Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1542287_0001.png
Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
København, 31. august 2015
Sagsnr.: 31248
Dok.nr.: 845259
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 53 (MOF alm. del)
stillet den 3. august 2015 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL)
Spørgsmål nr. 53:
”Ministeren bedes redegøre for mulighederne for at handle med frø og såsæd,
der ikke er opført på sortslisterne, herunder de nyeste bekendtgørelsesændringer
fra foråret 2015.”
Svar:
Jeg har indhentet et bidrag fra NaturErhvervstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”I Dialogforum om EU-sortslovgivning har NaturErhvervstyrelsen i foråret 2015 sammen
med repræsentanter for frø- og sædekornserhvervet, Økologisk Landsforening,
Frøsamlerne, Haveselskabet m.fl.
1
, indgående drøftet forskellige løsningsforslag på
problemer, der er identificeret i forhold til overdragelse af frø, bevaringssorter,
markedsadgang og biodiversitet, herunder handel med frø og såsæd, der ikke er opført
på sortslisterne. Løsningsforslagene er skitseret i det følgende:
1. Handel med frø uden kommercielt sigte samt overdragelse af frø i forsøgs- og
udviklingsøjemed er undtaget fra reglerne
Markedsdirektiverne om frø er alene rettet mod kommerciel brug af frø og sædekorn.
Overdragelse og handel med frø og sædekorn, der ikke har et kommercielt sigte i forhold
til landbrugs- og gartneriproduktion, vurderer styrelsen således ikke omfattet af
markedsdirektiverne. Det betyder bl.a., at frøsalg rettet mod privatpersoner med
interesse i havebrug er undtaget. Frø og sædekorn, der anvendes i forsøgs- og
udviklingsøjemed vurderes også som ikke-kommerciel udnyttelse. De danske
bekendtgørelser præciseres nu, så det fremgår, at de kun vedrører salg til kommerciel
brug. Ikrafttrædelsen af bekendtgørelserne har været udskudt pga. valget.
Bekendtgørelserne vil blive understøttet af en vejledning i løbet af efteråret.
1
Side 1/2
Deltagerlisten findes her: Dialogforum om EU-sortslovgivning - NaturErhvervstyrelsen
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om redegørelse for mulighederne for at handle med frø og såsæd, der ikke er opført på sortslisterne, herunder de nyeste bekendtgørelsesændringer fra foråret 2015, til miljø- og fødevareministeren
1542287_0002.png
2. Levering af frø og sædekorn i lukket system er undtaget fra reglerne
Direktiverne åbner mulighed for at levere frø og sædekorn gennem et såkaldt lukket
system. Denne mulighed vil ligeledes blive indarbejdet i de danske bekendtgørelser om
frø og sædekorn, da økologiske landmænd har vist stor interesse for at anvende
muligheden. Systemet er kendetegnet ved, at brugere ikke får ejendomsret til hverken
såsæd/frø eller produkt. Alle rettigheder forbliver hos udbyder (fx en møller).”
Eva Kjer Hansen
/ Espen Nordberg
Side 2/2
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk