Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1541604_0001.png
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. august 2015
Politikontoret
Ditte Refsgaard
2015-0032/33-0002
1691431
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 48 (Alm. del), som Folketin-
gets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juli
2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om, hvor mange anmeldelser der har været de sidste 5 år (opgjort år for år) inden for dyreværnsloven og lov om hittegods, hvor forholdet omhandlede dyr, til justitsministeren
1541604_0002.png
Spørgsmål nr. 48 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, hvor mange anmeldelser der har været
de sidste 5 år (opgjort år for år) inden for dyreværnsloven og
lov om hittegods, hvor forholdet omhandlede dyr?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning oplyse, at antallet af anmeldelser inden for dyre-
værnsloven fordeler sig som anført i nedenstående skema:
2010
Anmeldelser
867
2011
886
2012 2013 2014
732
643
637
2015
328
Det bemærkes, at tallene for 2015 kun vedrører 1. og 2. kvartal.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at tallene stammer
fra et udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS), og at
tallene alene vedrører anmeldelser, der er oprettet under ger-
ningskoderne ”Dyreværnsloven” og ”Dyreværnsloven, mis-
handling/grovere uforsvarlig behandling af dyr”. Der er således
ikke medtaget oplysninger om anmeldelser, der er oprettet un-
der særskilte gerningskoder om dyretransporter. Disse ger-
ningskoder handler som udgangspunkt om overtrædelse af
transportforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af
22. december 2004) samt bekendtgørelser udstedt i medfør af
dyreværnsloven. Det kan dog ikke udelukkes, at der også i sa-
gerne om dyretransporter kan være tale om en overtrædelse af
dyreværnsloven.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at anmeldelser om strafbare
forhold vedrørende hittegods behandles efter straffelovens §
277 om ulovligt omgang med hittegods og ikke efter lov om
hittegods.
Rigspolitiet har på den baggrund trukket statistik vedrørende
antallet af anmeldelser for overtrædelse af straffelovens § 277
fordelt på de seneste fem år:
2010
Anmeldelser
743
2011
840
2012 2013 2014
756
676
670
2015
278
Det bemærkes, at tallene for 2015 kun vedrører 1. og 2. kvartal.
2
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om, hvor mange anmeldelser der har været de sidste 5 år (opgjort år for år) inden for dyreværnsloven og lov om hittegods, hvor forholdet omhandlede dyr, til justitsministeren
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at tallene stammer
fra et udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS), og at
tallene vedrører anmeldelser, der er oprettet under gerningsko-
den ”ulovlig omgang med hittegods”.
Det er ikke muligt ved et elektronisk udtræk i politiets syste-
mer at identificere, hvor mange af disse sager, der omhandler
dyr, hvorfor det vil kræve en større manuel gennemgang at op-
gøre dette. Rigspolitiet har ikke umiddelbart fundet anledning
til at iværksætte en sådan gennemgang.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 50
(Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
3