauktioner.

Der er sandsynligvis et stort overlap mellem de bedrifter, som indgår i statistikken under erklærede

konkurser og i bekendtgjorte tvangsauktioner. F.eks. ved at konkursboet sender landbrugsejendommen på

tvangsauktion, således tvangsauktionen finder sted efter den erklærede konkurs.

For nogle panthavere er det mere attraktivt, at begære tvangsauktion i stedet for at lade landmanden gå

konkurs, da man derved sparer omkostningen til kurator og konkursbehandling i øvrigt. Men tabet kan i visse

tilfælde begrænses endnu mere, hvis landbrugsbedriften sælges i fri handel, da det typisk indbringer en

højere pris end tvangsauktionen. I disse tilfælde bliver de nødlidende bedrifter ikke optaget i statistikken for

tvangsauktioner, men indgår i statikken for ejendomshandel som alm. fri handel, og kan ikke adskilles fra

handler, der ikke er initieret af økonomiske vanskeligheder. Landmanden, som er insolvent og illikvid, er

typisk indforstået med salget, da alternativet er en tvangsauktion med dertil hørende større personlig gæld.

Det kan diskuteres, om disse salg ikke også er dækket af den brede fortolkning af konkursbegrebet.

Det er desværre ikke muligt at opdele antallet af konkurser og tvangsauktioner på typer af landbrug.

3 Hvor mange [landbrugsbedrifter] står på randen af konkurs?

Det vil altid være behæftet med et element af skøn, hvornår man er på randen af konkurs. Dette spørgsmål

besvares ud fra den brede fortolkning af konkursbegrebet, da det er usikkert, hvad der faktisk udløser en

begæring om konkurs i konkurslovens forstand. Spørgsmålet besvares i øvrigt ud fra antallet af

heltidsbedrifter, da de udgør langt hovedparten af producenterne med animalsk produktion, og

heltidsbedrifterne dyrker 74 procent af det dyrkede landbrugsareal. Økonomiske vanskeligheder kan for

deltidsbrugerne sandsynligvis lige så ofte skyldes andre forhold, som f.eks. arbejdsløshed, som det kan

skyldes landbrugets konjunktursituation.

Samlet set var der i 2014 ca. 29.800 landbrug i Danmark ifølge regnskabsstatistikken (Danmarks Statistik,

d), som samlet dyrker ca. 2,5 mio. ha. I Tabel 2 fremgår de 11.178 heltidsbedrifter og deres fordeling på

driftsformer (typer), deres samlede dyrkede areal og andelen af det totale landbrugsareal i Danmark.

Tabel 2. Antal heltidsbedrifter og deres samlede dyrkede areal. Kilde Danmarks Statistik (e)

Alle

Planteavl

Mælkeproducenter

Øvrige kvægbrug

Svineproducenter

Øvrige producenter

Antal

11.178

2782

3334

435

2698

1.929

Dyrket areal (Tusind ha)

1.861

667

516

455

177

Andel af samlet areal

74%

27%

20%

18%

Hvis man er på randen af konkurs, må man forvente, at man har en høj gæld i forhold til værdien af

aktiverne, og at man ikke har likviditet til at svare sine løbende betalinger. At være på randen af konkurs

bliver dermed fortolket som, at man har betydelige økonomiske vanskeligheder, men ikke at man

nødvendigvis går konkurs. Det er altid en sag mellem den enkelte landmand og dennes kreditorer, om

økonomiske vanskeligheder fører til konkurs.

Pengeinstitutterne søger at begrænse deres tab på låntagere, så de vurderer løbende, hvordan de skal håndtere

landmænd med meget svag økonomi. Hidtil har det medført, at landmænd med høj produktivitet i

landbrugsproduktionen ofte har fået stillet yderligere likviditet til rådighed til at klare sig igennem perioder

med meget lave afregningspriser. Omvendt er landmænd med lav produktivitet oftere blevet tvunget til at

sælge bedriften enten i form af en tvangsauktion eller ved at banken har stillet tvangsauktion i udsigt, hvis

man ikke indvilliger i at sælge.

3.1.

Definition af ”på randen af konkurs”

Alle bedrifter med en gældsprocent over 100 vurderes at være på randen af konkurs, også selv om de har en

robust positiv likviditet. På trods af positiv likviditet vil mange ikke kunne bringe gældsprocenten under 100

gennem den driftsmæssige indtjening på kortere eller længere sigt. Aktivernes lave omsætningshastighed i

landbruget gør, at der skal mange år med gode resultater til for at nedbringe gældsprocenten. Derudover, hvis

et stød medfører, at en landmand kommer over 100 pct. gæld, er det vurderingen, at vedkommende er på

randen af konkurs, selvom landmanden ikke var det i udgangspunktet. Dvs. også bedrifter med gældsprocent

under 100 vurderes at være på randen af konkurs, hvis de har negativ likviditet.

Til vurdering af, om en landbrugsbedrift er på randen af konkurs indgår dermed både en vurdering af

gældsprocenten og af likviditeten på bedriften. Dette vurderes ud fra Regnskabsstatistik for Jordbrug 2014

(Danmarks Statistik, a), men i praksis vil der være en række individuelle forhold, som spiller ind på

værdiansættelsen af landbrugsbedriften og i øvrigt på vurderingen af, om et landbrug er på randen af

konkurs. Estimatet på likviditeten på den nuværende drift er baseret på regnskabsresultatet på 2014 justeret

for prisændringer på landbrugets primære salgsprodukter. Som konsekvens deraf vil det være behæftet med

en del usikkerhed. Denne usikkerhed stammer blandt andet fra en implicit antagelse om, at prisudviklingen

for den enkelte landmand er identisk med prisudviklingen for alle landmænd, og at produktiviteten er den

samme i 2015 som den var i 2014.

Værdiansættelse

Finanstilsynet har udstedt principper for værdiansættelsen af landbrugsejendomme i forbindelse med

vurdering af, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på landbrugsbedrifter. Disse principper for

værdiansættelsen anvendes i vurderingen af, hvor mange der er på randen af konkurs. Finanstilsynets

vejledninger (2014a, b) medfører en lavere værdiansættelse på driftsbygninger, end den som fremgår af

årsrapporterne. På linje med Videncentret for Landbrug (2014) vurderes værdiansættelsen af

driftsbygningerne at udgøre 85 pct. af værdiansættelsen i landbrugets årsrapporter. Finanstilsynet (2014b)

angiver desuden hvilken jordpris, de vil anvende som udgangspunkt for vurderinger og beregninger af

nedskrivninger og solvensbehovsreservationer. Finanstilsynets jordpris for 2014 fremgår af Tabel 3.

Tabel 3. Finanstilsynets værdisætning af landbrugsjord i 2014. Kilde: Finanstilsynet (2014b)

Område

Vendsyssel

Himmerland/Thy/Mors/Salling

Midtjylland

Østjylland

Vestjylland

Nordvestjylland

Sønderjylland

Fyn

Midt- og Vestsjælland

Sydsjælland/Stevns/Møn

Lolland/Falster

Bornholm

Kr./ha

145.000

155.000

140.000

160.000

125.000

150.000

140.000

150.000

225.000

140.000

Bygningsværdien og jordværdien i jordbrugets regnskaber (Danmarks Statistik a) er justeret i forhold til

Finanstilsynets udmeldinger og på den baggrund er der udregnet en ny gældsprocent (justeret gældsprocent).

Den justerede gældsprocent er 3,5 procentpoint højere for husdyrproducenterne og 2-2,5 procentpoint højere

for de resterende heltidslandbrug end den gældsprocent, som fremgår af regnskaberne. Gældsprocenten fra

regnskaberne og den justerede gældsprocenten kan ses i Tabel 4

Tabel 4. Regnskabets og den justerede gældsprocent opdelt på driftsformer. Kilde: Danmarks Statistik (a)

Planteavlsbedrifter

Malkekvægsbedrifter

Svinebedrifter

Øvrige bedrifter

Gældsprocent fra regnskabet

55,0 pct.

77,1 pct.

74,5 pct.

52,6 pct.

Justeret gældsprocent

57,6 pct.

80,6 pct.

78,1 pct.

54,5 pct.

Den relativt lille stigning i gældsprocenten indikerer, at værdiansættelsen af landbrugsjord i årsrapporterne

ligger tæt på niveauet i Finanstilsynets udmeldte jordpris.

Indtjeningsmål

I forhold til at vurdere, om bedriften er på randen af konkurs, er der udover gældsprocenten

anvendt et

indtjeningsmål/likviditetsmål, som karakteriserer den løbende drift. Det er ikke entydigt, hvilket

indtjeningsmål/likviditetsmål, som er det bedste at anvende, men udgangspunktet er, at når økonomien

I Finanstilsynets vejledninger fremgår, at den reelle egenkapital skal være positiv på kortere eller længere sigt. I

landbrugets årsrapporter er der udover gæld og egenkapital også en stor portion hensættelser i form af udskudt skat og

skat på latent ejendomsavance. I forhold til objektiv indikation for værdiforringelse (kreditrisiko) vil landbrugets

hensættelser kunne sidestilles med egenkapital, da hensættelserne er residual fordringshaver. Derfor benyttes

gældsprocent i stedet for egenkapital.

strammer til, er det muligt at udsætte investeringer i visse aktiver, mens andre investeringer vil være

nødvendige. Hvis ikke investeringerne foretages, medfører det øgede vedligeholdelsesomkostninger, da

landbrugsmaskiner og inventar bliver slidt.

Likviditetsmålet, som anvendes i dette notat, er et mål for, om driften kan fortsætte i en kortere periode uden

tilførsel af ekstra likviditet. En kortere periode (kort sigt) defineres i denne sammenhæng til at være en

periode på indtil 1-1�½ år. Likviditetsmålet er defineret som:

Resultat efter finansielle poster

Jordbrugsafskrivninger

Likviditet til investeringer og ejeraflønning

Afskrivninger på maskiner og inventar (investeringer / afdrag)

Private udgifter (ejeraflønning)

Lønindtægt landmand og ægtefælle

Likvidt bidrag fra anden virksomhed

Likvidt resultat

Hvis det likvide resultat er positivt kan landmanden som udgangspunkt holde økonomien kørende på kort

sigt. Investeringer sidestilles med afdrag, da investeringer medfører stigning i værdien af aktiverne, mens

afdragene reducerer gælden, så nettoeffekten af investeringer og afdrag kan sammenlignes.

Det er individuelt, hvor lang tid en landmandsfamilie vil fortsætte driften uden fuld aflønning af

arbejdsindsatsen og en eventuel egenkapital. Så det likvide resultat er kun et tilstrækkeligt resultat i forhold

til at komme igennem en krise.

Likviditeten, som den fremgår af Jordbrugets regnskabsstatistik (Danmarks Statistik, a) for 2014 er baseret

på prisforholdene i 2014, som afviger fra de nuværende prisforhold på en række af landbrugets

indsatsfaktorer og salgsprodukter. Derfor er likviditeten korrigeret til en forventet likviditet for 2015 ud fra

den forudsætning, at ændringerne i priserne får fuldt gennemslag på likviditeten. Dette vurderes at være en

rimelig antagelse. Priserne i Tabel 5 er anvendt ved korrektion af likviditeten og dermed beregning af

indtjeningsmålet.

Tabel 5. Forudsætninger vedrørende priser til korrektion af likviditet. Kilde: Farmtal Online (2015, a, b, c, d),

Kopenhagen Fur (2015 a) og egne forventninger

Korn

Sojaskrå

Svinekød (beregnet afregning)

Konventionel mælk*

Økologisk mælk*

Minkskind

Gennemsnitspris 2014

126 kr. pr. hkg

298 kr. pr. hkg

10,9 kr./kg

298 øre/kg

353 øre/kg

324 kr./skind

Forventet pris 2015

118 kr./hkg

286 kr./hkg

9,8 kr./kg

235 øre/kg

316 øre/kg

387 kr./skind

Ændring

-6,4 pct.

-3,9 pct.

-10,0 pct.

-21,2 pct.

-10,5 pct.

19,4 pct.

* Mælk med 4,2 pct. fedt og 3,4 pct. protein (standardmælk)

Når det likvide resultat er baseret på de forventede priser for 2015 (inkl. efterbetaling), så svarer det til, at

man vurderer landbrugenes evne til at overleve med udgangspunkt i aktuelle lave priser, som ikke

nødvendigvis er på niveau med de priser, man kan forvente i et længere perspektiv.

I Tabel 6 er alle heltidsbedrifter opdelt efter den justerede gældsprocent og likvidt resultat. Likviditetsmålet

er gjort relativt til bedriftens bruttoudbytte. For bedrifter med stærkt negativ likviditet udgør den negative

likviditet mindre end -10 pct. af bruttoudbyttet. Svagt negativ likviditet er mellem -10 pct. og 0 pct., svagt

positiv likviditet er mellem 0 og 5 pct., mens robust positiv likviditet er over 5 pct. af bruttoudbyttet.

Grænserne for likviditet er asymmetriske omkring 0, da det giver den mest relevante information i forhold til

vurdering af, hvor mange bedrifter som er på randen af konkurs.

Tabel 6. Alle heltidsbedrifter opdelt efter likvidt resultat og justeret gældsprocent. Kilde: Danmarks Statistik (a)

Justeret

gældsprocent

Over 100 pct.

85 - 100 pct.

70 - 85 pct.

55 - 70 pct.

< 55 pct.

I alt

Stærkt negativ

676

438

408

468

755

2.745

Svagt negativ

408

502

639

637

916

3.102

Svagt positiv

207

320

239

480

1.301

Robust positiv

125

169

705

1.065

1.965

4.030

I alt

1.264

1.316

2.072

2.409

4.116

11.178

For alle heltidsbedrifterne er bedrifterne markeret med rødt i Tabel 6 vurderet til at være på randen af

konkurs, hvilket samlet set giver 2.205 heltidsbedrifter eller 19,7 procent af alle heltidsbedrifterne.

Det er ikke entydigt at vurdere, hvor mange bedrifter, som er på randen af konkurs, så hvis prisforholdene

vedbliver at være på niveau med de forventede priser for 2015 vurderes de 207 bedrifter med svag positiv

likviditet og gældsprocent over 85 pct. også at være på randen af konkurs. Også de 408 bedrifter med

gældsprocent mellem 70 og 85 pct. og stærkt negativ likviditet vurderes at være på randen af konkurs, hvis

prisrelationerne ikke retter sig indenfor en 1-3 årig tidshorisont. I dette notat er kriterierne for det øvre

estimat de kombinationer af likviditet og gældsprocent, som er angivet med gul eller rød markering i Tabel 6.

Dvs. under fortsat ugunstige priser vurderes yderligere 615 heltidsbedrifter at være på randen af konkurs så

det samlede antal bliver 2.820 bedrifter eller 25,2 pct. af alle heltidsbedrifterne.

Hvis man nedbryder estimatet fra Tabel 6 til driftsgrene viser det, at de 2.205 bedrifter er meget ulige fordelt

med en stor overvægt blandt mælkeproducenterne og svineproducenterne. Dette kan ses i Tabel 7.

Tabel 7. Centralt estimat på antallet af heltidsbedrifter på randen af konkurs baseret på 2015-priser og justeret

værdiansættelse. Kilde: Danmarks Statistik (a)

Planteavl

Malkekvæg

Svineproduktion

Øvrige

I alt

Antal bedrifter

148

1.073

843

139

2.205

Andel

32%

31%

20%

49.000

205.000

150.000

13.000

417.000

Andel jord

39%

33%

22%

Da det er meget usikkert, hvad der ligger i, at være på randen af konkurs er der i Tabel 8 og Tabel 9 lavet

følsomhedsberegninger ud fra ændrede forudsætninger vedrørende prisforholdene og hvor de 615 bedrifter i

det gule område i Tabel 6 er med i det øvre estimat. Følsomheden på prisrelationerne ændrer dog ikke

markant på antallet af bedrifter på randen af konkurs, da det primært er gældsprocenten som afgør, om en

bedrift er på randen af konkurs.

Hvis man benytter gennemsnittet af de seneste ti års priser

, som estimat for de langsigtede priser og man

vurderer, at det er alle heltidsbedrifterne med justeret gældsprocent over 100 og heltidsbedrifterne med

justeret gældsprocent over 85 og negativt likvidt resultat, som er på randen af konkurs, så bliver et nedre

estimat på antallet af bedrifter på randen af konkurs 2.073 bedrifter. I denne beregning medfører ændrede

priser kun, at de får et bedre likvidt resultat, hvilket ikke i første omgang medfører en ændring i

gældsprocenten.

Tabel 8. Nedre estimat på antallet af bedrifter på randen af konkurs baseret på langsigtede priser og justeret

værdiansættelse opdelt på driftsgrene. Kilde: Danmarks Statistik (a)

Planteavl

Malkekvæg

Svineproduktion

Øvrige

I alt

Antal bedrifter

130

1.010

783

150

2.073

Andel

30%

29%

19%

22.000

189.000

133.000

6.000

350.000

Andel jord

36%

29%

19%

Hvis man i stedet anvender 2015 priserne og anvender kriterierne for det øvre estimat, så resulterer det i det

antal af bedrifter på randen af konkurs, som er præsenteret i Tabel 9.

Tabel 9. Øvre estimat på antallet af bedrifter på randen af konkurs baseret på 2015-priser og justeret

værdiansættelse opdelt på driftsgrene. Kilde: Danmarks Statistik (a)

Planteavl

Malkekvæg

Svineproduktion

Øvrige

I alt

Antal bedrifter

237

1.277

1.097

209

2.820

Andel

38%

41%

25%

77.000

239.000

189.000

22.000

527.000

Andel jord

11%

46%

41%

10%

28%

Antallet af bedrifter på randen af konkurs i Danmark er usikkert af flere årsager. Dels kan den præcise

definitionen af, hvornår man er på randen af konkurs diskuteres, dels er værdisætningen af aktiver behæftet

med usikkerhed og endelig er det usikkert, hvilke prisforhold, som er mest relevante at anvende. Den

usikkerhed er afspejlet ved hjælp af intervallerne med det nedre estimat i Tabel 8 og det øvre estimat i

Tabel 9.

Hvis ”på randen af konkurs” i stedet opfattes som en forudsigelse af, hvor mange landbrugsbedrifter, som

ender med at gå konkurs i juridisk forstand, vil antallet af bedrifter højest sandsynligt blive markant lavere.

Som gennemsnit af de sidste 10 års priser er anvendt: korn: 124 kr./hkg, sojaskrå: 243 kr./hkg, afregningspris svinekød

10,3 kr./kg, konventionel standardmælk: 250 øre/kg, økologisk standardmælk: 307 øre/kg, minkskindpris: 353

kr./skind. Kilde: Farmtal Online (a, b, c, d), Kopenhagen Fur (2015b)

4 Hvor mange [landbrugsbedrifter] har brug for kapitalindsprøjtning?

Behovet for kapitalindsprøjtning kan fortolkes på flere forskellige måder og der er således stor usikkerhed

vedrørende definitionen af ”behov for kapitalindsprøjtning”, når der er tale om landbrugsbedrifter. Derfor er

det estimerede antal landbrugsbedrifter også meget afhængig af den anvendte definition. I

finansieringsterminologi anvendes begrebet kapitalindsprøjtning typisk i forbindelse med en aktieemission,

eller ved at en investor køber sig ind i et mindre selskab. Dvs. at virksomheden tiltrækker egenkapital, så den

f.eks. kan fortsætte sin ekspansion eller blot har et mere attraktivt forhold mellem egenkapital og gæld.

Når spørgsmålet er stillet om landbrugsbedrifter, opfattes kapitalindsprøjtning anderledes, da der ikke er

tradition for at tiltrække ekstern egenkapital til landbruget, idet dette først for nyligt er blevet tilladt i

landbrugslovgivningen. Det vurderes, at spørgsmålet kun er relevant for den gruppe af landmænd, som har et

dårligt finansielt beredskab, hvilket i denne sammenhæng vurderes at være gældende for landmænd med

gældsprocent over 70. Landmænd, med dårligt finansielt beredskab, som udskyder alle investeringer, som

ikke er strengt nødvendige for den daglige drift, og som stadig har behov for yderligere likviditet, opfattes

derfor i denne sammenhæng som havende behov for kapitalindsprøjtning, enten i form af ekstern egenkapital

eller i form af gæld.

Landmænd med godt finansielt beredskab (gældsprocent under 70) har typisk ikke et problem med at få

adgang til kredit. Dvs. hvis de har et lånebehov på grund af likviditetsunderskud, vil de formentlig ikke have

problemer med at opnå tilsagn om kredit fra deres pengeinstitut. I Tabel 10 er antallet af heltidsbedrifter med

en gældsprocent over 70 og med likviditetsunderskud baseret på 2015-priser markeret med rødt, som

indikation af at de bedrifter har behov for kapitalindsprøjtning.

Tabel 10. Antal heltidsbedrifter med behov for kapitalindsprøjtning. Kilde: Danmarks Statistik (a)

Justeret

gældsprocent

Over 100 pct.

85 - 100 pct.

70 - 85 pct.

55 - 70 pct.

< 55 pct.

I alt

Stærkt negativ

676

438

408

468

755

2.745

Svagt negativ

408

502

639

637

916

3.102

Svagt positiv

207

320

239

480

1.301

Robust positiv

125

169

705

1.065

1.965

4.030

I alt

1.264

1.316

2.072

2.409

4.116

11.178

Samlet set er det 3.071 heltidsbedrifter, som har behov for kapitalindsprøjtning. Tabel 11 viser opdelingen af

disse bedrifter efter driftsform med angivelse af areal, og arealets andel af gruppens samlede dyrkede areal.

Tabel 11. Antal heltidsbedrifter med behov for kapitalindsprøjtning opdelt på driftsgrene og med dyrket areal.

Kilde: Danmarks Statistik (a)

Planteavl

Malkekvæg

Svineproduktion

Øvrige

I alt

Antal bedrifter

236

1.513

1.183

139

3.071

Andel

45%

44%

27%

73.000

271.000

207.000

18.000

569.000

Andel jord

11%

52%

45%

30%

Med den anvendte definition er det således 27 pct. af alle landbrugsbedrifterne, som har behov for

kapitalindsprøjtning og de råder over 30 pct. af heltidsbedrifternes landbrugsjord. For malkekvæg er det over

45 pct. af heltidsbedrifterne og 52 pct. af landbrugsjorden. For svineproduktion er det 44 pct. af

heltidsbedrifterne og 45 pct. af landbrugsjorden, som har behov for kapitalindsprøjtning.

5 Opsamling

Hvor mange landbrug er gået konkurs de sidste 5 år?

Følger man den juridiske betydning af at være gået konkurs er der 584 landbrugsbedrifter, som i alt er gået

konkurs de sidste 5 år.

Man kan også benytte en bredere betydning af konkursbegrebet, som her er defineret som landmænd, som på

grund af økonomiske forhold er tvunget til at opgive ejerskabet af sin landbrugsbedrift. Ved denne definition

er det sværere at opgøre antallet, men i de sidste 5 år har der i alt været 1.009 tvangsauktioner i landbruget.

Derudover må der forventes at være et ikke uvæsentligt antal bedrifter, som af panthaverne er tvunget til at

sælge. Det er ikke muligt at kvantificere dette.

Det er ikke muligt at opdele konkurser på typer af bedrifter eller angive, hvor mange hektar som er omfattet

af en konkurs eller tvangsauktion.

Hvor mange [landbrugsbedrifter] står på randen af konkurs?

Hvis man vurderer, at man er på randen af konkurs når man har en meget høj gældsprocent, baseret på en

justeret værdiansættelse og har en presset likviditet, så er antallet af heltidsbedrifter, som er på randen af

konkurs 2.205 bedrifter eller ca. 20 pct. af heltidsbedrifterne. Fordelt på driftsformer er antallet af

heltidsbedrifter i landbruget som vist i Tabel 7 og gengivet i Tabel 12. Følsomhedsberegninger giver et

interval mellem 2.073 og 2.820 bedrifter eller mellem 19 og 28 pct. af bedrifterne.

Tabel 12. Centralt estimat på antallet af heltidsbedrifter som er på randen af konkurs, opdelt på driftsgrene.

Kilde: Danmarks Statistik (a)

Planteavl

Malkekvæg

Svineproduktion

Øvrige

I alt

Antal bedrifter

148

1.073

843

139

2.205

Andel

32%

31%

20%

49.000

205.000

150.000

13.000

417.000

Andel jord

39%

33%

22%

Hvor mange [landbrugsbedrifter] har brug for kapitalindsprøjtning?

Hvis behov for kapitalindsprøjtning tolkes som et likviditetsbehov, som man har svært ved at opnå på grund

af bedriftens gældsprocent, så vurderes antallet at være ca. 3.000 heltidsbedrifter, heraf omkring 1.500

mælkeproducenter og 1.200 svineproducenter. Dermed vurderes bedrifter med relativt lav gældsprocent, men

med likviditetsunderskud, ikke at have ”brug for kapitalindsprøjtning”.

6 Referencer

Danmark Statistik (a). ”Regnskabsstatistik for jordbrug” samt egne beregninger på grundlag af den stikprøve

af regnskaber med tilhørende opregningsfaktorer, der danner grundlag for denne statistik.

Danmark Statistik (b).

www.statistikbanken.dk/KONK4

Danmark Statistik (c).

http://www.statistikbanken.dk/TVANG2

Danmark Statistik (d).

http://www.statistikbanken.dk/JORD1

Danmark Statistik (e).

http://www.statistikbanken.dk/JORD2

Farmtal Online (a):

https://farmtalonline.dlbr.dk/Grid/uiGrid.aspx?Farmtal=1115&ViewType=View&Start=01-09-

2005&Slut=01-08-2015

Farmtal Online (b):

https://farmtalonline.dlbr.dk/Grid/uiGrid.aspx?Farmtal=532&ViewType=View&Start=01-09-

2005&Slut=01-08-2015

Farmtal Online (c):

https://farmtalonline.dlbr.dk/Grid/uiGrid.aspx?Farmtal=123&ViewType=View&Start=01-09-

2005&Slut=01-08-2015

Farmtal Online (d):

https://farmtalonline.dlbr.dk/Grid/uiGrid.aspx?Farmtal=133&ViewType=View&Start=01-09-

2005&Slut=01-08-2015

Finanstilsynet (2014a). Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse for 2014 for

kreditinstitutter m.fl.

https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Nyhedscenter/2014/20141212%20-

%20Orienteringsbrev.ashx

Finanstilsynet (2014b). Justering af værdiansættelse af dyrkbar landbrugsjord.

https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Nyhedscenter/2014/Vaerdiansaettelse_af_dyrkbar_landbrugsjord.ashx

Justitsministeriet (2014a): Bekendtgørelse af konkursloven.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158134

Justitsministeriet (2014b): Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162216

Kopenhagen Fur (2015a):

http://www.kopenhagenfur.com/da/nyheder/2015/oktober/kopenhagen-fur-

afslutter-tilfredsstillende-saeson

Kopenhagen Fur (2015b):

http://www.kopenhagenfur.com/da/om-os/fakta

Videncentret for landbrug (2014). Landbrugets Kreditmuligheder.

http://projektfinansiering.vfl.dk/Promilleafgiftsfonden/2014/Robusteoekonomiskeanalyser/Sider/201412_Kr

editmuligheder_analyse_f2672bd9-ea88-44e2-8429-95db374907cc.pdf