Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 10. juli 2015 stillet mig følgende spørgsmål
nr. 38 alm. del, stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål 38
Kan regeringen oplyse, hvorfor den forrige regering ikke gennemførte denne analyse,
før den i 2010 bad Folketinget om en udtalelse vedr. tilladelse til udvinding af gas i
Nordjylland og Nordsjælland (VK-regeringen undlod endog at oplyse Folketinget om,
at der var tale om skifergas og fracking)?
Svar
Årsagen til, at den daværende regering ikke gennemførte en videnskabelig udredning
om skifergas, før sagen om meddelelse af tilladelse 1/10 og 2/10 blev forelagt for
Folketinget, var, at Energistyrelsen fulgte en fast praksis for så vidt angår behandlin-
gen af tilladelser og i relation til detaljeringsniveauet i redegørelserne til Folketinget
om nye tilladelser. Efter den daværende praksis fik Folketinget oplyst, at der var tale
om kulbrintetilladelser, men ikke oplyst om det specifikke efterforskningsmål (skifer-
gas).
Jeg har forståelse for interessen for skifergas, og jeg er derfor tilfreds med, at den
daværende praksis blev ændret i 2014, sådan at der nu gives mere detaljerede op-
lysninger om efterforskningsmål og arbejdsprogrammer i forbindelse med meddelelse
af tilladelser på land.
Herudover kan jeg oplyse, at der i Danmark er meget lidt konkret viden om mulighe-
derne for at producere gas fra skiferlag. Vi ved, at der i visse dele af Danmark er
skiferlag i undergrunden, men om der findes naturgas i skiferlagene, om der kan
produceres naturgas fra dem, og endeligt om det er økonomisk rentabelt at produce-
re denne gas, ved man ikke.
Når den første efterforskningsboring er gennemført og vurderet, vil man formentlig
kunne danne sig et betydeligt bedre grundlag for at vurdere mulighederne for at pro-
ducere skifergas i Danmark. Det kan meget vel vise sig, at der vil være behov for
flere undersøgelser for at etablere det nødvendige beslutningsgrundlag. Den første
efterforskningsboring vil under alle omstændigheder være et første væsentligt skridt
Ministeren
3. august 2015
J.nr. 2015-1654
1