Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 2015 - 5625
4. august 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 10. juli 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 35 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 35 (alm. del)
Kan der gives tilladelse til efterforskning og evt. indvinding af skifergas med brug
af frakturering inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og
indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg?
Svar
Om der kan gives tilladelse til henholdsvis efterforskning og indvinding af
skifergas med brug af frakturering afhænger af det konkrete projekt, som skal
miljøvurderes efter VVM-reglerne.
Det er derfor heller ikke muligt at tage stilling til, om dette kan foregå inden for
områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene
vandforsyninger, før der eventuelt foreligger en anmeldelse af et konkret projekt
for efterforskning og eventuelt indvinding af skifergas med brug af frakturering.
Jeg vil gerne på ny understrege, at der ikke vil blive gennemført boringer efter
skifergas med anvendelse af frakturering i Danmark, medmindre det kan gøres
miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Eva Kjer Hansen
/
Peter Ilsøe
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk